“Fra 6.952 til 32.000 indbyggere på 30 år”.
Kommunalreformskommissionen fastlagde i 1967 en ny kommuneinddeling for hele Danmark, hvorved 1360 kommuner blev reduceret til 277 på landsplan.
Men allerede sidst i trediverne begyndte forhandlinger mellem Køge kommune og Køge Landsogn, kaldet Sønderkøge. Landsognet havde Skole- og Kirkefællesskab, samt leverancer fra El- og Vandværk med Køge. Et væsentligt gode der manglede var Sygehusfællesskab, så alle der boede syd for Strandvejen, blev ved sygehusindlæggelse henvist til Fakse sygehus.
Forhandlingerne mundede ud i, at den første april 1940 blev Køge Landdistrikt indlemmet i Køge kommune, og befolkningsantallet blev forøget med 1447 personer, til ialt 8399. Tillige overtoges landdistriktets kassebeholdning på 56.393,06 kr.
Sverige havde i 1950-erne indført kommunesammenlægninger af små kommuner til storkommuner, for som sådanne kunne man bedre løfte større opgaver til fælles fordel. Det smittede af på Danmark, så man begyndte at diskutere for og imod, samt hvilke kommuner man helst ville sluttes sammen med.
Lellinge kommune besluttede sig på et tidligt tidspunkt, at de ønskede sig sammen med Køge, og efter flere forhandlinger, indlemmedes Lellinge i Køge kommune, den første april 1966, uden det store festivitas, men medbringende Lellinges kassebeholdning.
Men som tidligere fortalt, vedtog man i 1967, at reformen skulle træde i kraft den første april 1970.
Den første oktober 1967 blev det første møde afholdt på Hotel Hvide Hus, mellem Kommunalreformkommissionen og repræsentanter for Højeise, Ølsemagle, Herfølge, Sædder og Køge. Efter mange og lange møder blev man enige om den endelige sammenlægning, der fandt sted den første april 1970. Køge kommunes indbyggerantal steg pludseligt til 32.000, og kommunens areal, der tidligere var på 825 ha. steg til 12.293 20 ha., og byrådet blev udvidet til 21 medlemmer.
Nu havde man en storkommune, og med den kom også de store fællesopgaver, først og fremmest Rådhuset, som var påkrævet for at man kunne samle alle kommunens afdelinger på et sted. Det påkrævede Rensningsanlæg, udbyning af Vandværket, Skoler, Vuggestuer, Børnehaver, Fritidshjem, Bibliotek, Svømmehal og meget meget mere. Det var ikke alle, der var tilfredse med kommunesammenlægningen. I nattens mulm og mørke, blev der engang i oktober 1968, placeret en flere tons stor “Mindesten” ved kæmpehøjen på Nørremarken. Den har følgende indskrift: “Her hviler Omegnskommunerne, fred for fremtiden. De efterladte.”
Ingen kan “huske” hvem der placerede Mindestenen.
***
Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.