“En start på Køges industrialisering”.
På et tidspunkt i det forrige århundrede havde Køge to papirfabrikker, men her fortæller jeg kun om den ene, papirfabrikken “Valdemarshaab”, der lå lige nord for Køge, omtrent hvor gummifabrikken “Codan” nu ligger.
I 1848 kom en papirmager, EL.Culmsee, til Køge fra Roskilde, hvor han havde drevet en ganske lille papirfabrik, hvor hans kone var den eneste trækkraft, han havde. Hun skulle trække den tunge møllesten rundt i karret med råvarerne til papirmassen; ituhakkede klude, hvedehalm, gammelt papir og tovværk.
Efter at Culmsee kom til Køge, købte han kort efter Nørregade 22, hvor familien boede indtil 1854. I 1844 havde han købt et areal af Køge markjorder, og grunden til købet af netop dette areal var, at det var gennemskåret af en lille å, Nordre Ellebæk. Foruden vand kunne man ikke fabrikere papir.
Her byggede han en fabrik med hollandsk mølle som trækkraft. en hollandsk mølle er en mølle, hvor hele hatten og vingerne kan drejes efter vindretningen.
Papirmageren kunne dog ikke stole 100 pet. på kraft fra vindmøllen, for der var mange dage, hvor vinden ikke blæste. Så måtte fabrikken ligge stille, så allerede i 1851 blev Culmsee nødt til at få installeret en dampmaskine med tilhørende dampskorsten, samt en ny papirmaskine.
På den anden side af vejen blev der tilkøbt et areal, hvor der blev opført arbejderboliger, som blev kaldt “Ældstehusene”.
Culmsee var initiativrig og flittig, men alle disse uforudsete udgifter, bevirkede at han stedste var i pengenød, så i 1854 blev han erklæret konkurs og papirfabrikken blev overtaget af hans største kunde, papirgrosserer Steen og Søn, København, som havde lånt Culmsee rigtig mange penge.
Steen og SØn ofrede mange penge på at få fabrikken til at være rentabel, men også de måtte opgive. Så i 1865 solgte de fabrikken til to købmænd fra Køge, Julius Spiid og J. Chr. Jeppesen, men tabte ca. 200.000 kr ved salget, og det var naturligvis rigtig mange penge dengang.
Trods det, at de nye ejere fik fabrikken for 36.000 kr fik de heller ikke megen glæde af den, for de manglede kapital. Og for at gøre målet fuldt, blev fabrikken totalt oversvømmet og delvis ødelagt ved stormfloden d. 13. november 1872. Ved hjælp af deres sidste kræfter fik de den halvvejs ruinerede virksomhed op at stå igen, men så sprang der et stort og kostbart hjul i papirmaskinen. I fortvivlelse begik Spiid selvmord, og Jeppesen gik fallit.
Konkursboet blev solgt til grosserer, cand.polyt J.B. Melchior fra København, for 60.000 kr, og han totalrenoverede papirfabrikken, så den rejste sig som Fugl Fønix af asken. Han byggede villa “Søvang” som direktørbolig, og var færdig med renoveringen af fabrikken i sommeren 1875.
Men allerede i oktober samme år brændte hele fabrikken ned, og blev ikke siden genopført.
***
Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.