Stormøllevej – Mølleren faldt for sin nysgerrighed.
Stormøllevej, der løber mellem Østre Sandmarksvej og ender blindt ved viadukten ved Københavnsvej, fik navnet i 1913, efter den nu vingeløse mølle der endnu ligger på den østre side af vejen og hed Stormøllen.
Den har en lang og spændende historie bag sig. Man kender ejerforholdene tilbage til 1700-tallet, men den er meget ældre.
Den var oprindelig en stubmølle, d.v.s. en mølle hvor hele møllen skulle drejes efter vinden, men i 1858 blev stubmøllen udskiftet med den nuværende hollandske mølle og d.v.s. en mølle hvor kun “hatten” med vingerne skulle drejes.
Under slaget ved Køge den 29 august 1807 mod de engelske styrker, fandt den anden træfning sted netop her hvor der dengang lå 7 møller. Det danske landeværn kæmpede mod den overtallige engelske arme, der bestod afprofessionelle soldater og landeværnet havde ingen chancer med det danske nyindkaldt dårligt udrustede mandskab, og slaget er nedværdigende blevet kaldt “Træskoslaget”.
Da træfningen fandt sted ejedes Stormøllen af møller Ole Andersen, som da kampen var på sit højeste ville orientere sig, og da han kiggede ud af sin fordør blev ramt af en geværkugle og døde to dage senere.
Møllerivirksomheden ophørte i 1960, og produktionen flyttedes til Sædder.
Stormøllen er nu indrettet til beboelse, men er desværre vingeløs og sortmalet, den burde føres tilbage til sit omtrentlige udseende. Her er en opgave som må kunne løses kollektivt, så byen havde et minde om da Køge var en by med 8 vindmøller, 4 hestemøller og l vandmølle.
De mange vindmøllers roterende vinger blev årsag til mundheldet “De Køge høns” for når møllerne blev set på afstand lignede de høns med baskende vinger.
***
Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet” af Børge Kjeldsen fra 1994. “Historien bag navnet” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.