“Sigllum. Civitatis. Kokae”.
Det er den latinske indskrift på Køges første bysegl, og det betyder Køge stads segl. Det er bevaret som fragment under et brev fra 1329, altså kun 41 år efter Køge fik de første købstadsprivilegier. Graveringen på seglet viser en plankebro over et vandløb, med en kongekrone over broen, og øverst et kors, samt Vorherres beskyttende hånd.
Det næste segl forekommer for første gang i 1574, men nu er der tilføjet et porttårn for enden af plankebroen. Porttårnet skal uden tvivl markere Sønderport. Nu omtales byseglet for første gang som byvåben.
Det nuværende byvåben har fået form som et ridderskjold, og fra 1909 har byvåbnet fået farver. Tårnet, broen og korset skal være rødt, åbredderne grønne, kronen gul, og åbølgerne skal være henholdsvis gule og blå. Hånden skal være hvid og ærmet blåt, og baggrunden gul.
Det er endeligt nu blevet konstateret hvorfra tårnet stammer, for i foråret 1994, da renoveringen af Brogade begyndte, og der skulle lægges nye kloakrør, stødte gravemaskinerne på fundamentet af Sønderport. Museumsinspektør Ulla Fraes Rasmussen, som faktisk havde overværet fjernelsen af hver grabfuld jord, kunne begynde en registrering og opmåling af fundamentet til Sønderport, under voldsomt tidspres. Ved færdiggørelsen af Brogade blev Sønderports beliggenhed markeret i Brostensbelægningen.
Sønderport lå noget nordligere end man havde forventet. Det viste sig, at den havde været et muret tårn på 4 gange 4 meter, med en halvanden meter bred gennemkørsel. Det er næsten sikkert, at Sønderport har set ud som det ser ud på på det nuværende byvåben. Tårnet må være opført omkring år 1400, og det må være blevet revet ned af svenskerne under deres besættelse af Køge, som de byggede om til en veritabel fæstning i 1658-1660, med volde, voldgrave og II bastioner.
Allerede i foråret 1993 blev det bekræftet, at Køge havde haft murede Byporte, idet man under opgravningen til naturgas, stødte på fundamentsrester fra en byport, der havde ligget lige ud for indgangen til Tøxens skole i Nørregade. En grundig og omfattende udgravning afslØrede, at Nørreport havde ligget der. Nørreport havde bestået af et 6 gange 6 meter stort tårn, som havde været bygget af munkesten og kridtsten, omtrent som kirken er blevet bygget. Nørreport var betydelig større end SØnderport, og porten havde en gennemkørselsport på 3 meter. Nørreports størrelse er ligeledes markeret i gadebelægningen.
Nu hvor Vestergade står lige foran en renovering og kloakering, er man spændt på det nøjagtige sted hvor Vesterport har ligget, samt størrelsen på denne byport.
***
Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.