“Gav Køge mange problemer”.
Et stort problem for Køge, ligefra byens grundlæggelse, har altid været friskt drikkevand. Byen blev jo anlagt på strandenge, så vandet i brøndene bestod af brakvand.
I modsætning til forsyningen af elektricitet, hvor Køge fik Danmarks første offentlige elværk i 1891, haltede vi langt bagefter med vandforsyningen, idet Køge Vandværk først stod klar i 1892, og i 1890 havde 25 danske provinsbyer deres eget vandværk.
Det var ikke fordi det manglede på initiativ for at få et vandværk, for allerede i 1853 var vandproblemet på dagsordenen i byrådet, men der var kraftig modstand fra nogle forstokkede byrådsmedlemmer.
Vandforsyningen bestod dengang af nogle private brønde, plus de offentlige, hvoraf de mest benyttede var de to vandpumper der stod på Torvet, omtrent hvor Fontænen nu står.
Desuden var der en brønd ved Epedemisygehuset på Fennediget, og så stod der også en pumpe lige ud for Kirkegården i Vestergade.
En af de varmeste forkæmpere for vandværkssagen var distriktslæge Gustav Valentiner. Han betegnede, ved et møde i byrådet, indholdet af brønden på Fennediget således: Vandstanden i brønden svarede altid til vandstanden i åen, og kvaliteten var også den samme. En modstander ville absolut ikke af med brøndene på Torvet, da vandet var så godt, når man skulle lave gule ærter. Brøndene på Torvet forsvandt forøvrigt først i 1905.
Byens reneste vand kom fra en brønd, der lå i gården til Brogade 18, men mange hentede rent kildevand fra kilden, der ligger ude på åsen, ved skrænten neden for “Claras Kirkegård”.
Men til sidst sejrede fornuften, og oppositionen måtte bøje sig. Vi fik et vandværk efter mange problemer.
Vandværket kom til at ligge udenfor Køges bygrænse, i Køge Landsogn, og Vandtårnet blev bygget i en lille sø, der lå ved “Norske Løve”. Endelig den 26. november løb det første vand gennem rørene til de 627 vandhaner, som vandværket skulle være leverandør til.
Da vi fik Vandværket steg forbruget af vand så meget, at man blev nødt til at kloakere byen, og de åbne ulækre sundhedsfarlige rendestene forsvandt.
***
Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.