“Bosniakkerne har stadig slægt i Køge”.
Den gamle købmandsgård i Nørregade 4, hvor Museet ligger, blev i 1746 købt af Køges magistrat, og er gen nem tiderne blevet brugt til mange forskellige formål . men derom i en senere artikel her skal det handle om dengang, den husede en garnison.
Købmandsgården blev brugt som garnison, når der skulle indkvarteres militær i Køge.
I 1791 blev gården hjemsted for en højst besynderlig ryttereskadron, hvis medlemmer hed “Bosniakker”.
Eskadronen bestod af 125 dragoner, der havde uniformer som kong Frederik d.VI, havde set i østrig hos en rytterafdeling, der stammede fra Bosnien.
Uniformerne var meget farvestrålende, en blå dolman (en kort jakke) med røde opslag, blå benklæder med en hvid stribe langs siden, rødt og hvidt skærf, og på hovedet havde de en hvid turban med rød puld, prydet med den tyrkiske halvmåne i sølv.
Udrustningen bestod af en ca.2 1/2 m. lang lanse, desuden en drabelig krumsabel, (som Køge Museum har et eksemplar af), samt en pistol.
De menige bosniakker var ganske almindelige karle, men de skulle kunne ride nærmest som kunstryttere. De skulle endvidere bære overskæg med nedadvendte skægspidser, for at se orientalske og barske ud, og for at få skægget til at hænge rigtigt, gik bosniakkerne til daglig med blykugler i skægspidserne. Og var en af dragonerne lys eller rødhåret, måtte han farve hår og skæg.
Men det var eftertragtet at blive udvalgt som bosniak, da eskadronen nærmest blev brugt som parade- eller opvisningsdragoner.
I Nørregade 22 boede næstkommanderende ritmester, von Berger, samt premierløjnant Friederich Funch med kone og 2 børn. Hvor restaurant “Guldfisken” nu ligger, boede sekondløjtnant Samuel Benningsen sammen med sin husbestyrerinde, og deres fælles tre børn.
Resten af styrken boede forskellige steder i byen, kun den øverstbefalende, Ritmester Arnold von luel, samt hans husholderske, og 4 oppassere, boede i hovedkvarteret, Nørregade 4. Folketællingslisterne fortæller at der var 12 gifte bosniakker, og at de tilsammen havde 24 børn. Der findes endnu slægter i Køge, der nedstammer fra de “frygtindgydende” bosniakker.
Ved hærloven af 1816 blev Bosniak-eskadronen opløst, og Køge blevet festligt indslag i bybilledet fattigere.
Siden har der ikke været nogen fast gamision i Køge, bortset fra nogle år i fyrrene, i dette århundrede, men deres uniformer var knap så festlige.
***
Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.