Historien bag Navnet 2: Richters Gård

“Den gamle gård med den hvide dame”.

Hent historien som mp3-lydfil her

Gårdens navn stammer fra Cort Richter, der indtil 1640 ejede 3 små huse, hvor nu Richters Gård ligger. Han var Anne Bartskærs anden mand. Anne og Cort boede på hjørnet af Torvet og Nørregade, der hvor hekseprocessen, “Køge Hus Kors” startede.

Under den store brand i 1633 blev de tre små boliger ildens bytte. Cort Richter solgte grunden og ruinerne til en velhavende handelsmand i 1640, der hed Svend Poulsen. På arealet byggede han den nuværende smukke bygning. Porthammeren har følgende indskrift: “Herren bevare din indgang og udgang fra nu og til evig tid, amen, 1644.”

Under den store ulykke, der overgik Køge 1658-60, nemlig den svenske besættelse, lykkedes det Vestergade 16, at komme frelst gennem krigens ragnarok, idet huset blev udset til kvarter for en svensk løjtnant. Svend Poulsen havde en datter, der hed Dorte, og hende faldt den svenske løjtnant pladask for, og de blev senere gift.

Af senere ejere af ejendommen, var bl.a. Jens Mariager, der købte den i 1741. Han var toldforpagter, ølbrygger, brændevinsbrænder og kornhandler, og selvfølgelig havde han også en skænkestue i sidebygningen. Men det var den næste ejer, Anne Marie, salig Thorning, der i 1765 købte gården og indrettede forhusets stueetage til skænkestue og krambod.

1787 købte Otto Andersen ejendommen og værtshuset, der nu fik navnet “Fedetarmen”. Omkring 1840 blev der indrettet dansesal i sidebygningen, som havde de helt store dage når der var markeder. Karlene og pigerne kom til Køge, og så skulle de ned på “Fedetarmen” og danse. Værtshuset blev nedlagt i 1875, og ejendommen havde mange ejere og interessante beboere.

I 1981 købte Gerner Scheffmann ejendommen, og indrettede den til en smuk spiserestaurant, men i 1987 overtog Jane og Thomas Krensler, Richters Gæstgivergård, og nu fremstår den smukt renoveret med nænsom hånd.

Thomas Krensler, som er svensk født, er meget dybdeborende med husets historie, og har bl.a. konstateret, at ihvertfald den vestre del af forhuset, er bygget ovenpå en middelalderkælder. Under en samtale med Thomas Krensler, fortalte han mig, at den gamle gård jævnligt får besøg af “den hvide dame”. Thomas krenslers version går ud på, at det er Dorte, der blev gift med sin svenske løjtnant, som er på jagt efter sin kærlighed, og nu, hvor en svensker igen huserer i den gamle gård, opsøger hun stedet i håb om at have fundet ham.

Thomas Krensler fortalte, at “den hvide dame”s tilstedeværelse materialiseres ved, at dørene i huset springer op af sig selv, selv aflåste døre, hvor låsene var blevet udskiftede, når man havde konstanteret de mærkværdige hændelser. Desuden hører man trin og mange andre besynderlige lyde.

Ja, man skal aldrig forsværge noget, men jeg er jo kun en lokalhistoriker, og kan godt lide fakta.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Køge Byarkiv holder lukket tirsdag d. 19. marts.