Codan Gummi A/S’ anetavle
Flere har spurgt mig, hvorfor jeg ikke har skrevet om Gummifabrikken, som den i daglig tale kaldes. Men fabrikken eksisterer i bedste velgående, og er i stadig udvikling, derfor vil jeg hellere skrive om dens forgænger, der hed Dansk Afvulkaniserings Anstalt. En ung mand, der hed Albert Theilgaard, fandt under sin studietid som ingeniør ud af, hvordan man kunne genbruge kasserede gummiartikler.
Da han var færdig med sin uddannelse, startede han ved nogle financierers hjælp, en afvulkaniseringsanstalt i en baggård i København. Det varede ikke længe, før stanken fra den lille fabrik blev for slem for de omkringboende, så han fik besked om at flytte virksomheden.
Hans øjne faldt på den fallerede Lim- og Gelatinefabriks bygninger, der lå lidt nord for Køge, på grænsen til Ølby. Bygningerne blev købt for 40.000 kr., og den 12/3 1908 blev der indregistreret en ny virksomhed, der fik navnet Dansk Afvulkaniserings Anstalt, og som havde en aktiekapital på 50.000 kr.
Råmaterialet til det regenererede gummi, bestod af gamle cykeldæk, slanger og andet gummiaffald, men størsteparten var udslidte galoscher, der i store partier blev importeret fra Rusland. Gummiartikierne blev så findelte, for derefter at blive kogt i nogle store autoklaver.
Den væske gummimassen blev kogt i, var en fabrikshemmelighed, men det må have været skrappe sager, for autoklaverne sprang af og til i luften, hvorved flere blev dræbt, og mange såret.
I januar 1912 nedbrændte det meste af fabrikken, dog blev det nye kraftanlæg reddet, og en ny, men mindre fabrik blev opført nord for den gamle fabrik, og den var allerede igang i august samme år. Den beskæftigede ca. 25 personer.
Allerede i 1913 påbegyndte Theilgaard fabrikationen af cykel- og bildæk. I 1922 begyndte han at fabrikere gummifodtøj, og arbejdsstyrken voksede til ca. 400 personer.
Albert Theilgaard var en flittig og iderig mand, der kunne lide at se noget vokse, men han var sandelig også en person, der vidste hvad han ville, og han var ikke nem at bide skeer med.
Fabrikken havde i kriseårene efter krigen en række store tab, så i januar 1924 gik den konkurs. Theilgaard havde optaget nogle store lån, bl.a. i sin lokale bankforbindelse, der lå i Vestergade 13, så banken gik konkurs samtidig med fabrikken.
I sommeren 1924 fik fallitboet tilført ny kapital, og et nyt firma startede, med hans søn Gustav Theilgaard som teknisk direktør. Albert Theilgaard var ude af spillet, men hans livsværk, Dansk Afvulkanisering Anstalt, rejste sig som en fugl Føniks af asken, under det nye navn, a/s Dansk Galosche- og Gummifabrik.
***
Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.