“Høllingers Bro fik navn efter en bypersonlighed”.
Hent historien som mp3-lydfil her
Høllingers Bro,der ligger for enden af Åvænget og løber over til
Bag Haverne fik navn efter et byrådsmedlem der hed Johannes Høllinger.
Han var født i 1904 hvor hans forældre Anna og Jens Rasmussen Stage boede på Egøjevej 27. Jens Stage var tidligere skibsfører, og var fra 1930 til 1940 sognefoged i Køge landdistrikt.
Sønnen Johannes blev ansat i toldetaten, hvor han efterhånden avancerede indtil han i 1943 blev udnævnt til bogholder i departementet for told og forbrugsafgifter, for til slut i 1955 at blive toldforvalter, samt vejer og måler i Fakse.
Johannes Rasmussen Stage blev forlovet med en ung pige der hed Høllinger til efternavn. Desværre døde hans forlovede og Johannes fik af hendes forældre lov til at tage navnet Høllinger.
Først som 31 årig blev han gift med Gudrun, født Petersen og de bosatte sig på Grundtvigsvej 5. Han blev tidligt interesseret i politik, og i 1939 blev han indvalgt i sognerådet, efter bankdirektør Fougner der udtrådte. Høllinger var som suppleant i den radikale gruppe selvskreven til pladsen, og han deltog i forhandlingerne med Køge byråd angående landdistriktets indlemmelse i Køge kommune, der fandt sted den 1. april 1940, hvorved han blev medlem af Køge byråd.
Høllinger var jo ansat i tolddepartementet i København, og rejste hver dag med toget til København. Han var et yderst præcist menneske, og man kunne stille sit ur efter ham når man mødte ham, fra hjemmet på Grundtvigsvej, over Køge bro, gennem Brogade og Nørregade, ned ad Jernbanegade til stationen. Han var altid ulasteligt påklædt, med hvide gamascher, lys støvfrakke, lyse ruskindshandsker, butterfly, blød hat, en pibe i munden og en morgenavis i frakkelommen.
Høllinger var en mand med ordet i sin magt og en hurtig replik. En dreven og veltalende debattør, der ikke var bange for modvind fra socialdemokratiets side der havde flertallet i byrådet. Mange af hans replikker lever endnu, han sagde engang at ægteskabet var som et par stykker smørrebrød der var klasket sammen. Man kunne ikke få fat i pålægget uden at man også måtte spise brødet.
Ved et byrådsmøde i august 1940 anmodede branddirektør Tramsen om en adgangssti til åen fra Fennediget/Bag Haverne, for at skaffe vand til eventuelle brande.
Høllinger spurgte umiddelbart efter om man ikke samtidig kunne undersøge hvad en gangbro over åen ville koste. Høllinger havde regnet ud at hvis der kom sådan en gangbro ville han spare 2 gange 5 minutter hver dag til og fra toget.
Spørgsmålet om gangbroen kom frem i byrådet flere gange, men endelig i 1942 blev det vedtaget i forbindelse med en større kloakering, hvor man blandt andet skulle have en kloakledning mellem Køge og Sønderkøge. Man besluttede at føre den over åen, da statsbanerne nægtede at lade den føre langs med jernbanebroen.
Når man skulle føre den over åen kunne man ligeså godt lægge en plankebro over kloakrøret, og endelig i 1943 fik Høllinger sin bro. Den fik selvfølgelig omgående navnet “Høllingers Bro”, så ved et byrådsmøde den I august 1944 blev det vedtaget at broen for fremtiden skulle have navnet ,,Avængebroen” (for hvorfor skulle en mand
der sad i oppositionen have en bro opkaldt efter sig ?), men det er der vist ingen der husker, for den vil altid hedde “HøIlingers Bro”.
Da Høllinger blev toldforvalter i Fakse trådte han ud af byrådet, og Køge blev en markant personlighed fattigere. Høllinger døde den 29. maj 1958, men vi har heldigvis stadig hans bro.
***
Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet” af Børge Kjeldsen fra 1994. “Historien bag navnet” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.