Sygehusvej – Sygehuset lå ved den oprindelige markvej.
Sygehusvej er vejen, der begynder ved Nyportstræde og ender ved Zoffmannsvej i Køge. Den var oprindelig en markvej, der førte ud til vængerne, Peders-, Flindts- og Glæisersvænge.
Disse vænger brugtes til græsning for Køges kreaturer. I 1866 var der 192 heste, 239 kreaturer og 288 svin, så der var brug for græsningsarealer.
Køge var omkring århundredeskiftet langt bagud på det sanitære område, vort sygehusvæsen indskrænkede sig til det gamle epidemisygehus, der lå på hjørnet af Fennediget og Bag Haverne. Det blev købt af kommunen i 1865, men kunne ikke blive godkendt som rigtigt sygehus.
Det blev derfor vedtaget omkring århundredeskiftet at Køge skulle have et rigtigt sygehus,og under mange protester
blev det bestemt at det skulle opføres på Glæisers vænge, “langt udenfor Køge”.
Sygehuset havde to tilkørselsveje, både Markvejen og Dyrlundsvej. Det nye sygehus blev taget i brug den 16 november 1902, og havde 17 sengepladser, og den første sygehuslæge var distriktslæge C. Borries.
Først i 1913 blev det vedtaget at markvejen fremtidig skulle hedde Sygehusvej.
Vejen til sygehuset havde store ubebyggede arealer, men de blev hurtigt optaget. Den nystartede Køge tennisklub fik i 1902 tilladelse til at anlægge 3 tennisbaner, og opføre et lille klubhus, banerne var indhegnet med et højt trådhegn som var bevokset med humle til glæde for lokale ølbryggere.
Køge Kolonihaveforening, der blev stiftet i 1913, fik lov til at anlægge Kolonihaver, bl.a. på Sygehusvej, men efterhånden måtte tennisbaner og kolonihaver vige for villabebyggelser.
Nogle af disse blev ikke så forfærdelig gamle, for sygehuset havde vokseværk, og det lille sygehus der i 1902 havde 13 sengepladser havde i 1928, 36, i 1937,60 og i 1951, 96 sengepladser o.s.v., så det krævede at mange af villaerne blev nedrevet for at give plads for sygehusets tilbygninger og parkeringspladser.
Sygehusvej 26 var blevet inddraget til jordemodercenter, men i 1991 blev bygningen indrettet til tyrkisk kulturhus.
I januar 1989 blev det nye amtssygehus R.A.S.K. der var blevet opført på Bellingegårdens marker, taget i brug og Køge Sygehus som det oprindelig hed, blev indrettet til psykiatrisk center.
***
Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet” af Børge Kjeldsen fra 1994. “Historien bag navnet” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.