“Da Køge var en fæstning”.
Svenskerne har i århundreder været vores arvefjende, men det kulminerede i februar 1658, da svenskekongen Karl Gustav, tvang Danmark til at slutte, en for os, ydmygende fred.
De svenske tropper forlod derefter Sjælland, men i august kom fjenden tilbage, og besatte bl.a. Køge, som de gjorde til deres hovedkvarter på Sjælland.
De begyndte at omdanne byen til en veritabel fæstning, omgivet af volde og voldgrave, og forsynet med II armerede bastioner.
Alt, hvad der lå i vejen for befæstningsanlægget, blev nådesløst nedrevet. På det datidige kort over Køge, som svenskeren og militærstrategen Erik Dahlberg har tegnet, kan man se hvor hårdt det er gået ud over byen.
Hvor “Norske Løve” nu ligger, lå en stor gård der hed “Ravnsborg”. Den blev nedrevet og materialerne blev brugt til befæstningen. Nede i Vestergade lå Klosterkirken, der også måtte lade livet, og klosterkirkegården blev ryddet for at give plads til en af bastionerne. Senere fandt man ca. 900 skeletter fra begravelserne på kirkegården, smidt ned i en fællesgrav.
Sådan gik det overalt i byens udkant, og man mener også at Køges byporte blev nedrevet af besættelsestropperne.
Vinteren 1659 var ualmindelig streng, så svenskerne okkuperede Kirken, som de brugte til hestestald, og det gik selvfølgelig hårdt ud over inventaret.
Den svenske kong Karl Gustav døde i februar 1660, men først den 14. juli forsvandt de sidste svenske besættelsestropper fra Køge. 16 hovedgårde var nedrevne, og 26 lå øde hen.
Køge, der tidligere havde været en af Sjællands rigeste byer, havde fået et knæk, som det varede ca. 200 år at forvinde.
***
Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.