Historien bag navnet 1: Køge Høns

Køge Høns – “Køge hønsene” var møllernes vinger.

Et spørgsmål jeg ofte bliver stillet er, hvorfra udtrykket “Køge Høns” stammer. Der verserer jo mange ammestueforklaringer: Om uartige piger på skamstøtten der stod på Torvet, eller om fanger der blev hængt på Københavns volde, så de kunne se Køge Høns og lignende udlægninger.

Men den rigtige forklaring må stamme fra det store antal vindmøller der lå på det åbne land lige nord for Køge. Når man kom fra nord eller vest, eller fra søsiden, lignede de mange møller med deres roterende vinger, baskende høns.

Før i tiden havde skibene ikke egentlige søkort, men benyttede tegninger af kysterne med de mest markante bygninger 0.l. For nogle år siden fandt Rigsarkivet en tegning af Køge, set fra søsiden. Det blev fundet i en skibsjournal fra 1740, som stammede fra fregatten “Raa”.

Kortet er muligvis tegnet af fregattens kaptajn, Christian Conrad Danneskjold-Laurwigen, som forøvrigt kun var 17 år på det tidspunkt. Tegningen bekræfter at udtrykket kan stamme fra møllernes baskende vinger.

Køge havde så mange møller så de fik deres eget møllelav i 1749. Den eneste mølle der er tilbage fra Køges storhedstid som mølleby, er Stormøllen på Stormøllevej. Men den står nu vingeløs, sørgeklædt og skammer sig over sit
udseende. At møllen nu er indrettet som beboelse er underordnet, men det ville pynte hvis møllens ydre blev renoveret, og den atter fik vinger.

Der må absolut være en person der vil være igangsætter for dannelsen af et møllelav, så møllen kan stå som et vartegn, for vi har jo kun den tilbage, samt navnene Møllebo, Syvmøllergården, Møllevænget, Stormøllevej og selvfølgelig Køge Høns.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet” af Børge Kjeldsen fra 1994. “Historien bag navnet” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.