Billedet viser 5 kvindelige syersker stillet op til fotografering i slutningen af 1880’erne. Billedet er formodentlig taget i fotograf V. Jansens fotoatelier i Nørregade 14. Man skal forestille sig, at både bord og symaskine er blevet transporteret hen til fotoatelieret for at illustrere kvindernes erhverv som syersker. Symaskinen var en forholdsvis ny opfindelse på dette tidspunkt, idet man var startet med at producere symaskiner i 1870’erne på københavnske fabrikker. Syerskerne på billedet har nål og tråd i hånden sammen med deres sytøj, det meste syarbejde på dette tidspunkt blev da også udført i hånden. Vi kender ikke kvindernes navne.
Syerhvervet var tidligere et af de helt store kvindeerhverv. En af forklaringerne var, at syning af kvinde- og børnetøj tidligt blev tilladt som fri næring for kvinder. De fleste syersker arbejdede i eget hjem, men der var også oprettet systuer mange steder. Syerhvervet havde sin største udbredelse i perioden 1875-1950. Det var hovedsageligt kvinder, som ventede på at blive gift, enker eller ældre kvinder, der fandt beskæftigelse som syersker. Mange enlige kvinder arbejdede endvidere med vask, rengøring og strygning. Der var således strikkekoner, vågekoner, kogekoner og rullekoner.
(Foto: Køge Byhistoriske Arkiv.)
Arkivar Mette Henriksen, Lokalarkiverne i Køge Kommune.