Digitale kilder

Her på siden har vi samlet alt vores digitalt tilgængelige materiale, så du kan indrette dig din egen læsesal hjemme foran computeren.

Vi har opdelt vores materialer i to kategorier: arkivalier fra vores samling, samt digitaliserede hjælpemidler som kan hjælpe dig i dine egne undersøgelser. 

Arkivalier

onde-aftens-broKender du stednavnet “Onde Aftens Bro”? Det er en betegnelse, som sætter mange tanker i gang, når man støder på det. Vi har lavet en lille samling af filer og oplysninger vedrørende “Onde Aftens Bro” fra vores arkiv.

Læs om Onde Aftens Bro her. (PDF-fil. 21,5 MB).

Peter Svendsen, Ganløse Mørke, indsang “Fruen fra Kjøge” i 1969.

Skillingsvise om “Kjøge”

Køge Byhistoriske Arkiv har fået en rigtig sjov indkomster indleveret, som du kan lytte til lige her. Det er en ældre skillingsvise, “Fruen fra Kjoge” (MP3 – 3,45 MB). Som man måske kan gætte af titlen, er det en sang i det lidt frække genre.

I 1969, da husmand Peter Svendsen var 88 år, indtalte han et bånd til Stenløse Lokalarkiv med fortællinger fra både sit eget liv og fra livet i det lille landsbysamfund, Ganløse Mørke. Peter Svendsens lange beretning indeholder foruden de her fremdragne skillingsviser, meget forskelligt om livet i Ganløse Mørke. Dels noget, som han har oplevet og dels, hvad han som dreng har hørt “de gamle” fortælle.

Nils Erik Andersen og Arne Navne fra Stenløse Lokalarkiv har lavet et flot skrift om Peter Svendsen og om skillingsviserne, som vi anbefaler på det varmeste. Vi bringer teksten her med venlig tilladelse og sender en stor tak til forfatterne. Er man interesseret i at vide mere eller høre de øvrige sange, kan man kontakte Stenløse Lokalarkiv. Skillingsviserne byder på en både spændende og morsom kulturhistorisk tidsrejse: www.stenlosearkiv.dk

(Det kan anbefales at følge med i teksten samtidig med at du lytter til sangen, da det kan være lidt svært at forstå sangen).

“Jeg er jo »arveligt belastet«, hvad angår interessen for handel med ost – min far har i alt handlet med ost i 48 år. 
Som dreng kørte jeg både med ham ud til kunderne på landruten efter skoletid og i ferierne, og jeg var også med på Torvet i Køge om lørdagen. 
Derfor valgte jeg karrieren som kommis fra, og blev selvstændig kørende ostehandler”.

Sådan fortæller Bjørn Jensen i sine erindringer. Alle køgensere kender Bjørn og Ulla Jensen, som “altid” har haft ostevognen på Torvet.

Bjørn har netop skrevet sine erindringer. Heldigvis tænkte Bjørn på at få dem indleveret til byarkivet, hvor vi er meget glade for, at få dem ind i samlingen. Vi synes dog også, at det er noget, som kan komme mange andre til gavn og glæde. Vi har derfor fået lov til at udgive dem her på hjemmesiden, så alle andre også kan læse med. 

Hent “Bjørn Jensen – Mit liv som kørende ostehandler“. (PDF – 6,3 MB).

Vi håber at den måske kan tjene andre til inspitation, så man kommer i gang med at få nedskrevet sine egne erindringer. På Byarkivet er vi meget interesseret i at høre nærmere fra dig, hvis det er noget du er i gang med.

Vi ønsker rigtig god fornøjelse med læsningen!

Anders Jørgensen med barnebarn. Fotografi fra ca. 1939.

Anders Jørgensen var født 1861 på Vivetjørnegård i området, der nu kaldes Harekær. Gården er udstykket fra Store Salby i Højelse sogn. Anders Jørgensen skrev 1. del af sin erindring i 1945 og 2. del i 1946, i en alder af ca. 84 år. Sidste del, selv biografien, skrev Anders Jørgensen i 1953. 

Vi har i stor udstrækning bibeholdt den måde, som bogen er skrevet på, altså med Anders Jørgensens ortografi og ”den gamle retskrivning”. 

Arkivet har valgt at udgive denne mindebog er, fordi den ud fra et lokalhistorisk niveau beretter om skikke, oplevelser og slægter fra en tid, som nogle umiddelbart vil betegne som værende fra ”i går” og derfor ikke særlig interessant. Men tiden går hurtigere, end vi tror. På Højelse Sognearkiv tror vi, at mindebogen for mange vil fortælle om en tid, som end ikke deres bedsteforældre kan huske. 

Ligeledes beretter bogen indirekte om, hvordan landskabet i lokalområdet så ud for år tilbage, om dyre- og planteliv i moser, enge og marker samt ændringer i sproget. f.eks. betegnelser for redskaber og fugle/planter, der i dag er forsvundet fra vores sprog. 

Vi bringer her en særlig tak til Hr. Aage Jørgensen for i 1984 at have overdraget mindebogen til arkivet, selv om Aage Jørgensen boede langt herfra, og for at have stillet billedmateriale til rådighed for arkivet. 

Du kan læse Anders Jørgensens erindringer her (PDF – 1,9 MB).

Højelse Sognearkiv og Ellis Jensen kan nu præsentere Ellis Jensens erindringer: “Barndom og ungdom – en bondepiges erindringer”. Ellis Jensen er født på Lindebjerggård, Kratvejen 12 i Lille Skensved.

Du kan gå på opdagelse i skriftet herunder. Højelse Sognearkiv opfordrer til, at du også selv giver dig i kast med at skrive dine egne erindringer. Måske kan du hente inspiration her?

Ellis Jensen: Barndom og ungdom – en bondepiges erindringer (PDF – 3,9 MB).

“Jagtforeningens Vejviser eller Nattens Nyheder”. Bag tidssktiftet med dette aparte navn, stod “universalgeniet” Niels Nielsen.

Niels Nielsen var en fattig mand, som havde forskelligt løst arbejde “på sognet”. Han havde forskellige mindre jobs og levede blandt af at omvende såler under træskoene for folk. Han boede også flere forskellige steder: I Svansbjerg, i Køge og i Ankerstræde.

Niels Nielsen er kendt for at stå bag:

• Jagtforeningens Vejviser eller Nattens Nyheder 1880-85
• Illustreret Hønseavlertidende 1890-92
• Mange forskellige opfindelser
• Stiftede Assuranceforening for Krybskytter, Sædder Skole 1879

Det var måske grunden til at han kaldte sig selv “Universalgeni”. Han levede under mottoet “Vildtet er for Alle – Lad Bøssen bare knalde” Niels Nielsen mente i øvrigt at man skulle have lov at skyde jagtbetjentene halvt ihjel. Der er ingen tvivl om at det var en farverig personlighed. Der er god mulighed for at dykke ned i denne spændende person i arkivet i Herfølge.

Arkivet har via Den danske Ambassede i Berlin fået tilsendt et hæfte med flere originale eksemplarer af Nattens Nyheder. Den har vi digitaliseret og lagt på hjemmesiden til glæde for gæsterne.

Desværre er kvaliteten af universalgeniets hjemmelavede tryk meget dårlige og derfor svære at læse. Skulle det knibe med at tyde billederne, er man derfor altid velkommen på Køge Byhistoriske Arkiv for at læse mere.

Både Køge Byhistoriske Arkiv og Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne har materiale om Niels Nielsen.

Se publikationen her nedenfor:

Køge Byhistoriske Arkiv har samlet vores materiale om folketingsmanden og justitsministeren P.A. Alberti i en lille publikation herunder. Det er tænkt som et eksempel på, hvad der findes i vores samlinger. Du kan selv gå på opdagelse i materialet og du er altid velkommen på arkivet, hvis du selv ønsker at få syn for sagen.

Husk at kontakte os senest en dag før i forvejen, da materialet om Alberti ligger i fjernmagasin.

Hjælpemidler


Side fra Børge Greens optegnelser med beskrivelse af henrettelser på Køge Torv i 1611.
Side fra Børge Greens optegnelser med beskrivelse af henrettelser på Køge Torv i 1611.

Køge Byhistoriske Arkiv har i mange år haft 5 ringbind med optegnelser fra Køge Bys Historie stående. De kaldes i daglig tale blot for Børge Greens mapper, opkaldt efter den Køgeborger som samlede materialet.

Byarkivet har nu, med støtte fra Carlsen-Langes Legatstiftelse, fået de mange sider digitaliserede, så de kan få den udbredelse og brug som de fortjener. Der er mange arkivbrugere, som vil have stor glæde af at benytte disse optegnelser.

Materialet er primært resumeer af dokumenter i Rigsarkivets samlinger. Det der gør det unikt er, at det her er samlet i en meget lettilgængelig form: Børge Green har hentet oplysningerne i Rigsarkivet i mange tusinde forskellige håndskrifter, dokumenter, pergamenter, protokoller osv. Skriften er gotisk og det kræver en trænet læser at kunne tilegne sig den viden.

Børge Greens arbejdsform var den, at han læste dokumenter på Rigsarkivet. Hver gang han stødte på omtaler af Køge, lavede han sig et et notat om sagen. De fortæller ikke en sammenhængende, kronologisk historier om Køge. Tværtimod indeholder de historier om alt mellem himmel og jord. Det er således små og store Køgehistorier mellem hinanden.

Mapperne er forsynede med emne- og navneregistre, som letter brugen af dem, hvis man ønsker at undersøge noget bestemt. Det er også muligt at søge i dokumenterne, da vi har lavet OCR-tekstgenkendelse på filerne. Du kan dog ikke stole 100% på søgningen, da der f.eks. er sider med rettelser, tilføjelser, overstregninger og håndskrift mv. Men søgeværktøjet er glimrende et godt stykke hen ad vejen.

Børge Greens optegnelser er en fantastisk nyttig indgang, hvis man ønsker at studere Køges historie i denne periode.

Gå selv på opdagelse i materialet her under:

I 1951 udgav Køge Fonden det lille skrift “Køge Bys Gader og Veje” af Wilhelm von Antoniewitz. I dette værk kan du læse historien bag navnet på mange af køge bys gader og veje: Hvor kommer navnet fra, hvad betyder vejnavne og så videre.

Det er en fin lille bog, som man kan finde meget god viden i. Vi inviterer derfor alle til at gå på opdagelse her på siden:

Køge Bys Gader og Veje. (PDF-fil, 1,5 MB).

I Byarkivets samlinger har vi en lang række skrifter om mange forskellige emner. Her finder du blandt andet et lille hæfte om Køge Arresthus historie fra 1855-1977. Det har vi nu scannet og lagt ud på hjemmesiden, så det bliver tilgængeligt for interesserede.

Skriftet kan ses på arkivet og kan nu altså også læses her på vores website. God fornøjelse.