“Et af byens største aktiver”.
Ethvert stykke jord i Køge har en spændende historie, og Torvet er ikke det mindst spændende.
Da Køge i sin tid blev anlagt, var det efter samme plan som flere nordtyske byer.
Et af kendetegnene er det 2 tdr. land store torv, som er provinsens største. Den vestlige halvdel hed tidligere “Sudertorvet”. Suder var det gamle ord for skomager, og på denne halvdel holdt skomagerne til med deres boder.
Det var her på Torvet næsten alle offentlige arrangementer fandt sted. Her afholdtes markederne, og her havde man den berygtede “Køgekag”. Kagen var en skampæl, der var anbragt ovenpå en fladtaget bygning i en højde af ca. 2 1/2 m., så alle kunne se og få “fornøjelse” af, når de formastelige skulle straffes – enten ved at stå til skue, blive pisket eller halshugget. Bygningen og skampælen blev først fjernet i 1799.
Men Torvet har ikke altid set ud som vi kender det i dag. Det var tidligere græsbeklædt, og omgivet af dybe grøfter. Da østre Torvegade blev omkloarkeret og renoveret i efteråret 1994, kunne man tydeligt se jordlaget, resterne af grøfterne, der lå ca. 1,20 m. under det nuværende niveau.
I 1822 fik Køge en ny borgmester, der hed Mathias Friederichsen. Han var uhyre aktiv, og han satte sig for at Torvet skulle renoveres og brolægges, på trods af byens tomme pengekasse, efter bankerotten i 1813.
Borgmesteren gik tiggergang til alle byens indbyggere, om frivillig arbejdskraft, og til omegnens bønder om frivillig kørsel. Han havde nemlig fået tilladelse til, af enken efter Christen Carlsen, Gammeikjøgegaard, at grave grus på åsen, til opfyldning af Torvet.
Efter 2 års forløb var Torvet planeret, grøfterne opfyldte, og det var brolagt uden udgift for kommunen.
På Torvet blev der tidligere afholdt vælgermøder, bl.a. med justitsminister Alberti, der var blevet valgt i Køgekredsen. Der blev ligeledes afholdt de 2 årlige markeder, med gøgl, honningkageboder, professor Labri, og meget mere.
Torvet var indtil 1940 pladsen, hvor de omrejsende cirkus holdt til, og sådan kunne jeg blive ved.
***
Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.