“En del af torvets sjæl”.
I en tid, hvor der skal bestemmes og forhandles om, hvor og hvordan Torvets boder skal placeres, synes jeg, at deres lange historie fortjener at blive fortalt – ihvertfald den del, det er lykkedes mig at få fat i.
Kaffevognen er den ældste torvebod, og den skulle være startet i 1929. Den ældste ejer jeg har fundet frem til, er Henry Feldtskov. Kaffevognen var dengang en firhjulet trækvogn, der hver aften blev kørt væk. Den havde fast tag, og havde et stykke sejldug, der skulle beskytte kaffernanden mod træk og kulde. Vognen var installeret med “Primus” og en “Madam Blå”.
Senere blev vognen udskiftet med en fast campingvognslignende kaffevogn. Den var placeret omtrent der, hvor disken til sommerrestauranten nu ligger. En gammel kunde har fortalt, at medens ejeren hed Haargaard, åbnede han allerede kl. 3.30, for at de kunder, der skulle med den første bus, kunne få deres morgenkaffe. Kaffevognen har haft mange ejere gennem tiden, men det har ikke været mærkeligt at ejerne blev trætte af den lange arbejdstid.
Den næstældste bod, er Pølsevognen, der har haft stade på Torvet fra først i 1930-tallet. Den startede som rigtig Pølsevogn på to hjul. Den blev lejet af slagterfirmaet Steffensen. Men i 1946 købte Ib Hansen og Ivan Christiansen Pølsevognen.
Det var faktisk et dårligt tidspunkt at købe den på, idet alle varene var rationerede. Tildelingen af pølser var så lille at man kun kunne holde åbent nogle få timer midt på dagen. Brødet var et stort problem, idet det var også rationeret, så man måtte besøge samtlige af byens bagere hver dag, for at se hvad man kunne købe af franskbrød, boller, sigtebrød, eller andet.
Ib Hansen fortæller, at forholdene blev bedre og bedre, så åbningstiden endte med, at der var åben fra kl. 8.00 til 23.00, så man kunne få de sidste kunder med fra biografens sidste forestilling, samt fra Gummifabrikkens aftenhold.
Ib fortæller om mange af de faste kunder, og om en daglig kunde, der en aften spiste 21 pølser og 9 brød, derefter gik han ind hos kaffevognen, hvor han drak 10 kopper kaffe og spiste 6 stykker WienerbrØd. Derefter kom han tilbage og spiste II pølser, men uden brød, for han sagde, at han ikke ville ødelægge sin appetit, da han skulle hjem og have gule ærter.
Den gamle pølsevogn blev udskiftet med en fast bod, første gang i 1950erne.
Iskiosken startede med en trehjulet cykel med kølekasse, midt i 1930’erne. Den solgte Is og Vafler fra Køge Isværk og Vaffelfabrik. Ismanden, som jo var selvkørende, opsøgte de steder hvor folk samledes, Stranden, Sportspladser ol., og endte hver dag på Torvet. Senere fik Ismanden en fast bod, hvor bl.a. to kendte ansigter solgte Is, først Niels Asp, og derefter Johannes Rasmussen, som foruden at sælge Is, også solgte religiøse tidsskrifter.
Frugtvognens start kendes ikke nøjagtigt, men Karl Larsen startede i 1947-48 med en trækvogn, hvorfra han solgte frugt i Køge. Karl Larsen hed aldrig andet end “Banan Karl”, og han var et festligt indslag på Køge Torv. En af Banan Karls efterfølgere fik tilladelse til at sælge frugt fra en campingvogn, og senere til en fast bod, der blev indviet i i marts 1991, hvorfra der nu sælges både Frugt, Slik og Is.
Den sidste torveforretning jeg vil fortælle om, er sommerrestauranten, der ligger umiddelbart op til statuen. Restauratør Aksel Johnsen, Centralhotellet fik i 1974 tilladelse til at drive en sommerestaurant, som fra allerførste dag blev en succes. Den er med til at gøre Køge Torv virkeligt attraktivt, og trækker masser af inden- og udenlandske turister til.
Restauranten burde bare få tilladelse til en fast bod i lighed med de andre torveboder, men det er måske allerede med i overvejelserne om Torvets udseende og bodernes placering.
***
Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.