“Fra sorgens til glædens gård”. Vestergade 20, som i daglig tale kaldes “Flindts gård”, har såvidt vides været købmandsgård fra 1804 til 1971, altså i 167 år. Gården har, som de allerfleste gårde i Køge, en spændende og dramatisk historie. Jeg vil fortælle om to episoder, hvoraf den ene endte på en glædensdag, hvorimod den … Read more

Centralhotellet også kaldet “Neglen”. Da jeg læste i avisen om et højst ejendommeligt forslag, om at nedlægge et hotel lige i Køges bymidte, fik det mig til at grave lidt i hotellets historie. Engang i tyverne købte den senere så kendte antikvitetshandler, Eckardt Druse, Vestergade 1-3. Nr 3 havde dengang 12 værelser, der blev udlejet … Read more

“Fra sti til Køges ældste trafikåre”. Vestergade har virkelig meget at være stolt af, og nu står den for tur til, som den sidste af hovedgaderne i Køge, at blive renoveret, selvom den uden tvivl er Køges ældste trafikåre. Den startede som en sti eller vej langs med åen, ned til strandengene, fra det gamle … Read more

“Gav Køge mange problemer”. Et stort problem for Køge, ligefra byens grundlæggelse, har altid været friskt drikkevand. Byen blev jo anlagt på strandenge, så vandet i brøndene bestod af brakvand. I modsætning til forsyningen af elektricitet, hvor Køge fik Danmarks første offentlige elværk i 1891, haltede vi langt bagefter med vandforsyningen, idet Køge Vandværk først … Read more

“Datidens prominente strandhotel”. Når man passerer Prambroen syd for Køge, ligger der umiddelbart efter på venstre hånd et stort bygningskompleks, som nu om dage rummer Vallø Strands Rekreationshjem. Det har en lang og spændende historie bag sig. Vi havde i Køge en sagfører, etatsråd Alfred Sørensen, en fremsynet mand,der kunne se hvilke muligheder der var … Read more

“En farverig personlighed i Køge”. Vagn Bro er et navn der fortjener at blive fortalt om i denne bog. Selvom det er 29 år siden Vagn Bro døde, siger folk stadig “det var jo ham politimesteren, der optrådte sammen med Vivi Bak”. Vagn Bro blev født i 1894 som søn af en lærer i Kolding. … Read more

“Velgørers navn slettet – med hvilken grund”? Hent historien som mp3-lydfil her En af byens tilflyttere har spurgt om den historie, der ligger bag navnet Tøxens Skole. Indtil 1776 havde Køge en latinskole, der blev nedlagt, og herefter havde Køge så ingen skole før i 1808, da Borgerskolen startede. Den havde til huse i den … Read more

“Nekrolog over en fabrik”. Som tidligere beskrevet, tog industrialiseringen i Køge et stort opsving omkring århundredeskiftet. I 1904 fIk det nordre havneterræn det tredie fabriksanlæg. Direktør J. Jacobsen, København, oprettede Køge Trævarefabrik i april 1904. Fabrikken var indrettet til at fremstille træskofodtøj, og den startede med en ordre på 1500 par, der skulle leveres i … Read more

Den genopførte gård, måske Køges ældste I Kirkestræde 20 ligger Danmarks ældst daterede bindingsværkshus, men vi har et hus der er ældre, men desværre ikke dateret. Nederst i museets have ligger et smukt bindingsværkshus, der i 1914 blev flyttet fra Torvet 18 til dets nuværende beliggenhed. Da gården skulle nedrives i 1914, blev Nationalmuseets bygningsarkæloger … Read more

“Et af byens største aktiver”. Ethvert stykke jord i Køge har en spændende historie, og Torvet er ikke det mindst spændende. Da Køge i sin tid blev anlagt, var det efter samme plan som flere nordtyske byer. Et af kendetegnene er det 2 tdr. land store torv, som er provinsens største. Den vestlige halvdel hed … Read more

“En del af torvets sjæl”. I en tid, hvor der skal bestemmes og forhandles om, hvor og hvordan Torvets boder skal placeres, synes jeg, at deres lange historie fortjener at blive fortalt – ihvertfald den del, det er lykkedes mig at få fat i. Kaffevognen er den ældste torvebod, og den skulle være startet i … Read more

“Køge har også været en tobaksby”. I 1712 kom en franskmand, Pierre Gleyer, til Køge, hvor han nedsatte sig som tobaksplantør på flere ubebyggede arealer – ialt 18 tdr. land. Han indlogerede sig i den store gård, Brogade 23, hjørnet af Brogade og Fennediget, hvor han opførte tørrelader til tobaksbladene. Hans økonomi var imidlertid så … Read more

“Fra direktørbolig til undervisningssted”. Jeg har tidligere fortalt om papirfabrikken “Valdemarshaab”, der lå hvor gummifabrikken “Codan” nu ligger, og fabrikkens sidste ejer, grosserer cand. polyt. J.B.Melchior, der byggede direktørvillaen “Søvang”. I 1875 lod han den imponerende bygning opføre, der er bygget i italiensk stil. Den var på det tidspunkt langt forud for sin tid. Stueetagen … Read more

“En fritidsoase, der forsvandt”. En kreds af Køges borgere, med købmand Charles Flindt i spidsen, besluttede i 1858, at Køge skulle have en søbadeanstalt for herrer. (Senere note: Købmand Charles Flindt er først født i 1853, så det kan ikke være helt korrekt). Der blev dannet et aktieselskab, som opførte en badeanstalt, der lå ved … Read more

“Da Køge var en fæstning”. Svenskerne har i århundreder været vores arvefjende, men det kulminerede i februar 1658, da svenskekongen Karl Gustav, tvang Danmark til at slutte, en for os, ydmygende fred. De svenske tropper forlod derefter Sjælland, men i august kom fjenden tilbage, og besatte bl.a. Køge, som de gjorde til deres hovedkvarter på … Read more

“Strandpavillonen forsvandt i 1945”. Jeg vil her fortælle om den sommerrestaurant, som hed Strandpavillonen, og som forsvandt ud af bybilledet for 50 år siden. Restauratør Brunn ejede danserestauranten “Palmehaven”, der først hed “Den Hvide Svane”, derefter “Hotel Stevns”, inden den fik navnet “Palmehaven”. Senere skiftede navnet til “Landsbyen” og nu hedder stedet på Køge Torv … Read more

“En kæmpeoversvømmelse”. Køge har gennem tiderne være plaget med oversvømmelser, eller stormfloder, men indenfor den nyere tid har vi ikke haft så indgående viden som om den stormflod, der startede den 11. november 1872. Den sidste voldsomme indtraf nytårsaftensdag 1904, men den var dog ikke så ødelæggende som den jeg her vil fortælle lidt om. … Read more

“Fra rigmandspalæ til ødelagt asylcenter”. Da Vallø Strandhotel blev bygget i 1899 i Strøby Egede, var en af hotellets faste gæster, forfatteren Karen Bramsen. Hun var født i 1875, som datter af en meget velhavende far, der hed Adeler. Hun blev som l7-årig gift med en læge, der hed Louis Bramson. Karen Bramson blev så … Read more

“En festlig tradition”. Det korrekte navn for det gamle skydeselskab var: Kjøge borgerlige, venskabelige Skydeselskab. Der har været mange festlige foreninger, eller sammenslutninger gennem tiderne. Heldigvis har vi stadig sådanne, f.eks. Suomibadet, Raflekonventet, Snapselauget m.fl. Det selskab, jeg gerne vil fortælle lidt om, er Kjøge borgerlige, venskabelige Skydeselskab. Det blev startet i 1794, meget seriøst … Read more

“Et af byens listige steder”. Et af de “listige steder”, der har ligget i Køge, er Sevels restaurant, som oprindeligt hed “Børsen”. Den lå i Jernbanegade nr. 6, og fortjener en omtale, selv om det kun kan blive en kort fortælling om værtshusets rige historie. Den første restauratør hed Lars Petersen, der startede som købmand … Read more

“Vinkælder, Arrest samt Hørkræmmerkælder”. Vort smukke Rådhus, der blev bygget i 1552, har en spændende kælder, som ikke mange har haft lejlighed for at se. Men i “gamle dage” havde alle den mulighed, enten i Vinkælderen, Hørkræmmerkælderen eller i Arresten. Da Rådhuset blev bygget, fremstod det nærmest som medborgerhus. Selv kælderen var offentlig tilgængelig, idet … Read more

“Det sidste tog er kørt på Ringstedbanen”. Gennem 46 år havde Køge direkte forbindelse med Ringsted, med Køge – Ringsted Banen. Igangsætteren af denne jernbaneforbindelse var etatsråd, sagfører Alfred SØrensen, der også tog det første spadestik til banen i 1913. På grund af første verdenskrig stod banen først færdig i 1917, for der skulle opføres … Read more

“Den gamle gård med den hvide dame”. Hent historien som mp3-lydfil her Gårdens navn stammer fra Cort Richter, der indtil 1640 ejede 3 små huse, hvor nu Richters Gård ligger. Han var Anne Bartskærs anden mand. Anne og Cort boede på hjørnet af Torvet og Nørregade, der hvor hekseprocessen, “Køge Hus Kors” startede. Under den … Read more

“En start på Køges industrialisering”. På et tidspunkt i det forrige århundrede havde Køge to papirfabrikker, men her fortæller jeg kun om den ene, papirfabrikken “Valdemarshaab”, der lå lige nord for Køge, omtrent hvor gummifabrikken “Codan” nu ligger. I 1848 kom en papirmager, EL.Culmsee, til Køge fra Roskilde, hvor han havde drevet en ganske lille … Read more

“En fabrik Køge var stolt af”. Omkring århundredeskiftet tog industrien et stort opsving i Køge, især ved Havnen. Først startede Imprægneringsanstalten i 1889, senere i 1904 startede Køge Trævarefabrik; men året før i 1903 blev der opført et – efter datidens forhold – imponerende fabriksanlæg, nemlig Kjøge Oliemølle. Fabrikken lå på nordre side af havnen, … Read more

Fejlagtigt kaldet “Ulfeldts Gård”. Arealet bag Nørregade går officielt under navnet U1feldts Gård. Navnet har den fået efter schoutbynacht (kontreadmiral) Lauritz Christoffer Ulfeldt, som på et tidspunkt ejede naboejendommen nr. 22 – som iøvrigt er den eneste gamle bygning, der endnu har en svalegang. Denne ejendom rummede bl.a. en hestemølle, og blev i mange år … Read more

“Fra arrest til stedet for trængende”. Køges første fangehuller var to små mørke rum, der ligger i kælderen af Rådhusets nordre del. De blev kaldt “Troldkonekælderen” siden Køge Hus Kors fandt sted. Men de nye tider krævede bedre forhold for de indsatte, og efter koleraepidemien i 1853, hvor koleraen ramte de indsatte, besluttede man at … Read more

“En genial opfinder, mekanikus og redaktør”. En meget særpræget mand, der hed Niels Nielsen, blev født i Svansbjerg i 1849. Om ham og hans liv kunne der skrives en tyk bog, der startede i fattige kår, og endte under fattigvæsenet. Den tragikomiske historie om denne naive mand, som absolut ikke led af mindreværdskomplekser, kan man … Read more

“Skomagernes gade”. Laugshusgade går fra Kirkestræde til Nyportstræde, og har fået navn efter gadens nr. 8, som i godt og vel 300 år var skomagernes laugshus. Skomagerlauget er det ældste laug, man havde i Køge, og fik i 1478 tilkendt ejendommen efter en trætte med en mand fra Strøby og hans niece. De gamle laug … Read more

“En igangsætterforening”. I trediverne, hvor Danmark også havde en stor arbejdsløshed, blev der startet en landsforening til bekæmpelse af arbejdsløsheden, den blev i daglig tale kun kaldt L.A.B. Under krigen bredte der sig en sværm af lokalforeninger landet over, dels for at bekæmpe den stigende arbejdsløshed, men ikke mindst for at beholde arbejdskraften her i … Read more

“Da Køge også havde en spritrute”. Det var en festlig periode, da Køge også havde en færgeforbindelse med Sverige, en såkaldt “Spritrute”. Engang i 1958 kom der en herre ind på Centralhotellet i Vestergade, og fortalte restauratøren, Aksel Johnsen, at vedkommende havde chartret en af 66-bådene med den hensigt, at oprette en færgeforbindelse fra Køge … Read more

“Der var kontrol på, om man var syg”. I 1875 gik to mænd på Lovparken og rensede vandhullet, der var en rest af svenskernes voldgrave, fra besættelsen i 1658-60. Den ene var graver og kirkebetjent Niels Hansen, som lige havde haft en lang sygdomsperiode, der næsten havde slået ham ud økonomisk, og den anden var … Read more

“En uhyggelig periode i Køges historie”. Hent historien som mp3-lydfil her Køge Huskors er blevet beskrevet mange gange, men alligevel bliver jeg stadig spurgt om denne mørke og uhyggelige periode i Køges lange historie. På hjørnet af Torvet og Nørregade boede i 1600-tallet en kræmmer der hed Hans Bartskjær. Familien havde en plejesøn, der var … Read more

“Sigllum. Civitatis. Kokae”. Det er den latinske indskrift på Køges første bysegl, og det betyder Køge stads segl. Det er bevaret som fragment under et brev fra 1329, altså kun 41 år efter Køge fik de første købstadsprivilegier. Graveringen på seglet viser en plankebro over et vandløb, med en kongekrone over broen, og øverst et … Read more

“Kureer – blev navnet på en bil-pioner”. Jeg er blevet spurgt hvorfra navnet “Kureer” stammer, og jeg må indrømme at jeg har måtte søge oplysninger, hos den tredie generation Kureer’ere, for ikke at for• tælle noget fejlagtigt. Ifølge Hagerups leksikon betyder Kurer: “et ilbud med diplomatiske budskaber”, men det er ikke derfra navnet stammer. Den … Read more

“Vejen, der ender i byens arrest”. En rigtig Køge Fan, fra Kongsberg i Norge, der er nært tilknyttet til Kongsberg Guttemusikkorps, har igen besøgt Køge. Han har skrevet til mig, og er lidt skuffet over, at jeg endnu ikke har skrevet om Kongsberg Alle. Jeg iler med at gøre det godt igen. Kongsberg Alle løber … Read more

“Fra 6.952 til 32.000 indbyggere på 30 år”. Kommunalreformskommissionen fastlagde i 1967 en ny kommuneinddeling for hele Danmark, hvorved 1360 kommuner blev reduceret til 277 på landsplan. Men allerede sidst i trediverne begyndte forhandlinger mellem Køge kommune og Køge Landsogn, kaldet Sønderkøge. Landsognet havde Skole- og Kirkefællesskab, samt leverancer fra El- og Vandværk med Køge. … Read more

“Tidligt med på Andels-tanken”. I sidste halvdel af 1800 tallet tog andelstanken alvorlig fart, ikke mindst blandt landbostanden, og Danmarks første andelssvineslagteri startede i Horsens i 1887. Her i Østsjælland var der en landmand der hed Jens Christensen fra Vindsebækgård, der bevirkede, at en kreds af fremsynede landmænd og borgere fra 0stsjælland og Stevns startede … Read more

“Det gamle træ, O’ lad det stå”. Det store gamle elmetræ på jernbanepladsen – hvorfor står det netop der? Det træ, der i skrivende stund står endnu, men som nu desværre må falde for motorsaven, på grund af elmesyge. Træet stammer fra en have eller et lystanlæg, der lå foran Jernbanehotellet, der igen lå foran … Read more

“Arbejderne blev også imprægnerede”. I 1700-tallet startede et tømmerhandlerfirma, der efterhånden blevet af landets førende. Firmaet gik i arv i generationer, og grundlæggerens barnebarn Andreas Collstrop var en fremragende forretningsmand. Hans firma fik efterhånden afdelinger i Danzig og i de baltiske stater, og i 1883 opnåede han at få en kontrakt med Statsbanerne om levering … Read more

“Også kaldet det store værtshus”. På hjørnet af Torvet og Nørregade lå indtil 1950 et hotel, Hotel Prinsen, hvis historie er spændende, men også dramatisk. Den først kendte ejer var Hans Bartskær, og det var i hans ejendom sagen om “Køge Huskors” startede. Sagen der endte med at 14 kvinder blev brændt på bålet for … Read more

“Ville begraves i egen jord”. Nogle “skovvandrere” har spurgt til Gravlunden i LelIingeskoven, eller Skovhusvænge, som skoven faktisk hedder. På Ejbyvejens østre side ligger der en gård der hedder Vittenbjerggaard, hvis mark ender helt nede ved Køge å, i skovens vestlige ende. En landmand, der hed Niels Pedersen, født i 1856, købte som 26-årig, Vittenbjerggaard. … Read more

“En perle blandt Køges bindingsværkshuse”. Vestergade 7, som kaldes Garvergården, er et synligt minde om den tid, da Køge var dominerende, med hensyn til produktion af sko og støvler. Byens skomagere havde privilegium til at besøge en række byer på Sjælland, for at sælge deres produktion af fodtøj, på byernes markeder. Folketællingslisten fra 180 I … Read more

“Danmarks første offentlige elværk”. I 1853 blev der født en dreng i Herfølge, der hed Jens Hansen. Han blev udset til at være landmand, og som IO.årig blev han sat til at vogte kvæg, som alle andre på den alder, der skulle tjene bønder. Men hans husbond lagde hurtigt mærke til, at Jens havde andre … Read more

Codan Gummi A/S’ anetavle Flere har spurgt mig, hvorfor jeg ikke har skrevet om Gummifabrikken, som den i daglig tale kaldes. Men fabrikken eksisterer i bedste velgående, og er i stadig udvikling, derfor vil jeg hellere skrive om dens forgænger, der hed Dansk Afvulkaniserings Anstalt. En ung mand, der hed Albert Theilgaard, fandt under sin … Read more

Motorbøllen, der fik to veje opkaldt efter sig En millionærsøn fra København, Harry Cordosa, købte sig i 1911 en hurtigkørende bil; nærmest en racervogn. Den kostede 25.000 kr., et ualmindeligt stort beløb dengang, men vognen kunne også køre 120 km. i timen. Vognen skulle jo vises frem så meget som muligt. Den 15. juni 1911 … Read more

“Et minderigt lokale på Rådhuset”. I 1552 blev den smukke del af vort Rådhus bygget, og den rummer et lokale, der fortjener at man kender lidt af dets historie. Byrådssalen, hvor byrådet nu sidder og tager vare på borgernes ve og vel, har ikke altid været byrådssal. Da Rådhuset blev bygget, bl.a. af materialer fra … Read more

Historien bag Navnet: Bybussen I 1930 var Køges indbyggerantal steget til 5960, og der· til kom Sønderkøge med yderligere 1025, så ialt blev det til 6985 indbyggere. Det fik en driftig vognmand til at mene, at der måtte være basis for at starte en bybus. Januar 1931 startede så Køges første bybus. Det var vognmand … Read more

En by med selvrespekt havde et bryggeri Tidligere havde enhver by med respekt for sig selvet bryggeri. I Køge startede en tidligere kaptajnløjtnant J.L.A. de Roepstorff et bryggeri i Vestergade 30 i Køge. I starten blev der kun brygget hvidtøl, for dengang blev der mest drukket hvidtøl og brændevin. I 1869 producerede Køge’ s 13 … Read more

Grisegården – eller hos “Gøjen”. Hent historien som mp3-lydfil her Når de ældre køgensere taler om “Grisegården”, tænker de fleste nok på det gamle værtshus, der lå i den smukke gamle købmandsgård, Brogade 5-7. Så denne gang vil jeg kun fortælle om værtshuset, for selve Oluf I. Jensens gård, som den også kaldes, har i … Read more

“Bosniakkerne har stadig slægt i Køge”. Den gamle købmandsgård i Nørregade 4, hvor Museet ligger, blev i 1746 købt af Køges magistrat, og er gen nem tiderne blevet brugt til mange forskellige formål . men derom i en senere artikel her skal det handle om dengang, den husede en garnison. Købmandsgården blev brugt som garnison, … Read more

Fra skyggefuld alle til hovedfærdselsåre. Bag Haverne løber fra Rådhusarkadens østre udløb til Fennediget. Denne vej har jo altid været en alle, der lå bag Brogade Gårdes haver, men navnet blev først officielt vedtaget i 1913. Da svenskerne i 1658, invaderede Danmark, og opslog et kvarter i Køge, som de befæstede med volde og voldgrave, … Read more

“Fra blandet butik til moderne apotek”. Hent historien som mp3-lydfil her Indtil 1646 havde Køge ikke noget Apotek, men blev af og til besøgt af omrejsende kvaksalvere, der solgte universalmedicin og universalsalve. Sygdomme og pest hærgede i det 16. århundrede. I årene 1629-30 døde i Køge 303 personer, og i 1637 døde der 550 personer … Read more

“Norske Løve – Norske Løve efter sejrrigt krigsskib”. Hent historien som mp3-lydfil her Der er tit nogle der spørger hvorfor den smukke bygning der ligger på hjørnet af Nørregade og Niels Juelsgade hedder Norske Løve. Bygningen fik navnet efter et af de største orlogsskibe der deltog i slaget i Køge bugt den 1. juli 1677, … Read more

“Tøxensvej – Indesluttet mand var byens største velgører”. Hent historien som mp3-lydfil her Tøxensvej løber fra Nørregade til Ringvejen på nuværende tidspunkt, men da den blev anlagt omkring århundredeskiftet løb den kun til Sygehusvej, og først i 1929 fik forlængelsen samme navn. Vejen blev navngivet efter købmand Thomas Tøxen, der blev født i Køge i … Read more

Torvet 6-8 – Husets lange og omskiftelige historie. Torvet 6-8 bestod oprindelig af 2 ejendomme med hvert sit matriklenummer. De har en lang og omskiftelig historie, og ved udgravninger har man fundet syldsten, altså fundament, til en gård fra 1400 tallet, den lå 1,58 m. under det nuværende gadespejl. Man kender ejerne afde to gårde, … Read more

Toldbodvej – Vejen blev forsinket – der var ingen cement. Toldbodvejen er vejen der løber fra havnearealet og munder ud i Strandvejen. Den blev anlagt for at aflaste den stedse stigende trafik der belastede Carlsensvej og Klapbroen. Anlæggelsen afvejen blev påbegyndt lige før anden verdenskrig, men arbejdet blev indstillet i 1944, fordi cementen var rationeret, … Read more

Teaterbygningen – Reddet på falderebet. En læser har spurgt om historien om Teaterbygningen, og her er den, omend i forkortet udgave. Køge havde i mange år savnet en passende bygning, hvor man kunne have teaterforestillinger, store sammenkomster 0.l. Hidtil var det mest rådhussalen, der måtte holde for som teatersal, desuden bl.a. til offentlige baller. Byen … Read more

Sygehusvej – Sygehuset lå ved den oprindelige markvej. Sygehusvej er vejen, der begynder ved Nyportstræde og ender ved Zoffmannsvej i Køge. Den var oprindelig en markvej, der førte ud til vængerne, Peders-, Flindts- og Glæisersvænge. Disse vænger brugtes til græsning for Køges kreaturer. I 1866 var der 192 heste, 239 kreaturer og 288 svin, så … Read more

“Svogers Gård – Torvet 3. Navn efter en ægte byoriginal”. Hent historien som mp3-lydfil her Svogers Gård i Køge har fået navn efter en tidligere ejers øge – eller kælenavn. Hans rigtige navn var Henrik Rasmussen, født i 1827. Han arvede Torvet 3, efter sin far der var farver, og gik under navnet “Sværteras”. Gården … Read more

“Strandvejen – Den særprægede vej”. Hent historien som mp3-lydfil her Strandvejen i Køge har ikke altid haft dette navn, for indtil 1921 hed den Storeheddingvejen. Men da det er Køges udfaldsvej mod Stevns, fik den navnet, Strandvejen. Det har nu altid været en særpræget vej og den er det stadig. I 1918 købte Køge kommune … Read more

Stormøllevej – Mølleren faldt for sin nysgerrighed. Stormøllevej, der løber mellem Østre Sandmarksvej og ender blindt ved viadukten ved Københavnsvej, fik navnet i 1913, efter den nu vingeløse mølle der endnu ligger på den østre side af vejen og hed Stormøllen. Den har en lang og spændende historie bag sig. Man kender ejerforholdene tilbage til … Read more

Steensvej – De fattiges velgører i 1500-tallet. Mellem Københavnsvej og Stormøllevej løber der en vej der er anlagt i 1931, men vejens navn stammer fra 1500 tallet. Rådmand Mogens Steen og hustru byggede i 1523 en bebyggelse der rummede 12 fattige familier. Den blev bygget på urnekirkegårdens grund, bagved lå på daværende tidspunkt Gråbrødreklosteret. Våningerne … Read more

“Sct. Gertrudsstræde – Flandersk helgeninde gav strædet navn”. Hent historien som mp3-lydfil her Set. Gertrudsstræde, der løber mellem Nyportstræde og Glæisersvej, er også et af de gadenavne, der har ændret sig gennem tiderne. Strædet har navn efter en flandersk helgeninde der hed Set.Gertrud. Hun blev beskytterinde for de vejfarende, både her og hisset. I Nederlandene, … Read more

Robenheje – Et sumpet engdrag fuld af padderokker. Denne gang beskæftiger vi os med vejen Robenheje, der som det fremgår nok skulle have heddet “Padderokkehede”. Mellem Egøjevej mod vest, samt jernbanen og den Å der hedder Tangmoseåen, mod øst ligger der en vej der nu hedder Robenheje. Den er anlagt på et delvis sumpet engdrag, … Read more

“Quistgaardsvej – Quistgaardsvej til falden soldats ære”. Hent historien som mp3-lydfil her For 187 år siden, nærmere bestemt den 29 august 1807, kl. 11 om formiddagen faldt kaptajn P. C. Quistgaard i Slaget ved Køge. Englænderne havde i 180 I angrebet Danmark, bombarderet København, og forsøgt at ødelægge den danske flåde, der lå umonteret i … Read more

Nyportstræde – Fra ydmygt stræde til smukt kvarter. Nyportstræde, der løber fra Torvets nordvestre hjørne til Louparken, hørte tidligere til et af de mere ydmyge stræder, men nu har gaden ingen grund til at have mindreværdskomplekser. Strædet har haft en byport, som åbenbart var den sidst opførte byport, så derfor fik strædet navnet Nyportstræde. Hvornår … Read more

Norgesvej – Her boede værftets arbejdere. Norgesvej der løber mellem Carlsensvej og Sveasvej, blev orindelig navngivet Codanvej efter skibsværftet Codan. Søndre Lyng, d.v.s. Strandvejskvarteret blev overtaget i 1917 efter Gammelkøgegaard. På arealet byggede Codan de husblokke der ligger på begge sider af Norgesvej, mod vest. De rummede 36 boliger der var beregnet til værftets arbejdere. … Read more

Niels Juelsgade – Søhelten, der slog svenskerne i Køge Bugt. Niels Juelsgade, der går fra Nørregade til baneterrænet, blev navngivet i 1892 efter helten fra Slaget i Køge Bugt den l juli 1677, hvor generalløjtnant Niels Juel mødte den svenske flåde. Svenskerne havde 36 krigsskibe mod danskernes 25, men det lykkedes Niels Juel at lokke … Read more

Manufakturgården – Køge Gobelinerne var en and. Hent historien som mp3-lydfil her Et par opmærksomme læsere fandt i et ugeblad for nyligt, en artikel om Rosenholm Slot i Jylland. I denne artikel var der et fotografi af en væg med et gobelin, og en billedtekst, der angav, at gobelinet skulle være vævet i Køge for … Read more

Lovparken – Parkanlægget, der har vokset sig smukt. Hent historien som mp3-lydfil her Lovparken i det centrale Køge blev i 1700-tallet kaldt “Lougraven”. Navnet stammer fra det ældgamle ord for vand og park fra en anlagt dam, for eksempel fiskedam. Grunden til at arealet hedder Lovparken er, at her var der rester af den gamle … Read more

Langesvej – Hvor dyrskuerne fandt sted før krigen. Langesvej, der løber mellem Ølbyvej og Zoffmannsvej, er en af de nyere veje i Køge. Den er anlagt i 1946, men ligger på en plads der har en lang og spændende historie. Vejen er opkaldt efter Rasmus Carlsen Lange der købte Gammelkøgegaard i 1775. Den ældste vej … Read more

Køge Høns – “Køge hønsene” var møllernes vinger. Et spørgsmål jeg ofte bliver stillet er, hvorfra udtrykket “Køge Høns” stammer. Der verserer jo mange ammestueforklaringer: Om uartige piger på skamstøtten der stod på Torvet, eller om fanger der blev hængt på Københavns volde, så de kunne se Køge Høns og lignende udlægninger. Men den rigtige … Read more

“Klosterkirkegården – Fredfyldt kirkegård men rig på minder”. Det har haft flere navne bl.a. Fattigkirkegården, Klosterkirkegården og Urnekirkegården. Kong Hans der regerede fra 1481 til 1513, forærede gråbrødremunkene en gård nederst i Vestergade, i 1485, som han ejede, for at de kunne oprette et Franciskanerkloster. I forbindelse med klosteret blev der bygget en kirke i … Read more

“Kirkestræde – Strædet med landets ældste daterede bindingsværkshus”. Hent historien som mp3-lydfil her Kirkestræde mellem Torvet og Allegade er der vist ingen der er i tvivl om, hvorfra navnet stammer. Den første del af kirken blev bygget omkring 1300 tallet, men det var kun den første femtedel af kirken. Men lad os starte med hjørnet … Read more

“Katekismusgade” – Eleverne skulle kunne deres katekismus. Hent historien som mp3-lydfil her Katekismusgade, der løber mellem Kirkestræde og Nørregade, fik først dette navn i begyndelsen af 1800-tallet. Tidligere havde gaden haft flere navne bl.a. Taarngade eller “Strædet bag Kirken”. Grunden til at gaden, eller rettere strædet, som det faktisk burde hedde, fik navnet Katekismusstræde, stammer … Read more

“Karnevallerne i Køge”. Dengang kunne man lave byfester. Et spørgsmål jeg tit bliver stillet, er vedrørende de berømte karnevaller i Køge. Nogle kan ikke huske hvornår de fandt sted, nogle kan ikke huske hvor mange, og nogle kan kun huske Vivi Bak og Vagn Bro. Der var var fire karnevaller, det første i 1954, så … Read more

“Gaden der af og til skifter navn”. At denne gade hedder Jernbanegade, turde være indlysende, det navn fik den i 1870 da jernbanen Roskilde-Masnedsund blev anlagt. Men navnet er det tredie i rækken. Det første navn gaden fik var Louportstræde. Det navn fik den efter en byport der lå for enden af gaden eller strædet, … Read more

“Vejen med det forkerte navn” Vejen der løber mellem Københavnsvej og Stormøllevej har uden tvivl fået et forkert navn, den burde nok være blevet døbt Jørgen Johansensvej. Jens Johansen var en købmand der boede i Vestergade, han var ungkarl og døde i 1730. Ved hans død efterlod han sig en, efter datidens forhold, meget stor … Read more

“Vejen, der forsvandt”. Ivar Huitfeldtsvej mellem Jernbanegade og udgangen fra Rådhusarkaden (tidligere Bygaardsstræde) er opkaldt efter Iver Huitfeldt fra Slaget i Køge Bugt i 1710. Vejen er faktisk væk, men strækningen bærer endnu navnet Ivar Huitfeldtsvej. Som et led i rådhusbyggeriet og S banens indførsel til bymidten, opkøbte kommunen blandt andet alle husene på vejen. … Read more

“Høllingers Bro fik navn efter en bypersonlighed”. Hent historien som mp3-lydfil her Høllingers Bro,der ligger for enden af Åvænget og løber over til Bag Haverne fik navn efter et byrådsmedlem der hed Johannes Høllinger. Han var født i 1904 hvor hans forældre Anna og Jens Rasmussen Stage boede på Egøjevej 27. Jens Stage var tidligere … Read more

“Butikssvenden, der giftede sig med enken” Så er vi nået til Glæisersvej der har fået navn efter en københavner. Jørgen Henrik Glæiser blev født 1805, i København af fattige forældre. Han blev udlært som butikssvend og kom umiddelbart til Køge, hvor han blev bestyrer i købmand Fugledes enkes kolonialforretning. Den lå på hjørnet af Torvet … Read more

“Statuen på Torvet – et mødested” Hent historien som mp3-lydfil her En »historien bag navnet« fan har bedt mig fortælle om statuen på Torvet i Køge. Ved Fr. VIIs undertegnelse af grundloven af 5 juni 1849, fik Danmark for første gang folkestyre. Glæden over grundloven, bevirkede at man hvert år afholdt grundlovsfester, og for Køges … Read more

“Charles Flindt havde den første benzintank”. Mellem Nørregade og Pedersvej blev i 1947 anlagt en vej der fik navnet Flindtsvej, efter købmand Charles Flindt, der blev født 1853 og døde 1934. Han kom til Køge i 1870, efter at have blevet udlært i Næstved. Han blev ansat hos Købmand Etatsraad A.A. Hasselbalch i Brogade. Han … Read more

“Sprogforskerne er uenige om navnet”. Hent historien som mp3-lydfil her Den vej der løber fra Brogade til Bag Haverne, har pludselig givet mig hovedpine. Jeg har altid troet at “Ordbog over det danske Sprog” fra 1922, havde ret. I artiklen står der på side 902 at: en Fenne er et enggrøftet Engstykke” d.v.s. en indhegnet … Read more

“En af Køge Torvs store mænd”. Denne gang vender vi blikket mod en af byens store sønner, der ikke er udødeliggjort via ædel dåd på slagmarken. Vi fortæller i stedet om Dyrlundsvej, der løber mellem Nørregade og Sygehusvej, som har fået navnet efter Folmer Nielsen Dyrlund. Vejen blev anlagt, da den nordre del fra Norske … Read more

“Ligger ved en gammel festplads”. En trofast læser har spurgt “Historien bag navnet” hvorfor det hedder “De syv Høje”. For at komme til højene skal man gå ad den sidste skovsti på søndre side af Strandskoven. Man passerer så et engdrag inden man kommer til den anden del af skoven der hedder Billesborg Indelukke. Her … Read more

“Komtessens vej”. Clara Frijsvej er beliggende på den gamle dyrskueplads i Køge, hvor den munder ud i Marie Toftsvej. Vejen er opkaldt efter Clara Sophie Carlsen, der var gift med den sidste mandlige ejer af stamhuset, Gammel Kjøgegaard, Hans Carlsen. Clara Sophie Carlsen var født komtesse Clara JuelVind Frijs i 1822 og døde 1852, kun … Read more

Strædet der efterhånden forsvandt Bygaardstræde løb fra Torvet gennem Rådhusporten ned til Iver Huidtfeldtsvej. Strædet var fra Rådhuset blev opført omkring 1550, adgangen til Havnen. Her boede bl.a. Johanne Thomeses, den første af 14 kvinder der blev dømt og brændt for hekseri først i 1600-tallet, i den berygtede hekseproces “Køge Huskors”. Strædet var til århundredeskiftet … Read more

Navn efter en sjællandsk biskop Brochmandsvej, der ligger mellem Quistgaardsvej og Københavnsvej blev anlagt og navngivet i 1918. Den fik navnet efter en af Sjællands biskopper, Jesper Brochmand, der levede fra 1585 til 1652. Han var en af de biskopper, der endnu huskes. Jesper Brochmand blev født i Køge som søn af en kendt Køgeslægt. … Read more

“Fra kærlighedssti til trafikåre” Hent historien som mp3-lydfil her Blegdammen, der ligger mellem Ringstedvej og Søndre Alle, er i dag en af Køges stærkt trafikerede veje, fordi den tager den tunge trafik fra Midtsjælland, som næsten føres til bymidten. Derfor har det været nødvendigt at Køge Bro blev udvidet, og det skarpe hjørne mod Fændediget … Read more

Folkeviddet døbte det “Bjerget”. Hent historien som mp3-lydfil her Bjerggade, der nu løber fra Jernbanegade til Niels Juelsgade, hører til de ældre gader i Køge. Det må være middelalderens folkevid der har givet den navnet. Når man kommer cyklende fra Niels Juelsgade mod jernbanen, kan man svagt mærke at man kører op ad “Bjerget”, som … Read more

“En Skam, der ikke er blevet til et gadeskilt”. Antoniestræde er det stræde, der går gennem Svogers Gård, Torvet 3, og munder ud lige overfor Teaterbygningen. Etatsråd, sagførerAlfred Sørensen erhvervede gården og hele det store areal der hørte til i 1898 efter den tidligere ejer Henrik Rasmussen, kaldet “Svoger”. Ham vil jeg fortælle om i … Read more