“Det gamle træ, O’ lad det stå”.
Det store gamle elmetræ på jernbanepladsen – hvorfor står det netop der? Det træ, der i skrivende stund står endnu, men som nu desværre må falde for motorsaven, på grund af elmesyge.
Træet stammer fra en have eller et lystanlæg, der lå foran Jernbanehotellet, der igen lå foran jernbanestationen.
I juli 1885 åbnede badehotellet “Calunda”, der var blevet indrettet i en stor villa der var bygget af træ. Den havde tidligere været brugt ved en udstilling i København 1872, og var så blevet genopført i Køge.
Hotellet blev hurtigt et skattet og velbesøgt sted både for køgenserne og for de tilrejsende. Det lå jo meget centralt, lige overfor jernbanestationen, og det udstrålede en provinshygge, med den smukke bygning, og den hyggelige have, hvor der om sommeren var udendørs musik, når vejret tillod det.
I 1898 blev der opført en stor tilbygning, der bl.a. rummede en stor sal, hvor der blev afholdt baller, møder, koncerter, juletræsfester, og hvor den fra København kendte danseskole, “Lous og Petersen” holdt til.
Et arrangement, der var knapt så idyllisk, fandt sted i 1934, hvor salen var lejet ud til nationalsocialisterne til et møde, der havde supernazisten ritmester Lembcke, som hovedtaler.
Det var absolut ikke alle tilhørerne der var nazister, for da mødet var slut, var der meget få hele vinduer, borde og stole i salen.
Men bortset fra dette møde, der blev omtalt i mange af landets aviser, var det et dejligt sted. “Calunda”, som senere kom til at hedde Jernbanehotellet, havde selvfølgelig haft flere ejere i dets 51 årige levetid, men en ejer der stadig mindes var C.M.Lykke, der købte hotellet i 1916, og som solgte det i 1936 til et konsortium, der lod hotellet nedrive efter brand, og så opførte Hvidtfeldtsgården.
Så nu forsvinder det sidste synlige minde om Calunda, alias Jernbanehotellet, nemlig Elmetræet, der nåede at blive godt og vel 100 år.
***
Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.