“En perle blandt Køges bindingsværkshuse”.
Vestergade 7, som kaldes Garvergården, er et synligt minde om den tid, da Køge var dominerende, med hensyn til produktion af sko og støvler. Byens skomagere havde privilegium til at besøge en række byer på Sjælland, for at sælge deres produktion af fodtøj, på byernes markeder.
Folketællingslisten fra 180 I oplyser, at Køge havde 25 skomagermestre på den tid, og sammen med deres familier, svende, læredrenge og tjenestefolk, ialt 193 personer, udgjorde en ottendedel af Køges 1.526 indbyggere.
Det er grunden til, at Køge har haft flere garverier, og flere af dem ejedes af skomagermestrene, især dem, der havde grund ned til åen, som kunne levere den mængde vand, der skulle bruges under garvningen. Endvidere kunne åen trække den vandstampemølle til de nygarvede og våde huder, der skulle stampes.
Garvergården er Vestergades næstældste gård, og er bygget mellem 1595 og 1600. Gården har altså overlevet den store brand, der i 1633 lagde store dele af Vestergade, Torvet og Brogade i ruiner. Bygningen hører til et af de allersmukkeste bindingsværkshuse i Køge, hvis ikke det er det smukkeste, med alle de udskæringer og udsmykninger, der viser Køge håndværkernes høje stade.
Gården har jo ligesom mange andre gårde en spændende historie. Man kender ejerne tilbage til 1630, men jeg vil nøjes med at fortælle om den først kendte ejer, skipper Albret Gudmandsen, eller rettere om hans kone. Han døde i 1634, og enken giftede sig kort efter med skipper Mads Nielsen, som imidlertid døde i 1646. Men sognepræsten i Køge, Christian Madsen Tausen, havde fået et godt øje til den velhavende enke og ejer af Vestergade 7, og i 1650 blev han gift med den 53 årige enke. Tausen endte som biskop i Stavanger, så skipperenken endte med at blive bispinde.
Den første skomager vi træffer på i Vestergade 7, er i 1732 som ejer af gården, og han garvede uden tvivl sit eget forbrug af skind og huder, for det fremgår af en inventarliste, at der fandtes en barkmølle. Først i 1808 blev gården overtaget af en garver, som åbenbart havde lagt skomageriet på hylden, og kun var garver. Den sidste garver hed Julius Christensen, som købte garveriet i 1882, og han drev det til først i tyverne, så det er ikke uden grund af gården fik navnet Garvergården.
I stueetagen mod Vestergade har der, siden garveriet blev nedlagt, været forskellige forretninger. Siden 1983 har Bernina Syeksperten haft til huse her. Det er simpelthen en skam at Garvergården ligger på Vestergades smalleste sted, så man dårligt kan se den smukke bygnings førstesal, med de dejlige udskæringer og dekorationer.
Måske får man bedre mulighed, når Vestergade bliver færdigrenoveret, og der bliver bedre forhold for de gående. Husk altid at kigge op på de mange smukke førstesale på Køges perlerække af huse.
***
Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.