Personarkiver

Arkivalierne, der knytter sig til personarkivet, kan for eksempel være dåbsattester, skudsmålsbøger og fotografier.

Udgivet i Samlinger Skovbo | Kommentarer lukket til Personarkiver

Kirkebøger

Vi har en omfattende samling af kopier af kirkebøger fra følgende sogne

  • Borup 1645 – 1891
  • Kimmerslev 1645 – 1891
  • Ejby 1680 – 1891
  • Nr. Dalby 1686 – 1891
  • Lidemark 1780 – 1891Bjæverskov 1780 – 1891
  • Gørslev 773 – 1891
  • Vollerslev 1770 – 1891

Alle er frit tilgængelige på arkivet.

Udgivet i Samlinger Skovbo | Kommentarer lukket til Kirkebøger

Godsarkiver i Skovbo

Skovbo Lokalhistoriske Arkiv har mikrofilm af skifteprotokollerne for følgende godsarkiver:

Fæsteprotokol: 1719-1934. Skifteprotokol: 1702-1850

Giesegaard Gods.
Fæsteprotokol: 1720-1859. Skifteprotokol: 1764-1850

Juellund Gods.
Fæsteprotokol: 1729-1869. Skifteprotokol: 1729-1850

Spanager Gods.
Fæsteprotokol: 1762-1920. Skifteprotokol: 1763-1850

Vallø Stifts Gods.
Skifteprotokol: 1738-1850. Registreringsprotokol: 1798-1850

Grevskabet Vallø.
Skifteprotokol: 1719-1738. Registreringsprotokol: 1791-1798

Universitetets Gods
Københavns Amt Skifteprotokol: 1750-1850
Præstø Amt Skifteprotokol: 1755-1850

Udgivet i Samlinger Skovbo | Kommentarer lukket til Godsarkiver i Skovbo

Fotosamling

Skovbo Lokalhistoriske Arkiv har en stor samling af fotografier af gårde, huse og personer fra hele vores dækningsområde.

Du er altid velkommen til at kontakte os og høre om hvad der findes i fotosamlingen.

Se fotografier fra vores fotosamling her.

Udgivet i Samlinger Skovbo | Kommentarer lukket til Fotosamling

Foreningsarkiver

Arkivet har en stor samling af arkivalier fra lokale foreninger gennem tiderne. Det drejer sig især om forhandlings- og medlemsprotokoller samt regnskabsbøger.

Kontakt os gerne og hør nærmere om vi har mere om den forening du er interesseret i.

Udgivet i Samlinger Skovbo | Kommentarer lukket til Foreningsarkiver

Bogsamling

Arkivet har en omfattende samling af håndbøger, som kan benyttes af arkivets brugere. Bøgerne kan bruges på stedet, men kan ikke lånes med hjem.

Kontakt os gerne, hvis du vil vide mere om bøgerne, eller kom forbi i åbningstiden.

     

Udgivet i Samlinger Skovbo | Kommentarer lukket til Bogsamling

Herfølge Sogns historie

Du kan selv gå på opdagelse i historien i dette foredrag om Herfølge Sogns Historie.

Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder har en rig samling af billeder. Du er altid velkommen til at besøge arkivet for at se billeder. Foredraget “Træk af Herfølge Sogns Historie”, holdt af Birte Broch i Herfølge Sognegård 4.10.2005, giver et godt indblik i samlingerne. Hent foredraget Træk af Herfølge Sogns Historie. (PDF – 6,65 MB) eller se det neden for på vores Slideshareprofil:

Udgivet i Historier fra samlingerne - Herfølge | Kommentarer lukket til Herfølge Sogns historie

Sted- og Marknavne

Her på siden finder du en oversigt over sted- og marknavne i Herfølge-Sædder Sogne. Det er en oversigt over stednavnene og deres betydning og oprindelse.

Listen blev udleveret af lektor Gordon Albøge, Institut for Navneforskning, Københavns Universitet, i forbindelse med et årsmøde i Lokalarkivet i Herfølge, januar 1990.

Desværre er dokumentet fra “skrivemaskinernes tidsalder” og er derfor ikke født digitalt. Men forhåbentlig er der alligevel mange, der kan have glæde at at bruge den i denne udgave, hvor vi har tilgængeliggjort den viden der findes i dette arkivale.

Sted og marknavne i Herfølge-Sædder Sogne (PDF – 1,25 MB)

Vi hører gerne fra dig, hvis du har kommentarer til denne måde at tilgængeliggøre arkivalier på. Vi er interesserede i at høre om det er en tilstrækkeligt til dine behov. Skulle du have ønsker til andre arkivalier vi kunne digitalisere og tilgængeliggøre, hører vi også meget gerne fra dig.

God fornøjelse med læsningen

Udgivet i Historier fra samlingerne - Herfølge | Kommentarer lukket til Sted- og Marknavne

Gamle gård- og husnavne

Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne har udarbejdet en fortegnelser over gårde og huse i Herfølge-Sædder Sogne. Fortegnelsen indeholder en oversigt over

  • Gård- og husnavne
  • Ejerlav,
  • Matrikelnumre samt
  • Nuværende adresser
  • Kendte billednumre, som findes i arkivets samlinger. (Skal ses på arkivet).

Listen er ikke fuldstændig, men indeholder de kendte navne. Skulle du kende til gårde og huse der ikke er med på listen, vil arkivet meget gerne høre fra dig. Du finder listerne herunder.

Gårde i Herfølge-Sædder sogne (PDF – 62 KB)

Huse i Herfølge-Sædder Sogne (PDF – 53 KB)

Listerne er senest opdaterede maj 2018.

Udgivet i Historier fra samlingerne - Herfølge | Kommentarer lukket til Gamle gård- og husnavne

Niels Nielsen: Opfinder, Redaktør og Mekanikus

Niels Nielsen var en varm fortaler for krybskytteri og levede under mottoet: "Vildtet er for alle, lad bare bøssen knalde".

Niels Nielsen var en varm fortaler for krybskytteri og levede under mottoet: “Vildtet er for alle, lad bare bøssen knalde”.

En meget særpræget mand, der hed Niels Nielsen, blev født i Svansbjerg i 1849. Om ham og hans liv kunne der skrives en tyk bog, der startede i fattige kår, og endte under fattigvæsenet.

Den tragikomiske historie om denne naive mand, som absolut ikke led af mindreværdskomplekser, kan man læse om i Kjøge Avis fra 1892, hvor han han på opfordring har skrevet sin selvbiografi, der begynder: “Jeg er født l. Maj 1849 af Husmand Niels Hansens Kvinde…”

Efter en omflakkende tilværelse mellem mange forskellige arbejdspladser, kom han tilbage til Svansbjerg i 1878, hvor han, efter sin biografi, nedsatte sig som mekanikus. Niels Nielsen havde utallige ideer og fantasiprojekter, han tumlede med.

I 1880 startede han et blad, som han kaldte “Jagtforeningens Vejviser” med undertitlen “Nattens Nyheder”. Det var et blad for krybskytter, for Niels Nielsen var selv en uforbederlig krybskytte. Jagtforeningen havde et slogan der lød: “Vildtet er for alle, lad bare bøssen knalde”.

De første numre af bladet blev trykt i København, men det blev for dyrt, så han konstruerede og byggede selv en “Hurtigpresse”, og typerne tiggede han sig til på Kjøge Avis, og hos forskellige bogtrykkere, så hans blade var en sammenblanding at mange forskellige skrifttyper. Han averterede efter “En jomfru, som er typograf, og som kjender til dansk Vask og Madlavning”.

Det kneb imidlertid med abonnenter til krybskyttebladet, så bladet ophørte med at udkomme, men blev erstattet med et nyt blad, der hed “Illustreret Hønseavlertidende”, hvis oplag kom helt op på 71 eksemplarer.

Niels Nielsens sikkerhedsbrudeseng. Fidusen ved denne seng var, at midt i den alkovelignende seng var der en træplade med et hul i ansigtshøjde, hvor man kunne kommunikere med modparten. Hvis man kom til et resultat, skulle begge trække i et reb på hver sin side, for så ville skillerummet blive hævet,

Niels Nielsens sikkerhedsbrudeseng. Fidusen ved denne seng var, at midt i den alkovelignende seng var der en træplade med et hul i ansigtshøjde, hvor man kunne kommunikere med modparten. Hvis man kom til et resultat, skulle begge trække i et reb på hver sin side, for så ville skillerummet blive hævet,

Niels Nielsen havde en kringlet fantasi, som “opfandt” utallige opfindelser. Bl.a. en “Sikkerhedsjernbanevogn”, en flyvemaskine, en loppeknusemaskine, en pandekagebagemaskine, ildure, paraplyer til høstakke, og en sikkerhedsbrudeseng. Fidusen ved denne seng var, at midt i den alkovelignende seng var der en træplade med et hul i ansigtshøjde, hvor man kunne kommunikere med modparten. Hvis man kom til et resultat, skulle begge trække i et reb på hver sin side, for så ville skillerummet blive hævet, men som sagt lavede han utallige andre “opfindelser”.

Han bombarderede aviserne med hundredevis af indlæg, hvor han fortalte om, og anbefalede sine opfindelser, og aviserne bragte gerne disse komiske indlæg, som igen bevirkede, at Niels Nielsen efterhånden blev en meget brugt foredragsholder over hele landet.

Hans foredrag sluttede altid med, at han klappede af sig selv.

Men som tidligere fortalt, kunne der skrives en bog om Niels Nielsen, der døde juleaften 1905, nærmest hjerneskadet.

Her neden for ses et udvalg af udgaverne fra Jagtforeningens Vejviser eller Nattens Nyheder:

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.
Se i øvrigt også Historien bag Navnet her.

Du kan læse mere om Niels Nielsen:

Udgivet i Historier fra samlingerne - Herfølge | Kommentarer lukket til Niels Nielsen: Opfinder, Redaktør og Mekanikus

Nordgaarden – Carlsberg Bryggeriernes Forsøgsgård ved Ringsbjerg

Nordgården, Carlsbergs Forsøgsgård

Nordgården, Carlsbergs Forsøgsgård ved Ringsbjerg

I mange år kunne man lidt uden for Ringsbjerg by i 2-3 uger om året se et farverigt og travlt arbejdsliv inde på en af markerne.
Det var ikke nogen helt almindelig mark, for den tilhørte Carlsberg Bryggeriernes forsøgsgård, Nordgaarden, og blev derfor drevet anderledes end andre landbrug.

Det farverige skue stammede fra de ca. 100 kvinder, der hvert år var beskæftiget i gårdens humleplantage i høstsæsonen.

Carlsberg Bryggerierne erhvervede Nordgården i 1938 med henblik på at drive forsøg med maltbyg og humle – to meget vigtige ingredienser ved fremstillingen af øl. Næsten helt frem til 1968, hvor Carlsberg afhændede gården, var den videnskabelige leder og drivkraften bag projektet, arvelighedsforskeren, professor Øjvind Winge.

Du kan se meget mere materiale på arkivet.

Læs beretningen om Nordgaarden – Carlsberg Bryggeriernes Forsøgsgård ved Ringsbjerg  (PDF-fil, 375 KB).

Udgivet i Historier fra samlingerne - Herfølge | Kommentarer lukket til Nordgaarden – Carlsberg Bryggeriernes Forsøgsgård ved Ringsbjerg

Hegnetslund Lervarefabrik

Ved Herfølge ligger den nu nedlagte Lervarefabrik “Hegnetslund Lervarefabrik”, der eksisterede fra 1892 til 1991. Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne har en god samling af arkivalier fra Hegnetslund, der daterer sig helt tilbage til fabrikkens start. De kan alle ses på arkivet i Herfølge.

Her på hjemmesiden har vi lavet et galleri med billeder fra Hegnetslund Lervarefabrik.

Udgivet i Historier fra samlingerne - Herfølge | Kommentarer lukket til Hegnetslund Lervarefabrik

Det nye Hastrup

I forbindelse med Arkivernes Dag i 2004 startede Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne en indsamling af materiale, der kan fortælle om “det nye Hastrup”. Indsamlingskampagnen har resulteret i en række flotte indkomster på arkivet, men vi er fortsat interesserede i indleveringer.

Med “Det nye Hastrup” tænkes på det område, der ligger vest for Vordingborgvej, mellem Klemmenstrupvej mod nord, Åshøjvej mod vest og Lidemarksvej mod syd.

Dette område har inden for de seneste 40 år udviklet sig meget kraftigt fra en næsten bar mark med enkelte gårde og huse til i dag et udbygget område med mange boligformer, skoler og institutioner.

Arkivets samlinger mangler materiale, der kan belyse hele denne udvikling og bevare materiale også om tiden før, hele udviklingen tog fart.

Dengang lå der forretninger langs med Vordingborgvej og mindre håndværksvirksomheder i området.

  • Findes der billeder eller andet historisk materiale, der kan fortælle om dem?
  • Er der regnskabsbøger, kundebøger, tegninger eller andet?
  • Der har også ligget flere gartnerier her, som vi gerne vil vide noget mere om.
  • Billeder af transportmidler er ligeledes velkomne: biler, hyrevogne, lastbiler og rutebiler.

Noget af det tidligste byggeri bestod i udstykningen fra Hastrupgård, hvis stuehus og længe stadig ligger øst for Vordingborgvej. Det var husene omkring Plougsvej, der blev bebygget bl.a. af Den selvejende Byggevirksomhed for Herfølge Kommune. Vi har tegninger og andet materiale fra foreningen, men findes der billeder eller andet fra dengang, husene var nye?

Siden 1960’erne er der skudt flere nye kvarterer op med parcelhuse.
Det var en boligform, der voksede kraftigt i den periode.
Disse kvarterer er ikke stærkt repræsenteret i arkivets samlinger.
Derfor efterlyser vi materiale om huse og beboere fra parcelhuse.
Meget gerne fotografier af husets indretning.

Kort sagt efterlyses materiale, der kan belyse områdets historie både før og efter den nye byudvikling kom i gang.

Hent vores folder her og læs mere om indsamlingen (PDF-fil).

Udgivet i Historier fra samlingerne - Herfølge | Kommentarer lukket til Det nye Hastrup

Arbejdsliv

Arbejdsliv – kilder og arkivalier i Herfølge-Sædder Sogne Lokalhistoriske Arkiv

Her ser du en række billeder som belyser arbejdslivet i Herfølge. Arkivet rummer mange andre arkivalier som er relevante at bruge, så dette er kun et lille udpluk som kan give indtryk af mulighederne i samlingerne.

Arbejdsliv på landet. Arbejdsmænd fra Herfølge ved dræningsarbejde på Vasebækgårds marker. Ca. 1935. Fra venstre Anton Tækkemand, Karl Nielsen, Alfred Nielsen, Julius Larsen, Aage Hansen og Øl-Jensen. Manden i midten bagved de øvrige er ubekendt. (Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne).

Arbejdsliv på landet. Alle hjælper til med at sætte neg i traver på Thimgården i Ringsbjerg, 1930-35. (Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne).

Arbejdsliv i industrien. Personalet på Hegnetslund Teglværk og Lervarefabrik, 1951. Foran i midten ses direktør Ernst Frantzen og hustruen Asta Frantzen. (Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne).

Arbejdsliv i hjemmet. Kogekone Gerda Pedersen fra Herfølge fotograferet under arbejdet på Præsteskovgård i Herfølge. Det var ejerne af Præsteskovgård, Anna og Sigvald Nielsen, der fejrede sølvbryllup den 18. marts 1952. (Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne)

Udgivet i Historier fra samlingerne - Herfølge | Kommentarer lukket til Arbejdsliv

Skolemateriale

Lokalhistorisk arkiv for Herfølge – Sædder sogne har meget materialer der vedrører skolernes historie. Her tilbyder vi et overblik over dine muligheder for at arbejde med arkivalierne:

Alkestrupskolen: Materialerne omhandler årene 1860-1958 og består af skoleprotokoller med elevoplysninger og andre informationer om skolens funktioner. Boks A, A193, Køgestudier 1997

Egøje skole: Materialerne omhandler årene 1828-1967 og består bl.a. skoleprotokoller med elevoplysninger, eksamensprotokoller, embedsbøger mv. Boks A, A164
(NB! Lilleskolen / A494)

Herfølge skole: Materialerne omhandler årene 1809-1966 og består bl.a. de ældste protokoller for skolekommissionsmøder og sogneforstanderskabsmøder, de dagligt brugte protokoller med navnestof og andre oplysninger. Der findes også en fortegnelse over “Degne i Herfølge – Sædder” 1623-1902. Boks B, A215, A44

Ringsbjerg skole: Materialerne omhandler årene 1821-1883 og består af skoleprotokoller.
Skolen nedlægges 1899. Boks B, A194

Tessebølle skole: Materialerne omhandler årene 1809-1955 og består bl.a. af klassernes dagbøger, eksamensprotokoller og embedsbog. Skolen nedlægges 1955. Boks C, A184

Vedskølle skole: Materialerne omhandler årene 1809-1967 og består bl.a. af klassedagbøger og eksamensprotokol. Skolen nedlægges 1967. Boks C, A180

Aashøj skole: Materialerne omhandler årene 1901-1967 og består bl.a. af dagbøger, eksamensprotokoller og embedsbog. Boks C, A148

Kommentarer lukket til Skolemateriale

Fotografier fra Højelse

Højelse Sognearkiv har en lang række billeder og en stor del af samlingen er scannet ind.
Du kan få et lille forsmag på hvad det er for billeder vi har under billeder her oven for.
Flere er på vej! Har du specielle ønsker, så kontakt os og vi skal se hvad vi kan gøre!

Se fotografier fra Højelse Sognearkiv
Bøgely mejeri med mejeriets lastbil og chauffør. Ved bygningen ses “Perronen”, stedet hvor mælken blev afleveret.

Lastbilen var en Opel Blitz 6 indregistreret i Roskilde amt. I 1918 var der indkommet klage over lastbilens kørsel fra mejeriet til Lille Skensved, da man havde havde undladt at søge om tilladelse til at at køre på den nævnte strækning, som blev betragtet, som en af af sognets biveje, hvortil tilladelse til kørsel skulle indhentes.

Billedet er blev indsamlet i 2011 i forbindelse med forarbejdet til bogen om Store og Lille Salby, der udkommer i 2011. Foto fra 1935.

Mange af de øvrige billeder har indtil videre kun B-nr. og desværre ingen billedtekst. Vi arbejder på at få tekst på alle billeder. Indtil det lykkes, kan du notere B-nummeret du gerne vil vide mere om og henvende dig til arkivet på telefon eller e-mail.

Klik her og gå direkte til billeder fra Højelse Sognearkiv.

Udgivet i Samlinger Højelse | Kommentarer lukket til Fotografier fra Højelse

Vejrvarsler – Gamle ord om vejret

I et afsnit i den håndskrevne bog ”Min Slægts Personalhistorie og mine Erindringer”, 1945, af Anders Jørgensen, ”Vibetjørnegaard”, Store Salby, findes følgende afsnit om vejret m.m.:

”Da Bonden som Landbruger har været stærkt knyttet til sin Jord og da Vejret betyder så meget for ham med hensyn til Udbyttet, som Jorden kan give, er det en Selvfølge, at han fra Arilds Tid har gjort sine Iagttagelser med hensyn til Vejret og høste Erfaringer for, hvorledes Vejret i den nærmeste Fremtid ville arte sig, da det ogsaa havde betydning for Arbejdets Udførelse, er det intet Under, at Bonden beskæftige sig med dette Problem, derved har formentlig de gamle Ord sine Oprindelser. I min Ungdom hørte man ofte de ældre benyttede dem ved mange Lejligheder; i mine ældre Aar brugtes de ikke saa tit, men kom dog frem til og fra.”

Hent også Vejrvarsler – gamle ord om vejret som pdf-fil (225 KB).

Her følger disse gamle ord fra hans bog:

• Er Helligtrekongersaften stjerneklar bliver der mange Ærter.

• Dagene længes, Vinteren strenges.

• Skt. Poulsdag (25. Januar).  Hvis Solen skinner så længe, som en Rytter kan sadle en Hest, bliver Aaret godt.

• Har man en streng Frost ved Kyndelmissetiden, hedder det: Kyndelmisse Knude, som vil tude, holder derude med sine Stude og ryster sine Klude, da er den halve Vinter ude.

• Ligesaa mange Dage Lærken synger før Kyndelmisse, skal den tie eller græde efter.

• Naar det fryser fra Sønden, fryser Tappen i Tønden.

• Peter Stol (22. Februar). Kaster Peter den varme Sten i Vandet, da tø det ligesaa meget fra neden som fra oven, eller det tø ligesaa meget fra neden, som det fryser fra oven.

• 40 Riddere (9. Marts). Har man Frost på denne Dag, fryser det i 40 Nætter efter.

• Gregoriusdag (12 Marts). Hvis det er Tøvejr på denne Dag, er det ligesaa godt som hundrede eller tusinde Læs Hø.

• Vor Frudag i Fasten (25. Marts) skal Viben have tre Æg i Reden, ellers bliver det sent Foraar.

• En tør Marts, en vaad April og en kold Maj skal fylde Laderne.

• Aprils Væde er Bondens Glæde.

• Er Storken hvid, naar den kommer hertil først i April faar man en tør, er den sort en fugtig Sommer.

• Ser man Storken, første Gang den er kommen om Foråret, flyvende; skal man flytte eller rejse. Ser man den gaaende eller staaende skal man blive.

• Hvis Krager og Skader bygger deres Reder højt i Træernes Kroner bliver Sommeren vaad, bygges Rederne lavt blive Sommeren tør.

• Frøernes Sang om Aftenen betyder godt Vejr den følgende Dag; naar disse om Vaaren begynder at kvække er det Tid at saaer Havre; og at saaer Byg, naar Slaaen springer ud.

• Ligeledes er Tiden inde, at saaer Havre, naar Havresaaen viser sig.

• Voldermissedag (1. Maj). Er det Regnevejr denne Dag kan ingen Væde forslaar denne Sommer.

• Skt. Skade Aften (Aften før Skærtorsdag) rejser Heksene til Bloksbjerg eller Øllemosen.

• Lader Horsknaderen sig høre betyder det Forandring i Vejret.

• En svale gør ingen Sommer.

• Kukker Gøgen inden 7. Maj, ophører den at kukke, naar den sér den første Høstak. Kukker den første Gang efter 7. Maj ophører den at kukke naar den sér ni Høstakke.

• Naar man en tidlig Morgen hører Gøgen kukke og man er Fasten, hedder det, at Gøgen ganter eller gækker En.

• Hvis Gøgen kukker paa bar Kvist bliver det sen Høst.

• Springer Eg før Ask gaar Sommeren i Vask.

• Springer Ask før Eg bliver Sommeren bleg.

• En kold Maj gør et varmt Logulv.

• Naar Hanen galer paa usædvanlig Tid, betyder det Forandring i Vejret.

• Torden det før Maj, bliver Aaret godt.

• Æder Hunden Græs, gør Ræven stærkt og Kragerne samler sig i Hobetal, faar man ondt Vejr.

• Hvis Skaderne skræpper om Morgenen, faar man Fremmed og Vejret bliver smukt.

• Den Agerkaal, som blomstrer før Skt. Hans, er ikke saa skadelig, som den der blomstrer efter.

• Naar der tændes Baal Skt. Hansaften, rejser Heksene til Bloksbjerg.

• Ryger Engene, da hedder det, at Mosekællingen brygger, eller at Mosekonen rører Aftengrøden og venter en paafølgende hed Dag.

• Bringer Syvsoverdagen Regn, vente man syv Ugers Væde.

• Kelddag (8. Juli) er Tiden inde til at slaae Engene.

• Naar Svalen flyver lavt hen over Markerne, faar man Regn, flyver den højt, bliver Vejret tørt.

• En lille Ring omkring Maanen betyder en stor Forandring i Vejret, en stor Ring en lille Forandring.

• Naar Regnbuen tegner paa Himlen, bliver det Bygevejr.

• Hvis Skyerne er røde om Aftenen ved Solens Nedgang, faar man Blæst.

• Naar Solen ved sin Opgang om Morgenen blanker stærkt, faar man Regn inden Aften.

• Morgenrøden giver Aftenbløde.

• Er Skyerne lyse og tavlede, bliver Vejret smukt og tørt.

• Naar Heste og Kvæg plages af Bremser og Fluer, bliver det Tordenvejr.

• Hvis Katten river i Træer, faar man Blæst.

• Vejret bliver fugtigt, naar Frøer og Tudser viser sig ved Beboelser.

• Naar Savfuglen og Vandhytten lade sig høre, faar man Regn.

• Er det stadigt Vejr de første halve Hundedage, bliver de sidste halve ustabile.

• Er det ustadigt Vejr de første halve Hundedage, bliver de sidste stadige og gode Høstdage.

• En Høstaften, som er stjerneklar, hvor Kornmod glimter hen over himlen, modnes Kornet, det samme gælder Sildeglimt, som viser sig ved at Sildestimer vender sig ved Stranden.

• Skt. Laurentiusdag (10. August). Hvis Kvæget paa denne Dag bisser, bliver Vinteren streng.

• Skt. Laurentiustaarer betyder udmærket godt Høstvejr.

• Naar tidslen ryger, er Faaremælken god og Vejret godt.

• Bartolemæusdagen (23. August) flyver Storken Syd paa og man faar Stormvejr (Bartolemæusvindene).

• Hvis Uglen om Aftenen kvidrede, er det mod smukt Vejr, tuder den, er det mod daarligt Vejr.

• Naar Andetrækket begynder om Efteraaret, er Vinteren i Anmarch.

• Naar Gravgaasen gaar til Hav og Grævlingen i Grav, kommer Vinteren ikke i Skridt, men i Trav.

• Falder Løvet tidligt om Efteraaret af Træerne, er det forbud på streng Vinter. Ligesaa naar Rønnen bærer overflødig Frugt.

• Hører man om Vinteren fra de store Søer en voldsom Bragen i Isen, bliver det en hastig paafølgende Tø.

• Rimfrost varer ikke længe.

• Naar Nordlysene brænder om Efteraaret, kan man vente streng Vinter.

• De fire Tampedage venter man alt slags Vejr.

Materialet kan ses i Højelse Sognearkiv.

Udgivet i Historier fra samlingerne - Højelse | Kommentarer lukket til Vejrvarsler – Gamle ord om vejret

Stednavne: Navne på gårde og huse i Højelse og Ølsemagle sogne

Før i tiden var det almindeligt at kalde gårde og huse ved et navn, da der ikke var noget der hed numre på ejendommen. Disse navne er ved at gå i glemmebogen. Derfor har det været vores hensigt at kunne fortælle eftertiden disse navne.

Med denne liste, kan man let omsætte et historisk stednavn til den nuværende adresse. Det kan være meget nyttigt f.eks. for slægtsforskere at kunne finde en bestemt gård ud fra navnet. Vejnavne er ikke medtaget, da de kan findes i forskellige vejvisere.

Hent listen over stednavne – gårdnavne og husnavne – i Højelse og Ølsemagle sogne (PDF – 17,8 KB).

Udgivet i Samlinger Højelse | Kommentarer lukket til Stednavne: Navne på gårde og huse i Højelse og Ølsemagle sogne

Liste over Lokallitteratur – fra Køge Arkiverne

Højelse Sognearkiv har fået indleveret denne liste over lokal litteratur, inddelt efter geografiske områder.

Listen omfatter områderne:

  • Hedeboegnen
  • Ramsø Herred
  • Spanager
  • Højelse Sogn og By
  • Bjæverskov herred
  • Lellinge Sogn
  • Yderholm
  • Lidemark
  • Taagerød
  • Ejby Sogn
  • Valore
  • Vittenbjerg
  • Lellinge og Omegn
  • Samt et afsnit med tidsskriftsartikler

Listen er, som det kan ses, af ældre dato. Det betyder også at den hverken er opdateret til vore dage, er fuldstændig eller på nogen anden måde er tænkt som en dækkende liste. Den er stykket sammen fra forskellige kilder, bl.a. fra Roskilde bibliotek, Lara (det gamle Lokalarkiver i Roskilde Amt) og Køge bibliotek.

Vi håber du vil se den som en liste til inspiration og hjælp til yderligere lokalhistoriske studier. Du er velkommen til at spørge på arkiverne efter artiklerne. Måske kan vi hjælpe dig videre og ellers kan du altid forsøge dig på www.bibliotek.dk (Åbner i nyt vindue).

Hent Liste over Lokalhistorisk Litteratur fra Køge Arkiverne  her (PDF – 428 KB).

Udgivet i Samlinger Højelse | Kommentarer lukket til Liste over Lokallitteratur – fra Køge Arkiverne

Træk af udviklingen af landbruget på Engtoftegård i Ølby 1940-1990

I arkivets samlinger har vi mange spændende ting. Der ligger blandt andet denne artikel skrevet af Holger Larsen fra Engtoftegård. Her tager han mekaniseringen af landbruget op og skriver om hvordan landbruget i løbet af blot en enkelt generation har forandret sig fuldstændig.

Læs hele artiklen Træk af udviklingen af landbruget på Engtoftegaard i Ølby 1940-1990. (PDF – 5,7 MB).

Udgivet i Historier fra samlingerne - Højelse | Kommentarer lukket til Træk af udviklingen af landbruget på Engtoftegård i Ølby 1940-1990

Telefonbøger

Telefonbøgerne er en god kilde til den lokale historie: Hvem boede hvor hvornår. Hvornår fik hvem telefon? I Højelse har vi et eksemplar af “Kjøbenhavns Telefonhaandbog” helt tilbage fra 1913. Den giver et sjovt indblik i telefonens sociale historie.

Herunder kan du se i Telefonbogen for Køge og Omegn 1965-66 se siderne fra Skensved og Snogebæk central.

Udgivet i Samlinger Højelse | Kommentarer lukket til Telefonbøger

Fotokopisamlingen

Højelse Sognearkiv har desuden en meget omfattende samling af fotokopier der vedrører sognets historie. Materialet stammer fra diverse arkiver i Rigsarkivet, og er en utrolig stor hjælp til alle der vil dykke dybt ned i Højelses Historie.

Der er virkelig gjort et stort forarbejdet her for den interesserede!

Det er f.eks. Jordebøger, tiendelister, lægdsruller, matrikelbøger, fæstebreve, udstykningssager, folketællinger og meget, meget mere.

Denne samling kan med fordel benyttes af lokalhistorikere og andre med interesse for sognets historie. Der kommer løbende nyt materiale, så henvend dig gerne og hør nærmere, hvis du ikke finder det du søger her på listen.

Se oversigten over fotokopisamlingen fra Højelse Sognearkiv (PDF- 19,8 KB).

Udgivet i Samlinger Højelse | Kommentarer lukket til Fotokopisamlingen

Tråden med kunst

Hen over sommeren 2011 bearbejdede billedkunstner Kai Ulrich Von Platen alle stelerne langs Tråden. Her på denne side kan du se fotografier af alle stelerne. Fotografierne er taget den 15.09.2011.

(Fotografier: Lars Kjær/Køge Byhistoriske Arkiv).

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til Tråden med kunst

En forårstur på Tråden

Tag en tur på Tråden maj 2011 – lige før åbningen af Tråden. Enkelte steler var da stadig under forberedelse, som du kan se af fotografierne.

Fotografier: Lars Kjær / Køge Arkiverne.

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til En forårstur på Tråden

Tråden – Jernbanen

Jernbanen kom til Køge i 1870.

Inden havde man diskuteret, hvor den skulle ligge. Skulle den gå øst eller vest om byen? Byrådet ønskede en linje øst om byen, så den kunne betjene havnen. Til gengæld afskar denne løsning byen fra havnen, hvilket blev et stort problem for eftertiden. Stationen blev placeret for enden af Møllergade, som i 1879 blev omdøbt til Jernbanegade.

Strækningen over Køge fra 1870 forbandt Roskilde med Vordingborg. Toget blev en hurtig og farlig konkurrent til skibene. Transporten af korn på skibe fra Køge til København faldt straks. I 1870 blev der sejlet 22.500 tønder korn til København. Året efter var tallet under 10.000 tønder.

I 1879 fik Køge en vigtig oplandsforbindelse, da Den østsjællandske Jernbane fra Køge over Hårlev til Fakse eller Rødvig åbnede. Denne bane blev indviet med deltagelse af Kong Christian IX, dronning Louise og deres datter, Storfyrstinde Dagmar af Rusland.

I 1917 åbnede en jernbaneforbindelse mellem Køge og Ringsted. Det var Køgekredsens folketingsmand P.A. Alberti, der fik forslaget om denne banestrækning igennem i Rigsdagen. Det skete under protest fra Ringsted, så strækningen kom i folkemunde til at hedde ”ministerbane”. Det blev besluttet, at det skulle være en privatbane. Den lokale sagfører Alfred Sørensen, fik i 1910 fremskaffet kapital, og i 1913 gik anlægget af banen i gang.

Denne strækning blev nedlagt i 1963, men det er besluttet, at der skal anlægges en ny hurtig forbindelse mellem København og Ringsted over Køge med forbindelse til Hamburg via en tunnel under Femern Bælt.

S-toget kom til Køge i 1983. Ved den lejlighed forsvandt den gamle stationsbygning og stationspladsen blev omlagt. Også byens første posthus, det gamle Hotel Hafnia og Køge-Ringstedbanens stationsbygning måtte lade livet.

Vandkunsten på Stationspladsen er udført af billedhugger Pontus Kjerrmann i 1993. Han blev den foretrukne i en konkurrence om en vandkunst og to drikkevandsfontæner, udskrevet af Køge Kommune i 1992. Vandkunsten er udført i granit og bronze og forestiller fabelvæsener med menneskelige egenskaber.

Her finder du en samling billeder fra Køge Station og fra togene i Køge.

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til Tråden – Jernbanen

Tråden – Collstrop og Junckers

Her, hvor der i dag er p-plads, lå Collstrops Imprægneringsanstalt. Virksomheden var grundlagt i 1889 af Andreas Collstrop, der havde fået patent på en metode til imprægnering af træ med olietjære. Det forlængede træets levetid fra 10 til 25-30 år. Virksomheden behandlede jernbanesveller, telefonpæle, hegn og hegnspæle, hønsehuse m.m. I daglig tale hed virksomheden ”Svellefabrikken” eller blot ”Svellen”.

Inden 1900 havde fabrikken imprægneret over 1,3 mio. sveller og 42.000 telefonpæle. Det var hårdt at arbejde med de tunge sveller og pæle, der blev kogt i tjæreolie. Når svelleskibene skulle losses og lastes, foregik det ved håndkraft. Hele området var fyldt med træstammer og var en spændende, men forbudt legeplads for byens drenge. Collstrop i Køge blev lukket i 1989.

Her på den østlige side af banen var der plads til de tidlige industrier fra 1890’erne. Mod syd og vest for byen var væksten begrænset af de store godser og skove. Mod øst og nord var der åbne strandenge.

Træindustrien har spillet en stor rolle i Køges industrihistorie. De første år var de store spillere Collstrop samt Køge Trævarefabrik, der fremstillede træsko. Men efterhånden blev Junckers Industrier den dominerende virksomhed.

Junckers Savværk blev etableret i 1931 af Flemming Juncker på Køge Værfts gamle grund med egnede bygninger. Her var egen havn og nem adgang til jernbanen og træ fra Sjællands skove. Køge Værft lå på grunden 1918-23 og nåede at bygge fem skibe inden lukningen. I samme periode havde Køge endnu et skibsværft, Codanværftet på Søndre Havn.

Flemming Juncker havde fokus på træets nytteprocent. Dengang blev kun ca. 25 % af bøgetræet anvendt i produktionen, mens resten blev solgt som brænde. For at udnytte træet bedre fik Juncker den idé at fremstille bøgeparketgulve. Træet blev tørret, skåret op i parketstave og sat sammen til plader. Prisen var forholdsvis lav, og gulvet kunne lægges uden brug af specialiserede håndværkere. Savværket blev verdens største producent af parketgulve og beskæftigede i 1970 ca. 1200 mand. I dag (2011) er der ca. 400 medarbejdere.

Herunder finder du en række fotos fra Collstrop og Junckers i Køge.

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til Tråden – Collstrop og Junckers

Tråden – Teknik og energi

Urmager Jens Hansen var en af Køges foregangsmænd, der kom først med flere tekniske nyheder. Han var den første, der anskaffede en cykel. Han konstruerede også en dampbåd, som han sejlede i på Køge Å. Han indførte telefonen i Køge og åbnede i Brogade Danmarks første offentlige elektricitetsværk.

I Køge blev privatbilismen indvarslet af Jens Hansen, der i 1903 var den første, der købte en bil. Han var en af de nye bilister, der skulle bruge brændstof. Jens Hansen og virksomhederne på Søndre Havn afspejler det voksende behov for brændstoffer. I mellemkrigstiden blev antallet af biler i Danmark næsten tidoblet fra 11.600 i 1920 til 109.000 i 1939.

Ikke kun transport, men også industrien, landbruget og de private hjem havde brug for energi. En række virksomheder inden for olieindustrien etablerede sig i 1920´erne på Søndre Havn. Det var firmaer, der handlede med gas, kul, petroleum, olie og ikke mindst benzin. Søndre Havn bærer stadigvæk tydeligt præg af disse virksomheder.

Den røde bygning her på Søndre Molevej er tegnet af August Hansen 1938 for Det Danske Petroleums Aktieselskab (DDPA), som senere blev opkøbt af Esso og derpå af BP. Folkerums- og kedelbygningen er en tilføjelse fra 1955 af Køgearkitekten Åge Madsen.

DDPA havde i forvejen anlæg på Nordre Kaj, men i 1926 åbnede man et anlæg for benzin og petroleum på Søndre Havn. Allerede dengang var der krav fra de statslige myndigheder om etablering af sikkerhedszone for at beskytte omgivelserne mod de brandfarlige stoffer.

Dansk Flaskegas (senere Kosangas) fik 1941 en filial i Køge. Efter Anden Verdenskrig oprettede både BP og Haltermanns Oliefirma filialer i Køge.

Der er stadig olieprodukter på Søndre Havn. Firmaet Nynæs Olie opbevarer bitumen, der anvendes til bl.a. asfalt og tagpap.

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til Tråden – Teknik og energi

Tråden – Værftseventyret

På dette sted fortælles et kapitel af værftseventyret i Køge. Første Verdenskrig (1914-1918) gik hårdt ud over Europas handelsflåder. Mange skibe blev sænket af u-både. Det skabte et stort behov for nye skibe. Der blev derfor anlagt nye værfter landet over.

Køge fik hele to skibsværfter i 1918, nemlig Køge Værft (1918-1923) på Nordre Havn og Codanværftet (1918-1921), som lå her, hvor Køge Roklub i dag har klubhus. Ved Codanværftet var der to beddinger til træskibe og tre til betonskibe. Da værftet var på sit højeste, var der ansat godt 200 værftsarbejdere her.

På grund af Verdenskrigen var der mangel på stål, som også var blevet dyrt. Codanværftet forsøgte i stedet at bygge skibe i tidens nye vidundermateriale, armeret jernbeton. Codanværftet var en pioner i Danmark og blandt de første til at udnytte dette materiale.

Codanværftets direktør Thorning-Christensen kunne i 1918 stolt meddele, at man var i gang med at bygge Triton, Europas største jernbetonskib på 60 meter.

Fordelen ved beton var, at det var et billigt materiale. Til gengæld gav det et tungt skrog. Jernbetonskibene blev aldrig nogen stor succes, for det viste sig, at skibene ikke kunne holde til rystelserne fra de store dieselmotorer. Man nåede kun at bygge 2 af disse skibe inden lukningen i 1921. Priserne på stål og færdige skibe var faldet igen. Da der var bundet store anlægsudgifter i værfterne, gik begge hurtigt konkurs.

Under det korte værftseventyr blev der hurtigt opført boliger til at huse de mange nye familier, der flyttede til Køge. Det var Nordre og Søndre Værftsgård ved Østre Sandmarksvej samt Codanhusene på Norgesvej.

Siden 1946 har Køge Roklub haft sit klubhus her. Klubbens firer med styrmand vandt bronze ved Olympiaden i London 1948, og Erik Larsen blev i 1950 og 1951 europamester i single-sculler. Ulla Jensen vandt guld i dobbeltsculler ved VM i 1990.

Her finder du en samling fotografier fra Codan Værftet på Søndre Havn i Køge.

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til Tråden – Værftseventyret

Tråden – Køge i verden

Fra den yderste mole kunne man længes ud i verden eller følge med i trafikken af fremmede skibe, der var for indadgående. Udlængsel og eventyrlyst fik i 1890 en ung Køgenser ved navn Emil Opffer til at rejse jorden rundt. Ved hjemkomsten efter to år blev han fejret med en fest, hvor familie og venner var klædt ud i dragter fra hele verden. Køge var tidligt med på globaliseringen. (se foto).

Havnen var Køges port til verden. Indtil jernbanen kom til Køge i 1870, foregik transport af større mængder varer ad søvejen. Også personer rejste gerne med skib, da turen på landevejene var udmattende og besværlig.

Køge havde den bedste havn i hele Køge Bugt. Det var navnlig korn, der blev udført fra havnen. Det kom fra et stort opland, der strakte sig fra Ringsted og op mod Roskilde.

Havneafgifter og told på varer gav byen store indtægter fra de skibe, der lagde ind i havnen. Købmændene, værtshusholderne, gæstgiverne og mange andre tjente også godt på handel og på søfolkene.

Skibene bragte bl.a. klæde, byggematerialer, salt, tjære, kul, jern, glas og lidt krydderier og vin til Køge. Gennem havnens regnskaber kan man følge med i byens forbindelse med omverdenen. I 1638 ankom der 159 skuder til Køge. De udenlandske skibe kom først og fremmest fra Holland, Norge, Sverige samt byerne Rostock og Lübeck.

Senere kom de store ”Argentinere” til Køge. Disse skibe kom med noget så eksotisk som appelsinskaller til Pektinfabrikken i Lille Skensved. De enorme skibe fascinerede mange mennesker, og det var lidt at et tilløbsstykke, når de kom i havn.

Fra tidernes morgen har Køge Havn været hjemsted for fiskerbåde, som har sikret byens borgere frisk fisk fra bugten. I dag deler disse både kajpladsen inderst i havnen med bugserbåden ”Frank” og Marinehjemmeværnets patruljefartøj MHV 815, ”Kureren”.

Her finder du en samling af fotografier i Køge Havn, som viser nogle af de mange skibsbilleder som arkivet ligger inde med.

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til Tråden – Køge i verden

Tråden – Køge Søbadeanstalt

Her på Søndre Mole lå Køge Søbadeanstalt i årene 1905-1970. Der havde tidligere været en badeanstalt for herrer på Nordre Mole og en for damer i behørig afstand. De blev begge ødelagt under en stormflod nytårsaften 1904.

I stedet blev der i 1905 opført en ny fælles badeanstalt for herrer og damer ved Søndre Mole. Der var 10 omklædningskabiner til damer og 11 til herrer. Samme år blev der bygget en smal træbro over Åhavnen, så man lettere kunne komme til badeanstalten og Søndre Lyng.

Badeanstalten blev i mange år drevet af Mads Hargbøl, der sammen med sin kone boede på stedet hele sæsonen. Fra et lille vindue solgte fru Hargbøl billetter, flødeboller og karameller til badegæsterne.

Både børn og voksne kunne få svømmeundervisning i Køge Svømmeklub fra 1929. Der blev indrettet et svømmestadion i svajebassinet med en 33 meter bane og en 3 meter vippe. Mange af Køges skolebørn husker tydeligt svømmeundervisningen i det kolde og ikke helt lækre vand. Når der blev afholdt stævner, fjernede man uhumskheder fra bassinet.

Køge Kommune overtog driften af badeanstalten i 1958. Efterhånden trængte det gamle anlæg til en gennemgribende renovering, men kommunen mente, at det blev for dyrt. Derfor blev badeanstalten lukket i 1970.

I dag huser stedet stadig aktiviteter med relation til vandet, idet Køge Kano- og kajakklub, surferne og vinterbaderne i Valkyrien holder til her.

Fra Søndre Mole er der udsigt til Køge Bugt, Søndre Strand og Strandskoven. Bag badestranden ligger Kjøge Mini-By, der genskaber Køge anno 1865 i forholdet 1:10. På minibyens grund lå der før i tiden et såkaldt kaffehus. Det var et yndet udflugtsmål, hvor køgenserne tog hen og drak eftermiddagskaffen på fridage.

Længere ude ses Hotel Hvide Hus, hvor der tidligere lå en populær dansepavillon. Her tog de unge ud for at danse, og Fugleskydningsselskabet afholdt den årlige fugleskydning her. I april 1945 blev Strandpavillonen brændt ned som følge af, at den tyske besættelsesmagt havde ønsket at overtage den.

Her finder du en række supplerende fotografier af badeanstalten.

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til Tråden – Køge Søbadeanstalt

Tråden – Teltpladsen

Her på Søndre Strand har der været teltplads siden 1930´erne.

Strandene langs Køge Bugt markerede sig i mellemkrigstiden som et alternativ til den mere mondæne sjællandske nordkyst. Langs Køge Bugt kom der badehoteller, sommerhuse, vandrerhjem og teltpladser.

Da Turistforeningen etablerede teltpladsen, har det været under ganske primitive forhold. Man startede med det, der lige nu var behov for.

På teltpladsen blev der efterhånden opført såkaldte hustelte, som kunne holde til det danske sommervejr. Campingregulativet krævede, at der skulle være stoftag på teltene, men selve opholdsrummet fik sider og gavle af plader. De havde også trægulve. Husteltene var ejet af privatpersoner og var en slags forløber for vore dages campingvogne.

Der var en bestyrer af teltpladsen, men da sæsonen var kort, ernærede han sig også som både mælkemand, gymnastiklærer og natbetjent. På teltpladsen sørgede en kiosk fra 1934 for at servicere feriegæsterne med det, der var brug for til campinglivet.

Niels Kjeldsens fabrikker på Søndre Havn har leveret mange af pladsens telte. Midt i 1950´erne var efterspørgslen på telte meget stor, og selv om fabrikken tog dobbelt så meget stof hjem som året før, kunne man ikke følge med. Det var på denne tid, at de hvide telte blev erstattet af nye, moderigtige, orange telte.

Bag betonmuren ved siden af toiletbygningen, etablerede Det Danske Petroleums Aktieselskab sit store benzinanlæg i 1926. Anlægget rummede 6 millioner liter benzin og forsynede hele Sjælland. Muren skulle beskytte naboerne mod fare fra de eksplosive stoffer. I dag ligger BP’s næsten tomme grund bag ved muren.

Toiletbygningen er fra 1953. Der blev i 1950’erne opført yderligere tre toiletbygninger: èn ved Klapbroen, én på Nordre Havn og én på Nordstranden. Alle tegnet af arkitekt Åge Madsen.

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til Tråden – Teltpladsen

Tråden – Bade- og friluftsliv

Denne vej, der tidligere hed Badestien, var en af vejene til Søndre Strand. Området mellem Strandvejen og vandet kaldtes Søndre Lyng. Det hørte under Gammelkjøgegaard, men blev overtaget af Køge Kommune i 1917. Det lå hen som strandenge, der blev benyttet af fiskerne som stejleplads, hvor fiskenettene blev tørret.

Siden begyndelsen af 1900-tallet er både virksomheder og friluftslivet rykket ind på Søndre Havn og Strand. Borgerne havde fået mere fritid og var samtidig blevet mere bevidste om, hvor vigtigt det er at komme ud i naturen og få lys, sol og frisk luft.

Det var blandt byens borgerskab, at interessen for friluftslivet først spirede frem. Man vandrede i naturen, og der blev dannet tennis- og roklub. I mellemkrigstiden kom alle grupper med på bølgen.

De små hytter i Strandskoven syd for Køge blev opført fra omkring 1914. Her søgte beboerne til vandet og levede det enkle sommerliv uden bekvemmeligheder. Nogle af byens borgere havde sommerboliger længere ude ad kysten ved Strøby Egede. Derude lå også Vallø Strandhotel og kro.

I Køge tog borgerne enten til Nordstranden eller Søndre Strand. Køge Turistforening drev teltpladsen ved Søndre Strand og tog i mange år initiativ til at få gjort stranden klar til

badesæsonen. Det foregik på frivillig basis ved, at “den raske Køge Ungdom rensede stranden

for sten”. Det samlede masser af børn og unge, der til gengæld fik en iskage fra Køge Isværk i Brogade.

En ansat på Køge rådhus i 1940’erne fortæller, hvordan frokostpausen på 1,5 time kunne forenes med udeliv:

Når jeg var stukket af hjemmefra, pakkede hun og kørte ned til stranden med barnevognen og knægten. Mange gange kom jeg ned for at spise frokost ved Sønderstrand, så havde vi det hyggeligt.

Efter 2. Verdenskrig blev der hvert år afholdt dyrskuer på Dyrskuepladsen vest for campingpladsen. Denne tradition forsvandt efterhånden, men i stedet benyttes området til cirkusforestillinger, friluftsmøder m.m.

Det nærliggende villakvarter er opført i 1920’erne og 1930’erne. Carlsensvej, Danasvej og Norgesvej (Codanvej) blev anlagt i 1919.

Her finder du supplerende billeder fra Søndre Strand.

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til Tråden – Bade- og friluftsliv

Tråden – Fra tappehal til kulturhus

Engen her er en del af det store område, hvor Kosangas tidligere lå.

I 1929 blev Dansk Flaskegas Co. stiftet i Nykøbing Falster. Her fandt man ud af at komprimere overskudsgas fra byens gasværk og fylde den på trykflasker. Det betød, at husholdninger i både byen og på landet fik mulighed for at bruge den nye teknologi, som efterhånden afløste de brændefyrede komfurer.

Distributionen var besværlig, fordi gasflaskerne skulle være meget tunge og solide. Et nyt gennembrud kom, da man fandt ud af at anvende propangas i stedet. Propangas udvindes af olie og antager væskeform under lavere tryk. Derfor kunne man nu benytte lettere stålflasker. Med den nye type gas blev flaskegassen i 1930´erne en populær energikilde i Danmark.

I 1941 åbnede Dansk Flaskegas Co. en filial i Køge. Gassen kom til Køge med jernbanetankvogne og blev pumpet over på fyldestationernes store tanke. Derfra blev gassen tappet på trykflasker. I begyndelsen var der kun en lille lagerbygning med en enkelt mand ansat til at fylde flasker for kunderne.

I 1950 ændrede virksomheden navn til Kosangas. Ordet Kosan er dannet ud fra de spanske ord cocina, køkken, og sana med betydningen sundhed og renhed. Gennem 1950´erne opbyggede det danske firma filialer over hele verden og fik egne skibe, som stod for transporten af gas bl.a. til tapperiet i Køge. Det var et af de mest moderne tappeanlæg i Nordeuropa. I perioden efter Anden Verdenskrig var op mod 100 mand beskæftiget hos Kosangas i Køge.

Markedet for flaskegas var i stigning indtil midten af 1960’ erne, da elkomfuret blev udbredt. Kosangas blev ramt af nedgangen, da virksomheden havde specialiseret sig i gas til husholdningerne. Kosangas blev i 1989 solgt til BP.

I dag er Tapperiet en af de tilbageværende bygninger fra virksomheden. Køge Kommune åbnede i 2006 et nyt ungecenter og spillested i den gamle tappehal, hvis historie lever videre i navnet Tapperiet. Husets unge brugere har medbestemmelse, når aktiviteterne planlægges.

Den markante grå betonmur, der tidligere har haft en beskyttende funktion, anvendes nu til grafittiudsmykning.

Her finder du ekstra fotografier af Kosangas i Køge. Området er i dag omdannet til ungehuset Tapperiet.

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til Tråden – Fra tappehal til kulturhus

Tråden – Andelsfællesskaber

Mellem Opdagelsen og Havnen ligger en af Søndre Havns mest karakteristiske bygninger.  Det store silopakhus er opført i 1925 for Øernes Andelsselskab for Indkøb af Foderstoffer.

Blandt de første virksomheder på Søndre Havn var en række andelsvirksomheder. Det har sat sig spor i navnet Andelsvej, som løber mellem Søndre Molevej og Søndre Kajgade.

Danske landmænd oprettede fra 1882 virksomheder på andelsbasis, der var ejet i fællesskab af medlemmerne. Hvert medlem havde én stemme ved generalforsamlinger, og overskuddet blev fordelt i forhold til omfanget og kvaliteten af det enkelte medlems produktion.

Andelsvirksomhederne gik også sammen om at oprette selskaber til fællesindkøb til gode priser. Allerede i 1915 rykkede Dansk Andels Kulforretning ind på Søndre Havn. Selskabet stod for import af kul til andelsselskaber på Sjælland og Øerne.

I mange år havde begge sider af havneløbet en elektrisk kulkran. Den første blev opført i 1907 af Køge Kulforretning på Nordre Kaj og den anden i 1928 af Dansk Andels Kulforretning på Søndre Kaj.

Senere kom også Dansk Andels Gødningsforretning til med nye anlæg og pakhuse. Denne virksomhed har beriget området med et trekantet industrianlæg, der er formet af grundens beliggenhed mellem to jernbanespor. Bygningen er opført i 1952 og huser i dag Bryghuset Braunstein.

Øernes Andelsselskabs silobygning på Søndre Kaj er tegnet 1925 af Chr. Sylow. Han var Køges første arkitekt. Silopakhuset er det første af sin art i Køge, og adskiller sig fra nyere betonstøbte siloanlæg ved at ligne at almindeligt hus med facader og tag.

Også de store private købmandsgårde i Køge havde lager- og pakhuse på Søndre Havn. Det gælder for eksempel firmaet C.F. Petersen, der i midten af 1970’erne opførte Gule Hal, som i dag huser skatere og modelskibsbyggere.

Søndre Molevej med rækken af Seljerøn er anlagt ca. 1930

Fotografierne viser et par eksempler fra Øernes Andelsselskabs store lager og silobygning på Søndre Havn i Køge.

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til Tråden – Andelsfællesskaber

Tag på tur i historien i Køge Kommune

Brug Køge Arkivernes tilbud og gå på opdagelse i Kulturarven, lige her hvor vi bor.
Der er oplevelser for alle aldre og enhver smag når det passer dig. Her på siden har vi samlet en oversigt til nogle af de tilbud der er. Men du kan selv finde mange flere muligheder og aktiviteteret på vores sider:

Udgivet i Nyheder | Tagget | Kommentarer lukket til Tag på tur i historien i Køge Kommune

Tråden – Nye tider – nye tanker

Her på stedet løb et af jernbanesporene fra Køge Station til Søndre Havn. Sporet kan stadig følges i terrænet. Havnens sydside lå hen som strandeng indtil ca. 1916, hvor der blev bygget en spunsvæg langs Søndre Kaj. Samme år blev træbroen over Åhavnen erstattet af en klapbro.

Der var blevet trangt i byen, så det var pladskrævende virksomheder, der flyttede ud på de nye havnearealer. Her var plads til oplagring af korn, kul, gødning og meget mere, der blev transporteret til og fra Køge ad søvejen.

Køge Sækkelager var en af de første virksomheder på Søndre Havn. Den fremstillede kornsække til landbruget. I de første år foregik produktionen i en beskeden træbygning, men fabrikken måtte udvides flere gange for at følge med. Virksomheden kom senere til at hedde Niels Kjeldsens Fabrikker efter navnet på grundlæggeren.

Køge Sækkelager formåede at finde sin niche i en foranderlig tid. Behovet for kornsække var begrænset, men gennem produktudvikling lykkedes det at etablere sig på det voksende marked for friluftsprodukter. Virksomheden udviklede sit speciale innovativt til at skabe nye produkter af dug og stoffer. Der var især efterspørgsel efter artikler som telte, cykeltasker, regntøj m.m. til ferie og friluftsliv.

Fabrikken fremstillede både masseproducerede og mere specielle, håndværksprægede produkter. Landets første biograftelt blev specialfremstillet til ”Dansk Arbejde”. Selv et fortelt til den populære familiebil, Folkevognen, blev designet på fabrikken.

Virksomheden blev afhændet ca. 1970 og fabriksudsalget på havnen overtaget af firmaet J. Chr. Jensen. I 1975 blev de ældste træbygninger nedrevet, mens JNF Maskinfabrik fortsat brugte de nyere bygninger på Søndre Havnevej 2.

I dag videreføres de gamle bygningers innovative og producerende traditioner. De huser KØS Havnen samt forskellige kunstnergrupper.

Se flere fotografier herunder

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til Tråden – Nye tider – nye tanker

Tråden – Åhavnen

Her ved udmundingen af Køge Å var der i århundreder åbne strandenge. Kun fiskerne benyttede området til deres både, skure, garn og bødepladser.

Blandt de første virksomheder i Åhavnen var bådeværfterne. Forinden havde der været skibsbyggerier på Havnepladsen. I 1749 etablerede den københavnske skibsreder Carl Wilder et værft her. Godt 100 år senere i 1866 anlagde H. C. Weber igen et værft på Havnepladsen. Han blev efterfulgt af skibsbyggerne Jens Chr. Sørensen, Louis Flindt og Adolf Nielsen.

Omkring 1. Verdenskrig flyttede bådebyggeriet ind i Åhavnen. Det ene værft blev drevet af L. Larsen og det andet af H.P. Jensen. Begge værfter har i mange år holdt liv i traditionen for at bygge skibe i Køge. Her var god plads, og der var nem adgang til egetræ fra bl.a. Valløs skove. Materialer som fyrretræ, jern, søm, beg og tjære måtte indføres.

Entreprenørvirksomheden Nielsen & Storm havde i en årrække oplagsplads i Åhavnen. Også Køge Dame Roklub og flere maritime foreninger holdt til her. Mange ældre Køgensere husker, at der ved Klapbroen var en iskiosk og udlejning af robåde.

Den østlige side af Åhavnen gennemgik omkring 2003 en omfattende forandring. Det skete efter kraftige protester fra et stort antal borgere og foreninger, der mente, at et værdifuldt maritimt kulturmiljø var truet.

Klapbroen
Den første forbindelse over åen til Søndre Havn blev anlagt som en enkel, smal træbro, der var beregnet til fodgængere. Barnevogne og cykler kunne dog også passere. Broen gav adgang til Køge Søbadeanstalt, der i 1905 var anlagt ude ved søndre mole. Før den tid måtte køgenserne tage turen over havnebassinet med robåd eller over land via Strandvejen.

I 1916 blev der anlagt kaj på havnens søndre side, og det skabte behov for en bedre forbindelse over havnen. Den nye bro var en tofløjet, håndbetjent klapbro af jern. Det satte for alvor skub i udflytningen af virksomheder til Søndre Havn.

Den stadigt stigende trafik gjorde det atter nødvendigt med en ny bro. Den nuværende klapbro er bygget i 1962 efter hollandsk forbillede med ophængte kontravægte. Klapbroen er i dag et vartegn for Køge Havn.

Se fotografier fra Åhavnen herunder.

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til Tråden – Åhavnen

Tråden – Havnen

Dette sted har gennem århundreder summet af liv og aktivitet. Fiskere og søfolk fra skibene, købmænd og handlende, beboere i havnens huse, værtshusgæster, havnearbejdere og nysgerrige børn og voksne tog del i en travl hverdag.

Havnen har ligget her siden 1400-tallet. Køges oprindelige havn lå i købstadens sydlige udkant ved Køge Bro, langs med Fændediget. Her blev pladsen efterhånden for trang; åen ændrede sig også ved tilsanding, og de nye skibstyper krævede større vanddybder.

Derfor blev havnen i 1400-tallet flyttet længere ud mod åmundingen, der gav en vis naturlig beskyttelse af skibene. Her blev anlagt moler og bolværker på nordsiden for at beskytte skibe og bygninger mod naturens luner. Det var dog ikke altid nok.

Stormfloden 1872
Den 13. november 1872 blev Køge ramt af orkan og stormflod. Vandet var først blevet presset ud af bugten, og da vinden skiftede retning, væltede vandet ind mod Sjællands østkyst. Da stormen var på sit højeste, var vandstanden 3,5 meter over daglig vandstand. Stormflodssøjlen på Toldboden minder os om, hvor højt vandet stod.

Fra kirketårnet kunne man se, at Køge by lå som en ø i et oprørt hav. Selv midt i byen stod der vand i haver, gader og kældre. Sejlskibet ”Fylla” af Køge blev kastet helt op på jernbanen ved Strandvejen. Havnen var stærkt beskadiget på moler og bolværker. Inderhavnen blev fyldt med sand, så vanddybden kun var 1-1,5 meter. Alene i Køge Bugt strandede 30 skibe.

Frederik Opffer fra Kjøge Avis fortalte bagefter:
Først ved Dagens Lys den 14. November kunde man overse Elendigheden. Husene i Sønder- og Gammelkjøge og paa Ølby Lyng laa delvis i Ruiner. Jeg mindes fra Ølby Lyng et Hus, der laa fladt hen ad Jorden som et væltet Korthus…

Kalkbrænderhuset, Havnefogedboligen og Jacob Fiskers Hus paa Lyngen havde lidt mest, men over alt i de yderste Huse saa man indslaaede Vægge og Dørfyldninger, splintrede Vinduer etc.

Her er samlet en lille udstilling af fotografier fra Søndre Havn. På arkivet findes mange flere fotografier, som du kan gå på opdagelse i.

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til Tråden – Havnen

Tråden – Teaterbygningen, byens forsamlingshus

Teaterbygningen har i over 125 år dannet ramme om talrige arrangementer og fester i Køge. Det første år, huset eksisterede, var der ikke mindre end 78 teaterstykker på Teaterbygningen. Bygningen har i alle årene været byens forsamlingshus, hvor mange foreninger afholder deres aktiviteter og møder.

Teaterbygningen fik ved indvielsen i 1884 disse ord med på vejen af redaktør Frederik Opffer fra Kjøge Avis:

Hver gav sin Skærv, og alle gav den rede,
ej den, som havde dårligst Råd, gav mindst,
man gav, fordi her var en Trang til Stede,
og ej med Håbet om en stor Gevinst.

Det var Thureby og Kjøge Omegns Landboforening, T.K.O.L., der tog initiativ til at få opført en forsamlingsbygning tegnet af arkitekt Valdemar Semberlund. Midlerne blev rejst ved, at borgerne i Køge dannede et aktieselskab. Kjøge Theater- og Forsamlingsbygning blev indviet i 1884 med åbningsforestillingen ”Tordenskjold i Dynekilen”.

I 1918 skiftede huset ejer idet Køge Borger- og Haandværkerforening overtog driften. I 1946 blev bygningen solgt til Arbejdernes Fællesorganisationen, som moderniserede og udvidede den nedslidte bygning. Efter nogle usikre år med planer om nedrivning blev Teaterbygningen i 1994 et kommunalt drevet kulturhus med et væld af brugere.

Under Første Verdenskrig husede bygningen det danske forsvars Sikringsstyrke, som beskyttede Køge Havn mod landsætning af fjendtlige tropper. Under Anden Verdenskrig var det den tyske besættelsesmagt, der rykkede ind. Fra 1945 til 1946 husede bygningen flygtninge for Røde Kors. Det var flygtninge fra Baltikum og det østlige Tyskland, der strømmede bort fra krigens kaos. Både den lokale og den internationale historie har sat sine spor i det gamle hus.

Danseskolerne flyttede ind på Teaterbygningen i 1950´erne og med dem de store afdansningsballer. Huset var også åbent for Codanrevyerne, spejdernes julemarkeder, udstillinger, foredrag, generalforsamlinger og meget mere.

Selv om husets ejerkreds har spændt fra landbruget over byens borgerskab og arbejdere til kommunen, så har alle medvirket til at sikre Teaterbygningen som hele byens hus og et samlingssted for køgenserne.

Her på siden har vi samlet en række supplerende fotografier fra Teaterbygningen, som du kan gå på opdagelse i:

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til Tråden – Teaterbygningen, byens forsamlingshus

Tråden – Apotekerhaven – By og land

Stedet her kaldes Apotekerhaven, fordi det ligger i den gamle have bag Køge Apotek, der blev opført i 1665 af Køges første apoteker Jørgen Berentsen.

Apoteket forhandlede lægemidler, der bl.a. blev fremstillet af krydderier, urter og duftende stoffer. Måske er nogle af urterne dyrket her i haven. Medicinen havde nok ikke den store effekt på sygdommene. Slet ikke i forhold til pesten i 1711, hvor ca. 10 % af Køges borgere døde.

Apoteket forhandlede også krydderier, konfekt og anden sukkerstads. Nogle apotekere havde desuden tilladelse til at sælge brændevin, øl og vin.

Hercules Weyer, der var apoteker i 1700-tallets Køge, var en ivrig dyrker af tobak på tomme grunde i byen. Han stod for en femtedel af den tobak, der blev dyrket i Køge.

Ved siden af apoteket i Brogade lå Tyske Kompagnis laugshus, som samlede de købmænd, der handlede på Tyskland. Købmændene i Danske Kompagni handlede mest i Danmark. Købmændene opkøbte varer direkte fra producenterne til videresalg. De forsynede også både land og by med varer fra hele verden.

Bønderne i oplandet producerede fødevarer, som de afsatte på torvet. Køge havde et stort opland af sognene nærmest Køge, men det rakte også ud på Stevns og mod Ringsted, Næstved og Roskilde. Ved de årlige markeder kom folk fra hele Sjælland.

Byens købmandsgårde lå ud mod Torvet eller Brogade. Det var pladskrævende forretninger med store, lange grunde mod Havnen eller Åen, hvor der var opført pakhuse, lager- og staldbygninger. Mange havde pakhuse på Havnen, da varerne som regel blev transporteret ad søvejen.

Der er bevaret en håndfuld pakhuse fra 1800-tallets store kornsalgsperiode, hvor danske købmænd var med til at sende masser af korn til England. Mod sydvest ses pakhuset fra 1855 i Oluf I. Jensens gård, Brogade 5-7. Det er gult med røde skodder.

Her ser du en lille samling med fotogafier fra Køge Apotek:

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til Tråden – Apotekerhaven – By og land

Tråden – Byfornyelse

Stedet her er den gamle gård bag Torvet 3, som i dag kaldes Svogers Gård. Den er en af passagerne mellem Torvet og Havnen.

Køge er en gammel købstad, hvor både byplan, matrikelskel og mange enkelte bygninger er velbevarede på trods af den store bybrand i 1633 og den svenske befæstning af byen i 1659.

Men Køge er også en levende og foranderlig by, der har tilpasset sig de skiftende tiders udfordringer. I perioder har man bygget videre på det eksisterende, til andre tider har man valgt et brud med fortiden.

Mange bygninger er gået tabt i tidens løb. For eksempel byens første jernbanestation og posthus samt svineslagteriet. I 1970’erne blev hele Bygårdsstræde revet ned for at give plads til udvidelsen af Køge Rådhus. Gaden lå, hvor der i dag er en overdækket rådhusarkade.

Bygårdsstræde husede en række centrale funktioner og markante bygninger. For eksempel Køge Elværk fra 1940, Østsjællands Folkeblads fine hus, tegnet af Otto Langballe, og politistationen lige bag rådhuset.

Siden 1803 er rådhuset blevet udbygget to gange. Ud mod Svogers Gård ses den gule tilbygning fra 1942, som er tegnet af Køgearkitekten Otto Langballe. Den afviger ikke meget fra det gamle rådhus.

Efter kommunalreformen i 1970 var pladsen blevet for trang i det gamle rådhus. Udvidelsen blev foretaget i tilknytning til det eksisterende rådhus og udført af Arkitektgruppen i Århus. Det nye rådhus fra 1979 er opført af betonelementer (gulve og tag), der var typiske for tiden.

Også Svogers Gård er blevet forandret. Gården var ejet af Henrik Rasmussen, der blev kaldt ”Svoger”. Da han døde i 1898, arvede hans ven, sagfører Alfred Sørensen ejendommen. Han lod den gamle bygning fra 1600-tallet rive ned og opførte i 1907 det nuværende forhus med navnet Svogers Gård. Bygningerne i den langstrakte gård er i dag forsvundet.

Her finder du ekstra fotografier fra Bygårdsstræde, gaden der blev revet ned for at give plads til udvidelsen af rådhuset efter kommunalreformen i 1970:

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til Tråden – Byfornyelse

Tråden – Folkestyre og folkeliv

Torvet er lige så gammelt som Køge og er det største torv i Danmark uden for København.

Torvet har været centrum for byens handel og folkeliv, siden det opstod i 1288. Op til midten af 1800-tallet skulle al handel foregå i købstæderne, der opkrævede afgifter af de handlende ved byens porte. Borgerne hentede vand på Torvet, og her blev forbryderne straffet.

I dag er Torvet stadig byens hjerte. Det er et mødested og samlingspunkt for mange aktiviteter. Traditionen med torvedag hver onsdag og lørdag går århundreder tilbage i tiden. Her afholdes byfester, valgmøder og demonstrationer. Der er gadeløb, cykelløb og markedsdage. Hvert år tændes byens juletræ på Torvet, og der er caféer og boder med is, frugt og kaffe.

Midt på Torvet står statuen af Frederik 7., som var konge i 1849, da Danmark fik sin første Grundlov. Statuen er et af billedhuggeren H.V. Bissens værker. Folk i Køge samlede penge ind til statuen ved 20-års jubilæet i 1869. I dag mødes man ved statuen, og studenterne danser rundt om den.

De første valg til Rigsdagen foregik på Torvet, hvor både kandidater og vælgere mødte op. Valget blev afgjort ved håndsoprækning. Man kunne kræve skriftlig afstemning, men den var ikke hemmelig. Det blev først indført i 1901. Grundloven indførte folkestyret, men ikke alle blev lige borgere. Kvinderne måtte kæmpe helt til 1915, før de fik de samme rettigheder.

Det lokale bystyre har holdt til i rådhuset på Torvet siden 1552. Det er Danmarks ældste, fungerende rådhus, hvor byrådet stadig holder sine møder.

Rådhuset har gennem årene også været borgernes forsamlingshus. Her er der blevet holdt fester, koncerter og spillet teater. Huset har også lagt lokaler til en toldbod, bolig til tolderen, vejerhus, vinkælder, sagfører og en kirurg, træskohandel og selvfølgelig en arrest. Her sad kvinderne, der under Køge Huskors 1608-15 var anklaget for trolddomskunster.

To romerske gudinder på frontgavlen stammer fra ombygning af rådhuset i 1803. Det er  Justitia og Minerva, som er gudinder for retfærdighed og visdom. Rådhuset fik sit nuværende udseende ved renoveringen i 1803, hvor den klassicistiske facade kom til.

Her under finder du et galleri med yderligere billeder fra Køge Torv:

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til Tråden – Folkestyre og folkeliv

Tråden – Kirke og Skole

Til hverdag var dette sted og gaderne her omkring et mylder af latinskoledrenge og andre skolebørn samt lærere og præster.

Området omkring Køge St. Nikolaj Kirke er byens historiske centrum for kultur- og åndsliv. Kirken opstod sammen med byen i 1200-årene og blev udbygget frem til midten af 1400-tallet. Byens latinskole lå her syd for kirken, og på hjørnet af Nørregade og Katekismusgade lå den første offentlige skole.

Dengang var kirken en del af den katolske trosretning og var indviet til de søfarendes helgen, Sankt Nikolaj. Da tårnet blev udvidet i 1400-årene med en etage, fik det også en karnap med fyrlygte. Den ses bag korset på østgavlen. Lygten fungerede tidligere som et fyr for skibe i Køge Bugt.

Trafikken mod syd og nord gik gennem Nørregade forbi kirken helt frem til 1970, hvor Nørregade blev gågade. Bønder og andre handlende kom denne vej mellem Nørreport og Torvet. Dagvognen og senere rutebilerne kørte her på vej til Torvet.

Samspillet mellem kirken og skolen i Danmark går langt tilbage i tiden. Katekismusgade har fået sit navn efter Martin Luthers lille Katekismus fra 1529, som blev brugt i skolernes undervisning i kristendom. I 1808 blev Køge Borgerskole oprettet i den gamle præstegård på hjørnet af Katekismusgade og Nørregade. Det var lige inden skolelovene af 1814, der indførte undervisningspligt for alle børn.

Borgerskolens navn blev i 1924 ændret til Brochmands Skole efter Jesper Brochmand, som var en af Køges berømte borgere. Han var søn af byens borgmester Rasmus Brochmand og havde som ung studeret i udlandet. Senere blev Jesper Brochmand biskop over Sjællands Stift og var tæt knyttet til Christian 4. Han er særligt kendt for at have afskaffet den latinske korsang, og for at have indført, at hele gudstjenesten skulle foregå på dansk.

Ved Køge Kirkes nordre mur står en mindesten over Jesper Brochmand, som meget passende er anbragt mellem kirken og skolen. Det var borgere fra Køge, der rejste stenen i 1910 til minde om den berømte biskop.

Borgerskolen fik i 1892 en ny hovedbygning, tegnet af den kendte arkitekt Martin Borch. Bygningen har siden 1988 huset KØS, museum for kunst i det offentlige rum.

Se flere fotografier herunder:

Udgivet i Tråden | Kommentarer lukket til Tråden – Kirke og Skole

Køge før og nu. Bygårdsstræde

Køge før og nu. Bygårdsstræde – gaden der blev revet ned.

Billedet her viser en af de største og nok mest markante ændringer, der er sket i Køge by overhovedet. Der er ikke meget lighed mellem de to billeder. Fjernest ses det gamle rådhus fra 1552 og porten som er intakte. Ellers er gaden fuldstændig forandret.

Bygårdsstræde blev gradvis revet ned efter 1970 og omdannet til en glasoverdækket gågade i rådhuset.

Billedet viser Bygårdsstræde i 1914, hvor der hovedsageligt lå en række mindre byhuse. Omtrent samtidig med at dette fotografi er taget, blev der påbegyndt en række forandringer i Bygårdsstræde. Så Hugo Matthiessen har været ude lige netop i rette tide til at kunne dokumentere hvordan Bygårdsstræde så ud før. I perioden frem til 1920 kom der en lang række nye bygninger til, således at Bygårdsstræde nu kom til at rumme en række af Køges offentlige institutioner

Elværket blev opført her allerede i 1896, flyttede til et nyt hus og udvidede i flere omgange i de følgende år. Køge Brugsforening blev også stiftet her i 1906. Østsjællands Folkeblad, der tidligere lå på Torvet 28, rykkede i 1913 ind i Bygårdsstræde.

Der blev opført en politistation fra 1919-20 med kontorer, vagtlokale, afhøringslokale og detention.

I 1919 rykkede også biblioteket ind i en nyopført bygning, som var opført specielt med biblioteksdriften for øje. Her var plads til avislæsestue, udlåns- og læsesal. Selv en bolig til bibliotekaren var der plads til. Her lå det frem til 1958, hvor biblioteket rykkede til den nuværende adresse i Kirkestræde.

I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var der akut behov for mere plads til rådhuset. Der blev derfor udskrevet en arkitektkonkurrence, som Arkitektgruppen i Århus vandt. Kommunen opkøbte hele Bygårdsstræde og begyndte en systematisk nedrivning for at skaffe plads til rådhuset. Rådhuset stod færdigt i 1979.

Strædet har haft en meget foranderlige og omtumlet tilværelse. De gamle byhuse måtte lade livet til fordel for den nye tids moderne institutioner, som elværket og biblioteket. Det gentog sig med den store rådhusudvidelse i 1970´erne.

Teksten er et eksempel på hvad man kan finde i Køge Arkivernes samlinger. Skulle læserne ligge inde med materiale, tekster eller billeder, modtager vi dem meget gerne på Køge Arkiverne.

Kilde: Køge Bys Historie, Køge Byhistoriske Arkiv, Køgedatabasen mm.
Fotografier: Hugo Matthiessen, 1914 og Jens Møller Andersen, 2010.
Af arkivar Lars Kjær, Køge Byhistoriske Arkiv

Udgivet i Køge - Før og Nu | Tagget | Kommentarer lukket til Køge før og nu. Bygårdsstræde

Køge før og nu – Vestergade 7-9

Ejendommen der ligger på Vestergade 7 hører til blandt de bedste bevarede i Køge.

Huset anslås til at være fra årene lige før 1600, men er ikke dateret med sikkerhed. Perioden fra omkring 1600-1660 var ganske gunstig for Køge. Her blev der opført en mængde prægtige gårde i hele byen. Særligt mange er selvfølgelig kommet til omkring branden i 1633. Forhuset og det sammenbyggede sidehus og de to tværhuse hører til blandt de bedst bevarede bindingsværksgårde i Køge fra renæssancen.

Forhuset er 8 fag bredt og med en port mod Vestergade, der strækker sig over 2 fag. Bagved ligger et langstrakt sidehus. På den måde ligner huset mange andre af de mindre byhuse. Det er nemlig meget karakteristisk for Køge at grundene er lange og smalle. Grundene strækker sig fra facaden mod gaderne og langt bagud, som her, mod åen.

Matrikelstrukturen er i det hele taget meget velbevaret i Køge. Det samme gør sig i øvrigt gældende for gadenettet og en stor mængde af husene. Det er en helt unik kombination.

På den lange smalle grund ligger et sidehus. Det var indtil starten af 1900-tallet 19 fag langt, men en brand fik ødelagt dele af huset. I dag er der bevaret 8 fag. I sidehuset har der været køkken, bryggers, kammer, brænderum, barkhus og stald. Køkkenet lå tættest på hovedhuset, mens stalden var placeret i en bekvem afstand til beboelsesrummene, fjernest ned mod åen.

Der var i øvrigt ganske mange husdyr i Køge. I 1866 blev byens husdyrhold f.eks. optalt til 129 heste, 239 kreaturer, 33 får og 288 svin.

Kilder:
Køge Bys Historie, 1988.
Hans Henrik Engquist: Bevaringsværdige huse i Køge. 1978.
Ejerliste for Vestergade 7 i Køge Byhistoriske Arkiv.

Fotografier: Hugo Matthiessen, 1914 og Jens Møller Andersen, 2010.
Af arkivar Lars Kjær, Køge Byhistoriske Arkiv

Udgivet i Køge - Før og Nu | Tagget | Kommentarer lukket til Køge før og nu – Vestergade 7-9

Køge før og nu – Torvet 21 fra 1634

Her kommer endnu et eksempel på en bygning, der fremstår særdeles velbevaret i forhold til dengang dette gamle fotografi er taget.

Torvet 21 hører også til blandt de ejendomme, der gik til i den store brand i 1633. Den blev dog allerede genopført i 1634. Det kan ses af årstallene opsat på muren i gården. Her står også bogstaverne MMKJD, og det ved vi blandt andet fra tinglyste skøder er de daværende ejeres initialer. De hed Morten Michelsen og Kirsten Jensdatter.

Ved genopførelsen i 1634 tog man nogle rester af de gamle, middelalderlige mure i brug og gården blev derfor hurtigt opført. Gården blev ved denne lejlighed udvidet betragteligt og er da også en af de største og mest betragtelige købstadsgårde i Danmark fra denne tid.

Det middelalderlige stenhus som lå her før branden, har dog kun haft godt den halve bredde mod Torvet. Resterne af dette hus kan i øvrigt ses særligt godt i murværket i gården bag Torvet 19.

Der går skrøner om, at der skulle have været et gobelinvæveri i gården, men det er ikke korrekt.
Til gengæld har der været et sejldugsmanufaktur i længen i gården. Her blev der fremstillet sejl til flåden gennem flere hundrede år.
Det kan man finde mere om under Historier
.

I Køge Byhistoriske Arkiv kan man finde svar på mange spørgsmål og samlingerne er tilgængelige for alle.

Fotografier: Hugo Matthiessen, 1914 og Jens Møller Andersen, 2010.

Udgivet i Køge - Før og Nu | Tagget | Kommentarer lukket til Køge før og nu – Torvet 21 fra 1634

Køge før og nu – Nyportstræde 9-17

Dette panorama billede over Nyportstræde viser at gadebilledet er ganske intakt. Husene har ensartede proportioner og fremstår som en harmonisk helhed. Det illustrerer at det er vigtigt at tænke i helheder og gaderummet, frem for kun at se på det enkelte hus.

Forhuset i nummer 9 er i høj grad bevaringsværdigt. Huset bestod i 1863 af to ejendomme, som begge tidligere var i to stokværk eller etager. I 1791 beskrives husenes øverste etage derimod blot som et højt loft. Så overetagen er gået til og forsvundet på dette tidspunkt. Det var ikke ualmindeligt at tømmeret fra overetagerne blev genbrugt eller man sparede det væk ved renoveringer af bygningerne. Dengang var bygningerne ikke så holdbare som i dag og måtte derfor fornys med mellemrum.

Nyportstræde 15 mistede mellem 1801 og 1817 sin øverste etage. Den nuværende anden etage blev først tilføjet i 1918.

Kilder:
Køge Bys Historie, 1988.
Hans Henrik Engquist: Bevaringsværdige huse i Køge. 1978.
Fotografier: Hugo Matthiessen, 1914 og Jens Møller Andersen, 2010.

Af arkivar Lars Kjær, Køge Byhistoriske Arkiv

Udgivet i Køge - Før og Nu | Tagget | Kommentarer lukket til Køge før og nu – Nyportstræde 9-17

Køge før og nu – Nyportstræde 12-14

I serien Køge før og nu har vi nu bevæget os hen i Nyportstrædekvarteret. Husene hører ikke til blandt Køges største eller ældste, men danner tilsammen et smukt og harmoniske gadeforløb.

Denne gade har været præget af mange, mindre huse. Mange af dem er med tiden blevet sammenlagt til større ejendomme. Omkring slutningen af 1700-tallet mistede mange huse i Nyportstræde også deres knægtbårne overetager, da tømmeret typisk blev genbrugt til reparationer i stueetagen. Husenes konstruktioner var dengang mere enkle og som regel opført i bindingsværk. Træværk måtte jævnligt fornyes for at huset ikke skulle styrte sammen. I dårlige tider har man ofte valgt at spare på materialerne, ved at undlade at genopbygge en etage. I Nyportstræde boede også en stor del af byens fattige enker.

På gadesiden mod Nyportstræde står huset opførelsesår 1887 over døren. Der er desuden enkelte smedejernsankre placeret i murværket. Det blev til ved en ombygning af to ældre forhuse, et nordre hus i to etager på fire fag og et søndre i på 7 fag i en etage. Mellem 1811 og 1847 fik ejendommen udskiftet bindingsværksfacaden med grundmur.

På ejendommen Nyportstræde 14 ses et reklameskilt for snedkermester Axel Tengstedt. Han boede i ejendommen og levede fra 1867 til 1959. Huset er i dag revet ned og har givet plads til en række parkeringspladser.

Kilder:
Køge Bys Historie, 1988.
Hans Henrik Engquist: Bevaringsværdige huse i Køge. 1978.
Fotografier: Hugo Matthiessen, 1914 og Jens Møller Andersen, 2010.

Af arkivar Lars Kjær, Køge Byhistoriske Arkiv.

Udgivet i Køge - Før og Nu | Tagget | Kommentarer lukket til Køge før og nu – Nyportstræde 12-14

Køge før og nu – Køge Torv

Køge Torv 1914 – 2010
Historierne tager udgangspunkt i en række fotografier taget af fotograf og museumsinspektør Hugo Matthiessen i Køge i 1914. Det er altså næsten 100 år siden at Hugo Matthiesen var i Køge med sit kamera for at dokumentere Køge by. Han har lavet en helt fantastisk serie billeder, som er utrolig værdifuld for os i dag.

Det er ikke kun her i Køge, at man har fået øjnene op for den værdi som disse billeder repræsenterer. Fotograf Jens Møller Andersen fra Galten i Jylland har i sommeren 2010 været på besøg i Køge. Han har genfotograferet mange af de samme steder som Hugo Matthiesen var på små hundrede år tidligere. Disse fotografier er indleveret til Køge Byhistoriske Arkiv og bruges nu til at fortælle om Køges historie.

Billederne er alle sammen eksempler på, hvad man kan finde i Køge Arkivernes samlinger. Alle er velkomne til at besøge arkiverne og benytte sig af samlingerne. Husk også at arkiverne er meget interesserede i at modtage fotografier og dokumenter, der er med til at dokumentere og fastholde Køges historie for fremtidige generationer.

Køge Torv
Det første billede vi har valgt til serien, er jo næsten ”nødt” til at være fra Køge Torv. Torvet er Køges midtpunkt og centrum og har været det siden Køge blev til i 1200-tallet.

Umiddelbart er ligheden til i dag jo slående. Frederik VII står på sin plads midt på Torvet, som han har gjort det siden 1869.

Lørdag den 5. juni 1869 deltog omkring 10.000 mennesker i en grundlovsfest på Torvet for at afsløre et mindesmærke for grundlovens giver, Kong Frederik VII. Statuen er rejst på foranledning af borgere i Køge og udformet af en af tidens største danske billedkunstnere, Herman Vilhelm Bissen. For at få Torvet til ”at synes mindre” og få statuen til at fremstå større, havde han tillige foreslået et lille anlæg med beplantning omkring statuen. I dag er hegnet omkring Frederik VII væk. Det samme er træerne og gaslygterne på Torvet.

Torvets husrække synes også umiddelbart intakt, selv om der faktisk er to af husene i baggrunden der er revet ned og genopbygget i dag. Det er Torvet 30, beliggende på hjørnet af Torvet og Vestergade. Den anden bygning er Torvet 22. Begge bygninger er revet ned, men genopført med respekt for Torvets proportioner.

Torvet er, dengang såvel som i dag, det naturlige midtpunkt for livet i Køge. Prøveudgravninger under Torvet har vist, at der aldrig har været bygget på arealet under Torvet. Det betyder med andre ord, at Torvet er lige så gammelt som Køge by, og altså er en del af den oprindelige byplan. Torvet udmærker sig i øvrigt ved at være det største torv uden for København og måler 145×67 meter.

Læs historien om Frederik Folkelær på Køge Torv. (PDF – 160 KB.).

Af arkivar Lars Kjær, Køge Byhistoriske Arkiv
Fotografier: Hugo Matthiessen, 1914 og Jens Møller Andersen, 2010.

Udgivet i Køge - Før og Nu | Tagget | Kommentarer lukket til Køge før og nu – Køge Torv

Køge før og nu – Torvet 1, Køge Rådhus

Køge før og nu – Køge Rådhus

Bygningen beliggende med adressen Torvet 1, er Køges gamle rådhus. Det er en bygning der kan dateres tilbage til årene omkring 1552. Huset er opført som rådhus for byens styre, og det gør det til Danmarks ældste, fungerende rådhus.

Bygningen har en lang og spændende forhistorie, og den er der heldigvis rig mulighed for at dykke ned i.

Facadeombygningen 1803

Selv om bygningen stammer fra 1500-tallet, stammer dens nuværende facade fra 1803. Da fik Rådhuset en stor ombygning af facaden mod Torvet. Det ændrede fuldstændig bygningens udseende og karakter. De sidste gotiske stilelementer fra 1500-talsbygningen, blev afløst af en regelmæssig, klassicistisk facade. Der kom bl.a. en ny, stor frontgavl, som afløste en noget mindre kvistgavl fra renæssancen, som formentlig havde et hejseværk som det ses i rådhusgården. Vinduesforløbet blev også rettet gevaldig op og gjort helt regelmæssigt. Ombygningen kender vi meget detaljeret, bl.a. gennem regnskaber fra Murermester Thrane, der stod for opgaven.

Den eneste synlige rest på bygningen fra tiden før ombygningen, er de to små relieffer der sidder på facaden nær hoveddøren. Der er to relieffer bevaret, som man mener stammer fra Statius van Dürens værksted i Lübeck.

Rådhusets gudinder

På frontgavlen mod Torvet sidder et relief med to gudinder. Det er Justitia og Minerva. Justitia ses til venstre og er den romerske gudinde for retfærdighed. Hendes holder en vægt, som symboliserer afbalanceringen af ret og uret. Hun har bind for øjnene og er den upartiske dommer. Minerva til højre er gudinde for visdom. Hun holder en bog som symbol på visdom. Over dem stråler solen ned over Køge som symbol på lykke og velstand. De er så at sige kronen på den klassicistiske renovering af rådhuset. Desværre ved man ikke hvem der står bag deres tilblivelse.

Læs mere om Rådhusets gudinder.

Vil du vide mere?
Vil man vide mere om rådhusets historier, så har Hans Henrik Engquist i Køge Bys Historie fra 1988 givet en glimrende udredning af bygningens historie. Den kan ses på arkiverne.

På Køge Arkivernes hjemmeside findes der desuden en god lille artikel om Rådhuset.
Har man lyst til at læse endnu mere, findes der også en tekst om Rådhuskælderen:

Køgedatabasen er altid god til at finde opslag på særlige emner.

Fotografier: Hugo Matthiessen, 1914 og Jens Møller Andersen, 2010.
Af arkivar Lars Kjær, Køge Byhistoriske Arkiv.

Udgivet i Køge - Før og Nu | Tagget | Kommentarer lukket til Køge før og nu – Torvet 1, Køge Rådhus

Køge før og nu – Køge Bro og Brogade 26

Køge Bro har vi skrevet om i en anden artikel i denne serie. Dagens billede fokuserer på det allersidste hus på Brogade, nemlig nummer 26, også kaldet Åhuset.

Det ældste kendte hus på grunden er opført 1570-76. Det gik dog til i den store ildebrand i 1633. Omtrent samtidig med branden, satte kongen gang i byggeriet af en hvælvet bro i sten over Køge Å. Da den nye bro stod færdig, viste det sig at den nye bro var ”bygget mere ud i vester, end som den gamle Bro tilforn var”. Passagen gennem Brogade over åen var altså derfor meget smallere end før. Da broen stod færdig var den i øvrigt meget smallere end den vi kender i dag, som er blevet udvidet i bredden flere gange.

Løsningen blev derfor, at man overtalte ejeren til at flytte huset længere tilbage på grunden. Til gengæld fik han 50 rigsdaler og samtidig fik han lov til at ”indpæle” et stykke af åen og fylde det op. Derved blev han kompenseret for det stykke jord han måtte afstå til Brogade. Dette hus gik dog til omkring 1659 i forbindelse med svenskekrigene og blev først genopført i 1736.

Huset har desuden tjent som Accisebod. Der blev opført acciseboder ved byens indfaldsveje og her har placeringen som det sidste hus i Brogade lige inden åen været ganske belejlig. Det var her at handlende skulle betale acciseafgiften, som altså var en betaling for at få lov til at indføre varer til med henblik på salg i byen.

Acciseboden var ganske lille og bestod kun af to fag af husets bindingsværk. Lejemålet på acciseboden bestod frem til 1852, hvor det blev opsagt. Accisen blev afskaffet i forbindelse med grundlovsændringen i 1848, der gav erhvervsfrihed til alle.

I Køge Byhistoriske Arkiv kan man finde svar på mange spørgsmål og samlingerne er tilgængelige for alle. Fotografier: Hugo Matthiessen, 1914 og Jens Møller Andersen, 2010.

Kilde: Ejerlister fra Køge Byhistoriske Arkiv ved Wilhelm von Antoniewitz.

Udgivet i Køge - Før og Nu | Tagget | Kommentarer lukket til Køge før og nu – Køge Bro og Brogade 26

Køge før og nu – Køge Bro

Køge før og nu – Køge Bro og Brogade

Ved første øjekast er der ikke meget der adskiller de to fotografier. Enden af Brogade er næsten uforandret gennem de sidste 100 år. Forretningerne i stueetagen på Brogade 23 er selvfølgelig skiftet ud for længst og der er kommet et par kviste til. Men i det store hele er det alligevel et hus, der ikke har forandret sig siden 1914.

Brogade 23 stammer, som så mange andre af Køges renæssancebygninger, fra tiden efter den store brand i 1633, som ødelagde mange huse i Køge. Huset er i dag velbevaret og er særlig kendetegnet ved en række fine udskæringer i træværket.

Nabohusene er også let genkendelige. På gadens anden side ligger Åhuset, som heller ikke har forandret sig meget. Ser man nærmere på Køge Bro, er rækværkets stensøjler og jerngelænder samt granitmuren over åløbet det samme. Det er dog også tydeligt at broen er blevet væsentligt bredere.

Samtidig med genopbygningen af byen efter branden, indgik kongen kontrakt med bygmester Hans Stenwinkel, om opførelsen af en hvælvet stenbro over Køge å. Prisen for stenbroen beløb sig til 500 rigsdaler. Den nye stenbro var færdig i 1637 og erstattede en ældre træbro.

Køge Bro var også stedet, hvor en af Køges tre byporte lå. Her skulle der betales accise for varer, der blev indført til salg på markedet i Køge. Placeringer af portene kan ses i fortovene i dag i Brogade, Vestergade og Nørregade. Acciseboderne blev lukket i 1851, som følge af grundlovens paragraf om erhvervsfrihed.

Den bro vi kender i dag, er opført i 1802. I takt med at motoriseringen tog fart og bilerne blev flere og flere, blev broen efterhånden en flaskehals for den stadigt stigende trafik. Det var før der kom en ringvej uden om Køge. Så al trafik mod Stevns foregik gennem Nørregade, over Torvet og gennem Brogade over Køge Bro. Ringvejen, der åbnede i sin fulde udstrækning i 1949, kom til at afhjælpe det meget, ved at forbinde Københavnsvej med Vordingborgvej.

For at afhjælpe trafikken, er broen derfor blevet udvidet hele tre gange. Første gang allerede i 1923, hvor biltrafikken begyndte at stille krav til vejene. I 1930´erne blev der skabt en østlig ringgadelinie fra Køge Bro over Fændediget og Bag Haverne til Niels Juelsgade og Københavnsvej. Desuden blev en husrække nord for Fændediget revet ned. Alt sammen for at lede bilerne uden om bymidten. Ved denne lejlighed blev Køge Bro udvidet med 3 meter mod øst, så der blev plads til to vognbaner og fortove på begge sider. Broen stod færdig i 1936.

Endelig fik broen sig en udvidelse i midten af 1990´erne. Under udvidelsen fik man sig en slem overraskelse, for broen var så godt som rystet fra hinanden af motortrafikken. I aviserne dengang stod der, at det nærmest var ”i strid med tyngdeloven” at den stod der endnu. Broen stod færdig og blev genindviet i 1994.

Kilder: Køge Byhistoriske Arkiv, Køge Bys Historie.
Fotografier: Hugo Matthiessen, 1914 og Jens Møller Andersen, 2010.
Af arkivar Lars Kjær, Køge Byhistoriske Arkiv

Udgivet i Køge - Før og Nu | Tagget | Kommentarer lukket til Køge før og nu – Køge Bro

Køge før og nu – Kirkestræde 31

Køge før og nu – Kirkestræde 31 og Laugshusgade.

Dagens billede i serien om Køge før og nu viser endnu en velbevaret bygning fra Køge. Bygningen er renoveret ganske meget og har for eksempel fået den bugtede rygning rettet op. Men det er sket med respekt for de gamle materialer og proportioner. Bemærk for eksempel vinduespartiernes udformning. Selvom der er færre vinduer, har de den samme udformning i dag som dengang.

Brostensbelægningen i krydset er der også stadig og bidrager til at skabe en stemning og helhed i gadebilledet. Den grove grusbelægning der anes i Kirkestræde og Laugshusgade, er i dag erstattet af asfalt og brosten og fortovene er belagt med fliser. Alt sammen til glæde for bilister og fodgængere.

Bemærk også at den gamle brandhane er forsvundet og er erstattet af en granitsten der beskytter hushjørnet mod påkørsler af biler. De gamle rendestene er forsvundet og al kloakering er lagt under jorden.

I Kirkestræde 31 tilbød man sig med ”Fransk Vask og Strygning” på et lille reklameskilt til højre for hoveddøren.

Kilder:
Køge Bys Historie, 1988.
Hans Henrik Engquist: Bevaringsværdige huse i Køge. 1978.
Fotografier: Hugo Matthiessen, 1914 og Jens Møller Andersen, 2010.

Af arkivar Lars Kjær, Køge Byhistoriske Arkiv

Udgivet i Køge - Før og Nu | Tagget | Kommentarer lukket til Køge før og nu – Kirkestræde 31

Køge før og nu – Brogade 16, gården

Køge før og nu – Gårdinteriør fra Brogade 16 fra 1636

Dagens fotografi er fra gården bag Brogade 16. Her kom Hugo Matthiessen forbi i 1914 og tog dette flotte fotografi. Hugo Matthiessen var ikke blot fotograf, men også museumsinspektør ved Nationalmuseet. Han interesserede sig meget for at dokumentere de danske købstæder og rejste hver sommer rundt til de gamle danske købstæder. Han ville dog ikke nøjes med de flotte facader, som så mange andre fotografer, men har også taget mange billeder fra byernes baggårde.

Ligheden mellem dengang og nu er igen slående. Gården tjener stadig til holdeplads for køretøjer. Hvor det tidligere var hestevogne, er det i dag bilerne der dominerer.

Den største kontrast er nok, at bindingsværket i dag trukket op med maling i en kontrastfarve. Tidligere var der, i hvert fald på Sjælland, tradition for at kalke ”over stok og sten”. Det vil sige at både træværk (stok) og de lerklinede tavler (sten), blev kalket over med samme farve. Det har været en meget nemmere og billigere måde at behandle væggene på. Når der så samtidig blot var tale om baggården, har man ikke fundet det nødvendigt at ofre det ekstra arbejde.

Men det er stadig en smuk gård, som det bestemt er værd at kigge ind i.

I Køge Byhistoriske Arkiv kan man finde svar på mange spørgsmål og samlingerne er tilgængelige for alle.

Fotografier: Hugo Matthiessen, 1914 og Jens Møller Andersen, 2010.

Udgivet i Køge - Før og Nu | Tagget | Kommentarer lukket til Køge før og nu – Brogade 16, gården

Køge før og nu – Torvet 1

Køge før og nu – Gården bag Køge Rådhus

Dagens fotografi et taget i gården bag Køge Rådhus i 1914 af Hugo Matthiessen fra Nationalmuseet. Bygningen er opført som rådhus i 1552 og har helt frem til i dag været hjemsted for byens råd. Det gør det til landets ældste, fungerende rådhus. Der er da heller ikke meget der har ændret sig i løbet af de godt 100 år, der er mellem de to fotografier.

Der har dog også altid været mange andre aktiviteter i huset, med byens mest centrale beliggenhed. Udover at være Rådhus, var det også helt fra begyndelsen hjemsted for Køges toldbod og vejerhus. Der har været vinkælder og så forskellige erhvervsdrivende som f.eks. en sagfører, en træskohandler og såmænd også en kirurg, har drevet forretning fra lokalerne i stueetagen. Det har også været indkvarteringssted for de kongelige ved rejser rundt i landet. Under Træskoslaget i 1807 var der endda regulære kamphandlinger i bygningen, hvor den danske bondehær forsøgte at forskanse sig og beskyde den fremstormende fjende. Så selv om de politiske forhandlinger i dag kan være nok så hårde, er det altså det rene vand i forhold til hvad huset har været vidne til. Hvis blot væggene kun tale!

I 1803 fik rådhuset en omfattende renovering. Her fik det sin klassicistiske facade, som vi kender den i dag. Den er i øvrigt blevet smukt renoveret i sommerens løb. De gamle renæssancekviste mod Torvet forsvandt. Der kom nyt tagværk, og de ydre trapper i rådhusgården blev afløst af en ny indvendig trappe. Før i tiden havde man kun adgang til førstesalen via en trappe i gården. I 1914, hvor fotografiet er taget, var disse trapper for længst revet ned.

Rådhuset var i løbet af 1900-tallet blevet for lille til at rumme byens administration. Stadigt flere kommunale arbejdsopgaver gjorde det nødvendigt at skaffe plads til flere ansatte. Kommunen købte Svogers gård ved denne lejlighed og rev det gamle sidehus ned for at skaffe plads. Der blev i 1942 opført en tilbygning mod øst, vinkelret på det gamle hus fra 1552. Den ses til venstre på billedet fra i dag.

Sidebygningen er tegnet af Køge-arkitekten Otto Langballe. Den er stort set identisk med forhuset ud mod Torvet. Det er nok de færreste der gætter, at der er næsten 400 år mellem forhuset og sidehuset.

Denne udvidelse af rådhuset skaffede plads nok frem til midten af 1970´erne, hvor en ny udvidelse blev aktuel. Det kan du læse mere om i en senere artikel.

Artiklen er et eksempel på de oplysninger, som kan findes i Køge Arkiverne. Rådhusgårdens skulptur kan man læse mere om på Den digitale byvandring.

Historien om rådhuset er udførligt beskrevet i Køge Bys Historie 1288-1988, som udkom midt i 1980´erne. Det er stadig hovedværket om Køge bys historie.

Læs også artiklen om Køge Rådhus her.

Fotografier: Hugo Matthiessen, 1914 og Jens Møller Andersen, 2010.
Af arkivar Lars Kjær, Køge Byhistoriske Arkiv

Udgivet i Køge - Før og Nu | Tagget | Kommentarer lukket til Køge før og nu – Torvet 1

Køge før og nu – Brogade 20-22

Køge før og nu – Brogade 20-22 med Køge Å i forgrunden.

Billedet her er igen et eksempel på at Hugo Matthiessen har interesseret sig for at tage nogle lidt anderledes vinkler. De fleste andre fotografer fra denne tid har fokuseret på forhusene, men Hugo Matthiessen har gjort sig den ulejlighed at gå om bag facaderne.

Billederne her er umiddelbart lidt svære at sammenligne, da en del af bygningerne er dækket med blade og træer. Hvis man sammenligner placeringen af tagrygningerne på de to billeder, er det dog tydeligt, at der heller ikke her i baggården er sket store ændringer. Bemærk også det udvendige og markante trappetårn i træ, som stadig står på sin plads den dag i dag.

På det nye fotografi ses også baghuset, der hører til Brogade 18. Her lå fra 1846 Jørgen Christensen Hansens garveri. Det blev i 1882 overtaget af F. A. Lang, som udvidede forretningen med et garveri på Fændediget. Det var i mange år en god forretning og kvaliteten var berømt langt ud over Køges grænser. Garveriet nåede at blive over 125 år gammelt, inden det lukkede.

Fotografiet er taget fra ”den anden side” af åen, hvor Køges blegdam lå og området bærer da også stadig navnet Blegdammen. Alle byer havde egen blegdam, hvor der blev vasket tøj. Her blev det spredt ud på et rent, græsklædt areal af byens blegmand og lagt til blegning i solen. Det var på den måde man tidligere fik det hvide tøj hvidt.

I 1904 startede Niels Christensen en cykelforretning i Brogade 22 med navnet Kureer. Der var 6-7 ansatte i forretningen. Senere tog han også reparationer af biler op. I 1920 fik han forhandling af Ford i Køge og opførte 1926 ejendommen på Søndre Alle.

I Køge Byhistoriske Arkiv kan man finde svar på mange spørgsmål og samlingerne er tilgængelige for alle.

Fotografier: Hugo Matthiessen, 1914 og Jens Møller Andersen, 2010.

Udgivet i Køge - Før og Nu | Tagget | Kommentarer lukket til Køge før og nu – Brogade 20-22

Køge før og nu – Brogade 16

Køge før og nu – Borgmester Hans Christensens dobbeltgård i Brogade 16 fra 1636.

Gården der ligger i Brogade 16, er opført af tidligere borgmester Hans Christensen Humble. Hans Christian Humble boede selv Brogade 1. Tidligere lå der to gårde på stedet og Humble ejede den ene. Men efter den store brand i 1633, der ødelagde store dele af Brogade, købte Hans Christensen Humble også den anden grund, og byggede en stor dobbeltgård. Det er den smukke og velbevarede gård, som vi kender i dag.

Der var tale om en form for ”spekulationsbyggeri”, da Hans Christensen Humble aldrig selv boede i huset. Den var opført med salg for øje. Vi ved også at der gik hhv. 4 og 6 år før det lykkedes ham at få dem solgt.

Over porten ses stadig en lille stokværksknægt med initialierne HCKHD, der står for bygherren ”Hans Christensen” (Humble) og hans hustru, ”Karen Hans Datter”. Gården har stadig sit bindingsværk af svært egetømmer i 18 fag intakt.

Bygningen har også stadig kun den ene kvist på taget, så ligheden mellem dengang og nu er slående. Bygningen er heldigvis sluppet af med de mange i øjenfaldende reklameskilte på facaden. Prøv i øvrigt at lægge mærke til at der midt på vejen er efterladt en hestepære fra en af byens mange hestevogne, måske fra en af Carlsbergdepotets vogne, som holdt til i gården bag Brogade 16 på dette tidspunkt.

I Køge Bys Historie fra 1988 kan man læse meget mere om gården. Der findes mange gode billeder i Køge Byhistoriske Arkiv og ejerlisten for ejendommen, som også kan ses på arkivet, er også spændende læsning. Her kan gårdens ejerforhold følges helt tilbage til opførelsesåret. I næste kan man læse lidt mere om gården bag denne flotte gård.

I Køge Byhistoriske Arkiv kan man finde svar på mange spørgsmål og samlingerne er tilgængelige for alle. Se desuden mere på http://www.klarskov.org/humble/hans-chr-humble.htm

Fotografier: Hugo Matthiessen, 1914 og Jens Møller Andersen, 2010.

Udgivet i Køge - Før og Nu | Tagget | Kommentarer lukket til Køge før og nu – Brogade 16

Historien bag Navnet 2: Østsjællands Avis

Østsjællands Avis eksisterede i 100 år

Omkring 1830 startede en avis i Køge, der hed “Fama”. Men desværre er der ikke bevaret et eneste eksemplar af denne avis, så vidt jeg ved.

Så først i 1851 udkom der en levedygtig avis, som udkom jævnligt.

Stifteren af avisen var en bogtrykker, der hed Sally Oettinger, men han var mere bogtrykker end bladmand. Han drev bladet indtil 1857, hvor han solgte det til en farverig bogtrykker, der samtidig havde evnen til at skrive og formulere sig.

Han hed Søren Opffer, og var født i 1816.

Han kom som l4-årig i lære som trykker i Helsingør, og da han havde udstået sin læretid, startede han sin “navertid”. Hans vandrebog, som alle navere skulle have, fortæller, at han arbejdede i 8 byer i Tyskland, inden han spadserede over Sct. Gotthard og kom til Italien, hvor det viste sig, at det var dårlige tider for typografer.

Han meldte sig derfor til den pavelige Schweitzergarde, hvor han tjente i 8 år. Derpå arbejdede han sig som typograf tilbage til Danmark, hvor han i 1857 købte “Kjøge Avis”, som Oettingers blad i mellemtiden var blevet døbt.

Bladet havde dengang til huse i Nørregade 24, hvorefter det flyttede til Torvet 19, for til sidst at ende i Kirkestræde 14.

Den gamle redaktør var en personlighed, der havde sine meningers mod, men ingen sans for økonomi – og dog.

Hans brogede liv havde præget ham, og da han følte, at det gik ned ad bakke for ham, sendte han bud efter pastor Glørfeldt. Præsten troede, at besøget var for at berede Opffer på den forestående lange rejse, men det var nu ikke meningen: Opffer ville bare spørge pastor Glørfeldt, om han ikke ville købe hans restlager af rødvin og cognac, da han vist ikke selv fik brug for det!

Opffer døde i 1879, 63 år gammel – men rig på oplevelser. Hans ældste søn Frederik Opffer drev avisen videre. Han ver ærkekøgenser og farverig ligesom faderen.

Frederik Opffer skrev mange bøger, skildringer fra det gamle Køge samt artikler, der stadig er uhyre læseværdige. Han var desuden musikalsk, en udmærket komponist og desuden en dygtig idrætsmand.

Han var redaktør indtil 1910, hvor redaktør Axelsen overtog bladet, der omkring århundredeskiftet havde skiftet navn til “Østsjællands Avis”.

Bladet var, og havde altid været, et udpræget konservativt blad, men abonnementstallet var stadig faldende. Det bevirkede, at bladet måtte lukke i 1951 – nøjagtigt 100 år efter starten.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Østsjællands Avis

Historien bag Navnet 2: Vestergade 20

“Fra sorgens til glædens gård”.

Vestergade 20, som i daglig tale kaldes “Flindts gård”, har såvidt vides været købmandsgård fra 1804 til 1971, altså i 167 år.

Gården har, som de allerfleste gårde i Køge, en spændende og dramatisk historie.

Jeg vil fortælle om to episoder, hvoraf den ene endte på en glædensdag, hvorimod den anden endte med uhygge, sorg og død. Men først den lykkelige.

Man kender ejerne helt tilbage 1637, men i 1847 købte en købmand, der hed Andreas Barfred, ejendommen. Barfred betyder Fæstningstårn, og mærkeligt nok, blev gården 98 år senere faktisk anvendt som et sådant.

I 1879 købte købmand Charles Flindt ejendommen, som han senere solgte til købmand Jens Petersen, der udvidede varesortimentet, bl.a. med støbejernsartikler, der blev en stor artikel i den store købmandsgård, der selvfølgelig også havde et værtshus i selve gården.

Senere overtog hans søn, Poul Petersen, den store købmandsgård, og Poul Petersen, som var medlem af modstandsbevægelsen under anden verdenskrig, stillede den store kØbmandsgård til rådighed for modstandsbevægelsen, da den skulle have et samlingspunkt ved befrielsen.

Den 4. maj 1945, kl.20.06 oplyste den danske stemme fra London, Johannes G. Sørensen med bevæget stemme, at et telegram fra general Montgomery oplyste, at de tyske tropper i Danmark, Nordvesttyskland og i Holland havde overgivet sig.

I løbet af natten og morgenen samledes ca. 300 modstandsfolk i Flindts gård, for at afvente kapitulationstidspunket, der var kl. 08.00, den 5. maj 1945. Den 5. maj i år (1995) om morgenen, vil de gamle modstandsfolk samles i Flindts gård, for at mindes de urolige dage for 50 år siden. Jeg vil ønske at der vil komme mange, men 50 år er jo lang tid.

Nu kommer vi til den tragiske historie. Den begyndte i 1674, hvor kobbersmeden Adam Trappert, der kom fra Wittenberg i Tyskland, købte gården Vestergade 20. Hans broder Peter trappert havde misbrugt Adams 8 årige datter, Marie Adamsdatter, hvorfor Adam flyttede til Danmark. Det ændrede nu ikke på misbruget af pigen, men nu var det faderen der misbrugte hende.

Forholdet varede ved, selv efter hendes bryllup med Michel Sørensen. Han opdagede, at han kone ikke var mø, så han gik Adam på klingen. Adam lovede svigersønnen 100 rigsdaler, men pengene udeblev, så Michel anmeldte det til myndighederne.

Retsagen fandt sted i 1682, hvor dommen lød på halshugning, og kroppene skulle brændes på bålet, både for Adam og hans kun 16 årige datter Marie.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Vestergade 20

Historien bag Navnet 2: Vestergade 1-3

Centralhotellet også kaldet “Neglen”.

Da jeg læste i avisen om et højst ejendommeligt forslag, om at nedlægge et hotel lige i Køges bymidte, fik det mig til at grave lidt i hotellets historie.

Engang i tyverne købte den senere så kendte antikvitetshandler, Eckardt Druse, Vestergade 1-3. Nr 3 havde dengang 12 værelser, der blev udlejet som klubværelser. Ud mod Vestergade var der et mælkeudsalg i nr.3, og i nr. 1 lå Schous sæbehus, som blev drevet af Louise Druse, født Bärenholdt.

I februar 1929 fik Ida og Peter Sivertsen bevilling til at drive restaurant, så de lejede nr.3 af Druse, og her startede de “Centralcafeen”. Værelserne blev udlejet til pensionærer, der med fuld pension betalte 6 kr. pr. uge.

Efter krigen var forretningen og bygningen meget nedslidte, og Ida og Peter Sivertsen havde ikke lyst til at fortsætte. I november 1949 købte Jenny og Aksel Johnsen, den nedslidte forretning, og de gik omgående igang med en nødtørftig renovering. Facaden var slemt medtaget, med afskalninger og revner i pudset, så den blev repareret. Aksel Johnsen havde fået fat i en stor spand maling, der var stærkt blå, så facaden fik sig en ordentlig omgang. Tjeneren mødte et par dage efter med en sortblå tommelfingernegl, og da en af gæsterne spurgte ham om han havde malet facade, svarede tjeneren at det var forretningens logo, så fra den dag blev restauranten kaldt “Den blå negl”.

I midten af halvtredserne lod Johnsens forretningen renovere med nutidige toiletforhold, koldt og varmt vand på alle værelserne, og samtidig skiftede hotellet navn til “Centralhotellet”.

Jenny og Aksel Johnsen drev hotellet til juni 1985, hvorefter Lis og Per Sivertsen købte det. Per Sivertsen havde været ansat på Centralhotellet i 15 år, og var brodersøn af hotellets grundlægger Peter Sivertsen. Det nye værtspar fortsatte renoveringen, så hotellets 14 værelser nu er fuldt moderne, til glæde for de mange turister, der benytter det centralt beliggende hotel.

Louise og Eckhardt Drose byggede den smukke villa, der ligger i baggården. Den blev bygget fortrinsvis af genbrugsmaterialer, og størsteparten af munkestenene stammer fra kælderen i ejendommen Torvet/Brogade.

I april 1962 skænkede Louise og Eckhardt Druse Vestergade 1 og 3, samt villaen til Køge kommune med den klausul, at afkastningen skulle gå til et legat til Gymnasiet.

Druse døde i august 1963, og jeg tror ikke, at det har været Druses mening, at der skulle være “økocenter”, og at byens billigste hotel skulle nedlægges, nej det må da have været en aprilspøg.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Vestergade 1-3

Historien bag Navnet 2: Vestergade

“Fra sti til Køges ældste trafikåre”.

Vestergade har virkelig meget at være stolt af, og nu står den for tur til, som den sidste af hovedgaderne i Køge, at blive renoveret, selvom den uden tvivl er Køges ældste trafikåre.

Den startede som en sti eller vej langs med åen, ned til strandengene, fra det gamle Køge. Åen var dengang betydelig mere vandrig, og sejlbar, og åløbet lå en del længere mod nord.

Selve Køge er muligvis startet som et fiskerleje, hvad det nye fund af rester fra en mulig fiskerhytte tyder på. Hytten lå omtrent ud for Torvet 2, og blev fundet ved kloakeringen i år. Lidt efter lidt er bebyggelsen blevet udvidet med nogle bebyggelser og handelsboder, der bl.a. kunne begene de skuder der opankrede i åudløbet, enten for at søge ly, eller for at købe saltsild eller landbrugsprodukter.

Men Vestergade har været den store indfaldsvej til det kommende Køge. Uanset om man kom fra København, Roskilde, Ringsted eller nordog midtsjælland og skulle til Køge, skulle man gennem Vestergade, kun fra Stevns skulle man over åen ved Brogade.

Bebyggelserne i Vestergade viser også at gaden var byens mest trafikerede gade. Kun få af Vestergades østlige bebyggelser har deciderede middelalderkældre.

Men ankomsten til Køge fra vest har været imponerende. Først så man på højre hånd Gråbrødreklosteret med tilhørende Kirke, og fra 1523 lå der en stiftelse for fattige og hjemløse ud mod Vestergade, ved Klosterkirkegården. Den rummede 12 små boliger, og hed Steens Boder efter giveren, rådmand Mogens Steen.

På den anden side af Vestergade knejsede Set. Gertruds Kapel, en bygning der var 11 gange 33 meter, og som var større end Køge Kirke, hvis første del blev færdigbygget i 1324. Set. Gertrud var de vejfarendes skytshelgen. og udgravningerne af kapellet og på kirkegården, kunne fremvise mange særprægede begravelser.

Udgravningerne, der begyndte i 1984 og sluttede i 1990, afslørede, at man ved Sct.Gertruds Kapel fandt stenbrolagte stræder og fundamenter af huse, der stammede fra begyndelsen af 1200-tallet.

Der har fundet mange udgravninger sted i Vestergade, der bekræfter, at Vestergade hører til nogle af Køges ældste bebyggelser. På hjørnet af Vestergade og Rebslagergade lå der et gammelt hus, der hvor Bikuben nu har til huse. Det gamle hus var det yngste af 3 huse, der alle blev bygget over resterne af det forrige hus’ plads, og det ældste hus indeholdt beviser på, at det stammede fra 1200-tallet, måske en anelse før.

Jo Vestergade har sandelig noget at være stolt af, bl.a. at den er Køges ældste gade.

Vestergade har rummet mange forskellige huse, virksomheder og meget andet, lige fra en af de ældste skoler, som blev kaldt den danske skole, til en veritabel landbrugsejendom. Den lå ihvertfald ifølge folketællingslisterne fra 1865 i Vestergade nr. 11. Ejeren hed Hans Petersen, som beskæftigede 2 karle og 1 pige ved landbruget. Hvor stort kreaturhold han har haft vides ikke, men i 1865 var der registreret indenfor bygrænsen 288 svin, 139 kreaturer, 192 heste og 33 får.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Vestergade

Historien bag Navnet 2: Vandværket

“Gav Køge mange problemer”.

Et stort problem for Køge, ligefra byens grundlæggelse, har altid været friskt drikkevand. Byen blev jo anlagt på strandenge, så vandet i brøndene bestod af brakvand.

I modsætning til forsyningen af elektricitet, hvor Køge fik Danmarks første offentlige elværk i 1891, haltede vi langt bagefter med vandforsyningen, idet Køge Vandværk først stod klar i 1892, og i 1890 havde 25 danske provinsbyer deres eget vandværk.

Det var ikke fordi det manglede på initiativ for at få et vandværk, for allerede i 1853 var vandproblemet på dagsordenen i byrådet, men der var kraftig modstand fra nogle forstokkede byrådsmedlemmer.

Vandforsyningen bestod dengang af nogle private brønde, plus de offentlige, hvoraf de mest benyttede var de to vandpumper der stod på Torvet, omtrent hvor Fontænen nu står.

Desuden var der en brønd ved Epedemisygehuset på Fennediget, og så stod der også en pumpe lige ud for Kirkegården i Vestergade.

En af de varmeste forkæmpere for vandværkssagen var distriktslæge Gustav Valentiner. Han betegnede, ved et møde i byrådet, indholdet af brønden på Fennediget således: Vandstanden i brønden svarede altid til vandstanden i åen, og kvaliteten var også den samme. En modstander ville absolut ikke af med brøndene på Torvet, da vandet var så godt, når man skulle lave gule ærter. Brøndene på Torvet forsvandt forøvrigt først i 1905.

Byens reneste vand kom fra en brønd, der lå i gården til Brogade 18, men mange hentede rent kildevand fra kilden, der ligger ude på åsen, ved skrænten neden for “Claras Kirkegård”.

Men til sidst sejrede fornuften, og oppositionen måtte bøje sig. Vi fik et vandværk efter mange problemer.

Vandværket kom til at ligge udenfor Køges bygrænse, i Køge Landsogn, og Vandtårnet blev bygget i en lille sø, der lå ved “Norske Løve”. Endelig den 26. november løb det første vand gennem rørene til de 627 vandhaner, som vandværket skulle være leverandør til.

Da vi fik Vandværket steg forbruget af vand så meget, at man blev nødt til at kloakere byen, og de åbne ulækre sundhedsfarlige rendestene forsvandt.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Vandværket

Historien bag Navnet 2: Vallø Strandhotel

“Datidens prominente strandhotel”.

Når man passerer Prambroen syd for Køge, ligger der umiddelbart efter på venstre hånd et stort bygningskompleks, som nu om dage rummer Vallø Strands Rekreationshjem.

Det har en lang og spændende historie bag sig.

Vi havde i Køge en sagfører, etatsråd Alfred Sørensen, en fremsynet mand,der kunne se hvilke muligheder der var i den trang folk havde, for at komme væk fra byerne og ud i naturen.

Han byggede derfor i 1899, det efter datidens forhold store, Vallø Strandhotel.

Det blev fra starten en succes, og der var intet sparet for at gøre det attraktivt at tilbringe sommerhalvåret på badehotellet for det “bedre” borgerskab.

Værelserne, omgivelserne og betjeningen var perfekte. Der var musik hver aften, og kun de bedste orkestre spillede. Hotellet havde også en lang badebro, med omklædningskabiner – damerne til venstre og herrene til højre. Der var også en anlægsbro ud for hotellet i Tryggevælde å, med joller til brug for hotellets gæster.

1 1922 startede der en turistfart fra Køge havn til Vallø Strandhotels anløbsbro.

En af hotellets gæster lige fra starten var forfatterinden Karen Bramson, der blev så begejstret for stedet og beliggenheden at hun købte et stort areal på den anden af Stevnsvej, hvor hun byggede “Solgaarden” i 1904. Den havde 4 store ørne i sandsten, der prydede den store solterrasse, øverst på den store hvide villa. Villaen blev imidlertid købt af Vallø kommune og nedrevet i 1986.

Men tilbage til strandhotellet. Det var yderst attraktivt at feriere på Vallø Strandhotel, og vi havde en konservativ avis i Køge der hed Østsjællands Avis, som hver uge bragte en oplysning om, hvem der ferierede på hotellet – men kun hvis gæsterne havde “et navn” eller en titel.

Senere blev rejseladen ombygget til dansesal, hvor der blev holdt dansant for det mere “jordnære” publikum.

Ude ved vejen lå der et lille stråtægt bindingsværkshus, hvor Vallø Strandkro holdt til. Den hørte til hotellet, og hvis der var nogen af Strandkroens gæster der ønskede at få noget at spise, fik man maden ovre fra hotellets køkken.

Strandkroen nedbrændte i begyndelsen af 1970’erne, og Vallø Strandhotel blev solgt i 1972, og har siden fungeret som rekreationshjem.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Vallø Strandhotel

Historien bag Navnet 2: Vagn Bro

“En farverig personlighed i Køge”.

Vagn Bro er et navn der fortjener at blive fortalt om i denne bog. Selvom det er 29 år siden Vagn Bro døde, siger folk stadig “det var jo ham politimesteren, der optrådte sammen med Vivi Bak”.

Vagn Bro blev født i 1894 som søn af en lærer i Kolding. Efter studentereksamen læste han jura, som han bestod med bravour. Han kom fra et hjem, som gennem generationer havde været præget af venstre, og det var også den politiske linie, der kom til at præge ham livet igennem.

Han blev opstillet i StegeVordingborgkredsen, og blev valgt til rigsdagsmand i 1920,selvom han ikke selv havde valgret. Man skulle være 30 år for at kunne stemme, og han var på det tidspunkt kun 26 år.

Allerede dengang var hans oratoriske evner og hans måde at formulere sig på frygtet af hans politiske modstandere. Han havde mange måder at få overtaget i en diskussion eller samtale på, bl.a. når han begyndte med ” hør her min gode mand” 0.1.

Hans juridiske uddannelse bevirkede, at efter forskellige stillinger indenfor retsvæsenet, blev han udnævnt til politimester i Præstø i 1935. Han blev meget glad for Præstø, hvor han fungerede til 1943, hvor han fik politimesterembedet i Køge. Her afløste han den tidligere politimester, Viggo Ritzau, der gik af på grund af alder.

Tiden i Køge, som var et betydeligt større distrikt, der bl.a. også omfattede Haslev, var vel nok den tid hvor han blev allermest landskendt. Han idømte sig selv 5 bøder, bl.a. for mangelfuld mørklægning under besættelsen, for at køre over for rødt, 0.1. Han blevet yndet offer for landets aviser og karrikaturtegnerne.

Han var en markant skikkelse, som bar en delvis selvkomponeret politimesteruniform. Benklæderne og jakken var originale, men dertil havde han hvid vest og altid med stiv knækflip. Han var en udmærket PR-mand, der sagde tingene lige ud, selvom de ikke altid passede hans parti. I “tinget”, som han kaldte det, blev der engang fremsat et forslag om en klækkelig dyrtidsportion til folketingets medlemmer, men det stemte Vagn Bro imod, da han syntes at medlemmerne fik rigeligt for det arbejde de udførte.

For Køge var han en uvurderlig god foregangsmand og deltog i mangt og meget. Han var forgrundsfigur i flere af de berømte karnevaller i Køge. Den ene gang udklædt som prins karneval, sammen med den 18 årige skuespillerinde Vivi Bak, der kun var iført “Ole-Lukøje” natkjole.

Vagn Bro, der havde været ungkarl indtil han var 55 år, blev i 1949 gift med en isenkræmmerenke fra Præstø. De boede i Køge indtil Vagn Bro i 1961 afgik som politimester på grund af alder. Derpå flyttede ægteparret til Præstø.

Vagn Bro fik ikke mange år til at nyde sit otium i, idet han døde den 22. dec. 1966.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Vagn Bro

Historien bag Navnet 2: Tøxens Skole

“Velgørers navn slettet – med hvilken grund”?

Hent historien som mp3-lydfil her

En af byens tilflyttere har spurgt om den historie, der ligger bag navnet Tøxens Skole.

Indtil 1776 havde Køge en latinskole, der blev nedlagt, og herefter havde Køge så ingen skole før i 1808, da Borgerskolen startede. Den havde til huse i den gamle provstegård, der lå på hjørnet af Katekismusgade og Nørregade.

Det var et prestigetab, at Køge ikke havde en latinskole, og byens ungdom, der skulle læse videre, måtte søge til Næstved, Roskilde eller København, hvor de også var nødt til at bo.

Men Brogade 5-7, Oluf I. Jensens gård, ejedes af en købmand, der hed Thomas Tøxen. Han havde overtaget købmandsgården efter sin far Peder Tøxen i 1793.

Thomas Tøxen og hans kone Cecilie var barnløse og levede en tilbagetrukken tilværelse, uden at være medlem af nogen foreninger, eller lade sig indvælge i byens styrelse.

Tøxen var velhavende, men man overraskedes alligevel ved Tøxen og hans kones store gavmildhed, hvor de bl.a. forærede store beløb til “De værdige familier eller enker der ikke hører under det almindelige fattigvæsen”.

Kirken blev også doneret med et meget stort beløb, og selvom Tøxen og hans kone var barnløse besluttede de i 1826, at Køge skulle have en “Højere Skole”. Legatet var på 15.000 Rdl. et meget stort beløb på den tid, men hovedstolen måtte aldrig bruges, kun renterne.

Tøxen overlevede sin kone, og boede de sidste år af sit liv på Torvet nr. 22, og døde i 1845.

I 1856 besluttedes det, at nu skulle skolen opføres. Renterne var på det tidspunkt 8.000 Rdl.

Skolen blev bygget “helt udenfor byen, mellem byen og Norske Løve”, og den blev indviet den 4 februar 1859.

I midten af 1980’erne besluttede man at fusionere Brochmand og Tøxens skole, på grund af det faldende fødselstal, og uvist af hvilken grund, slettede man Tøxens skoles givers navn, og erstattede det med det mærkelige navn “Sct. Nikolaj Skole”. Man kan undre sig over hvordan man kan slette navnet på en af byens største velgørere.

Nu har vi kun Thomas og Cecilie Tøxens gravsted på Køge kirkegårds søndre side tilbage, samt den beskedne indskrift på den gamle skolebygning “Skole, bekostet for Tøxens Legat, 1859.”

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Tøxens Skole

Historien bag Navnet 2: Trævarefabrikken

“Nekrolog over en fabrik”.

Som tidligere beskrevet, tog industrialiseringen i Køge et stort opsving omkring århundredeskiftet. I 1904 fIk det nordre havneterræn det tredie fabriksanlæg.

Direktør J. Jacobsen, København, oprettede Køge Trævarefabrik i april 1904. Fabrikken var indrettet til at fremstille træskofodtøj, og den startede med en ordre på 1500 par, der skulle leveres i Jylland 14 dage efter.

Fabrikken lå på et areal, der strakte sig fra Køge Stevedores pakhus til Nordre Havn, og så havde den Junckers Savværk som nordre nabo.

Arbejdsstyrken var ved starten på 16 mand, men allerede i oktober samme år var der 80 ansatte. Det må have været en god arbejdsplads, for lønnen var for voksne arbejdere 21 kr. for 60 timers arbejde, hvor den normale løn ellers kun var 17 kr.

Allerede kort tid efter starten, blev produktionen af smørdritler taget på programmet, og størsteparten blev eksporteret til Rusland. Men denne eksport bestod ikke af færdigsamlede dritler, men af adskilte af hensyn til transporten. Der blev gennem årene eksporteret mange millioner dritler, men det stoppede i 1916.

I april 1910 nedbrændte Trævarefabrikken til grunden, hvorved 80 arbejdere og 30 drenge blev arbejdsløse, men allerede april 1911 stod en ny fabrik klar.

Selvom arbejdspladsen var vellønnet for de voksne arbejdere, i forhold til flere andre arbejdspladser, så syntes drengene at deres løn haltede bagefter.

Så i 1934 gik drengene i strejke og sendte en skrivelse til ledelsen hvor teksten lød: “Vi beder om at få 5 Øre mere i timen”.

Stillet overfor strejken og dette krav, bøjede ledelsen sig hurtigt, så timelønnen steg nu til 40 øre i timen, samt at de fik ferie med 2% af årslønnen.

Drengenes alder var fra 14 til 17 år, men indtil 1913 måtte drenge over 12 år, arbejde 5 timer om dagen, selvfølgelig også om lørdagen.

Den 1. juli 1974 købte Junckers Industrier De Forenede Træskofabrikker A/S, som bl.a. også havde en træskofabrik i Nørre Alslev, så en del af produktionen fra Køge blev overført til denne. Produktionen i Køge lå på dette tidspunkt på omkring 200.000 par, hvor størsteparten blev eksporteret til træskolandet Holland.

Konkurrencen fra Sverige blev større og større, og Trævarefabrikkens salg faldt, så i 1978 solgte Junckers Industrier grunden til Køge Kommune, der længe havde været ude efter det store havneareal, og ca. 2 år efter blev bygningerne fjernet.

Det eneste synlige af fabrikken der er tilbage, er den store røde villa, der ligger på hjørnet af Havnegaden og Værftsvej, som var direktørboligen. Men måske står der rundt i hjemmene nogle nedslidte træsko, der stammer fra den tidligere store arbejdsplads, Køge Trævarefabrik.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Trævarefabrikken

Historien bag Navnet 2: Torvet 18

Den genopførte gård, måske Køges ældste

I Kirkestræde 20 ligger Danmarks ældst daterede bindingsværkshus, men vi har et hus der er ældre, men desværre ikke dateret.

Nederst i museets have ligger et smukt bindingsværkshus, der i 1914 blev flyttet fra Torvet 18 til dets nuværende beliggenhed.

Da gården skulle nedrives i 1914, blev Nationalmuseets bygningsarkæloger adviseret, og nedrivningen blev nøje overvåget. Hvert stykke byggemateriale blev undersøgt, opmålt og nummereret. Derfor har vi den store viden om huset i Museumshaven, hvor hvert stykke bindingsværk sidder nøjagtigt som i det gamle hus fra ca. år 1500.

Man kender ejendommens ejere tilbage fra 1630. Ejendommen ejedes og husede Køge Latinskole fra 1672 til 1682, men det navn eller den slægt, der har sat varige spor i husets historie, er Daldorphslægten, så huset kaldes stadig Daldorphs Gård.

Slagtermester Niels Daldorph arvede ejendommen i 1796 efter sin moder, der var født Daldorph. Gården var derefter i slægtens eje indtil 1914, og de fire generationer har alle været slagtermestre.

Gårdens vestre side havde en sammenbygget bagbygning, hvoraf slagtehuset og bryggerset optog halvdelen. Bryggerset blev anvendt til efterbehandling af kødet til pølser, finker, fedtafsmeltning, røgning m.m.

Slagtehuset havde indtil 1896, hvor Kirkestræde blev kloakeret, afløb direkte ud i den åbne rendesten, der var 40 cm. dyb og 60 cm. bred. Afløbet fra slagtehuset førtes gennem gården i en åben rende, forbi brønden og lokummet, gennem porten til Kirkestræde 3, og ud i rendestenen.

Kirkestræde 3 hørte til den store slagtergård, som i 1633 ejedes af rådmand Oluf Sanderson, der lod det lille smukke bindingsværkshus opføre i 1638, som indkørsel til gården.

Over porten ligger en porthammer, der har følgende indskrift: “Oluf Sanderson anno 1638 Margareta Jørgensdatter”. Selve den ældgamle port bærer på indersiden tydelig præg af de hundredevis af huder, der i tidernes løb har været sømmet op for tørring.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Torvet 18

Historien bag Navnet 2: Torvet

“Et af byens største aktiver”.

Ethvert stykke jord i Køge har en spændende historie, og Torvet er ikke det mindst spændende.

Da Køge i sin tid blev anlagt, var det efter samme plan som flere nordtyske byer.

Et af kendetegnene er det 2 tdr. land store torv, som er provinsens største. Den vestlige halvdel hed tidligere “Sudertorvet”. Suder var det gamle ord for skomager, og på denne halvdel holdt skomagerne til med deres boder.

Det var her på Torvet næsten alle offentlige arrangementer fandt sted. Her afholdtes markederne, og her havde man den berygtede “Køgekag”. Kagen var en skampæl, der var anbragt ovenpå en fladtaget bygning i en højde af ca. 2 1/2 m., så alle kunne se og få “fornøjelse” af, når de formastelige skulle straffes – enten ved at stå til skue, blive pisket eller halshugget. Bygningen og skampælen blev først fjernet i 1799.

Men Torvet har ikke altid set ud som vi kender det i dag. Det var tidligere græsbeklædt, og omgivet af dybe grøfter. Da østre Torvegade blev omkloarkeret og renoveret i efteråret 1994, kunne man tydeligt se jordlaget, resterne af grøfterne, der lå ca. 1,20 m. under det nuværende niveau.

I 1822 fik Køge en ny borgmester, der hed Mathias Friederichsen. Han var uhyre aktiv, og han satte sig for at Torvet skulle renoveres og brolægges, på trods af byens tomme pengekasse, efter bankerotten i 1813.

Borgmesteren gik tiggergang til alle byens indbyggere, om frivillig arbejdskraft, og til omegnens bønder om frivillig kørsel. Han havde nemlig fået tilladelse til, af enken efter Christen Carlsen, Gammeikjøgegaard, at grave grus på åsen, til opfyldning af Torvet.

Efter 2 års forløb var Torvet planeret, grøfterne opfyldte, og det var brolagt uden udgift for kommunen.

På Torvet blev der tidligere afholdt vælgermøder, bl.a. med justitsminister Alberti, der var blevet valgt i Køgekredsen. Der blev ligeledes afholdt de 2 årlige markeder, med gøgl, honningkageboder, professor Labri, og meget mere.

Torvet var indtil 1940 pladsen, hvor de omrejsende cirkus holdt til, og sådan kunne jeg blive ved.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Torvet

Historien bag Navnet 2: Torveboderne

“En del af torvets sjæl”.

I en tid, hvor der skal bestemmes og forhandles om, hvor og hvordan Torvets boder skal placeres, synes jeg, at deres lange historie fortjener at blive fortalt – ihvertfald den del, det er lykkedes mig at få fat i.

Kaffevognen er den ældste torvebod, og den skulle være startet i 1929. Den ældste ejer jeg har fundet frem til, er Henry Feldtskov. Kaffevognen var dengang en firhjulet trækvogn, der hver aften blev kørt væk. Den havde fast tag, og havde et stykke sejldug, der skulle beskytte kaffernanden mod træk og kulde. Vognen var installeret med “Primus” og en “Madam Blå”.

Senere blev vognen udskiftet med en fast campingvognslignende kaffevogn. Den var placeret omtrent der, hvor disken til sommerrestauranten nu ligger. En gammel kunde har fortalt, at medens ejeren hed Haargaard, åbnede han allerede kl. 3.30, for at de kunder, der skulle med den første bus, kunne få deres morgenkaffe. Kaffevognen har haft mange ejere gennem tiden, men det har ikke været mærkeligt at ejerne blev trætte af den lange arbejdstid.

Den næstældste bod, er Pølsevognen, der har haft stade på Torvet fra først i 1930-tallet. Den startede som rigtig Pølsevogn på to hjul. Den blev lejet af slagterfirmaet Steffensen. Men i 1946 købte Ib Hansen og Ivan Christiansen Pølsevognen.

Det var faktisk et dårligt tidspunkt at købe den på, idet alle varene var rationerede. Tildelingen af pølser var så lille at man kun kunne holde åbent nogle få timer midt på dagen. Brødet var et stort problem, idet det var også rationeret, så man måtte besøge samtlige af byens bagere hver dag, for at se hvad man kunne købe af franskbrød, boller, sigtebrød, eller andet.

Ib Hansen fortæller, at forholdene blev bedre og bedre, så åbningstiden endte med, at der var åben fra kl. 8.00 til 23.00, så man kunne få de sidste kunder med fra biografens sidste forestilling, samt fra Gummifabrikkens aftenhold.

Ib fortæller om mange af de faste kunder, og om en daglig kunde, der en aften spiste 21 pølser og 9 brød, derefter gik han ind hos kaffevognen, hvor han drak 10 kopper kaffe og spiste 6 stykker WienerbrØd. Derefter kom han tilbage og spiste II pølser, men uden brød, for han sagde, at han ikke ville ødelægge sin appetit, da han skulle hjem og have gule ærter.

Den gamle pølsevogn blev udskiftet med en fast bod, første gang i 1950erne.

Iskiosken startede med en trehjulet cykel med kølekasse, midt i 1930’erne. Den solgte Is og Vafler fra Køge Isværk og Vaffelfabrik. Ismanden, som jo var selvkørende, opsøgte de steder hvor folk samledes, Stranden, Sportspladser ol., og endte hver dag på Torvet. Senere fik Ismanden en fast bod, hvor bl.a. to kendte ansigter solgte Is, først Niels Asp, og derefter Johannes Rasmussen, som foruden at sælge Is, også solgte religiøse tidsskrifter.

Frugtvognens start kendes ikke nøjagtigt, men Karl Larsen startede i 1947-48 med en trækvogn, hvorfra han solgte frugt i Køge. Karl Larsen hed aldrig andet end “Banan Karl”, og han var et festligt indslag på Køge Torv. En af Banan Karls efterfølgere fik tilladelse til at sælge frugt fra en campingvogn, og senere til en fast bod, der blev indviet i i marts 1991, hvorfra der nu sælges både Frugt, Slik og Is.

Den sidste torveforretning jeg vil fortælle om, er sommerrestauranten, der ligger umiddelbart op til statuen. Restauratør Aksel Johnsen, Centralhotellet fik i 1974 tilladelse til at drive en sommerestaurant, som fra allerførste dag blev en succes. Den er med til at gøre Køge Torv virkeligt attraktivt, og trækker masser af inden- og udenlandske turister til.

Restauranten burde bare få tilladelse til en fast bod i lighed med de andre torveboder, men det er måske allerede med i overvejelserne om Torvets udseende og bodernes placering.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Torveboderne

Historien bag Navnet 2: Tobaksfabrikken

“Køge har også været en tobaksby”.

I 1712 kom en franskmand, Pierre Gleyer, til Køge, hvor han nedsatte sig som tobaksplantør på flere ubebyggede arealer – ialt 18 tdr. land.

Han indlogerede sig i den store gård, Brogade 23, hjørnet af Brogade og Fennediget, hvor han opførte tørrelader til tobaksbladene. Hans økonomi var imidlertid så dårlig, at han måtte lade virksomheden overgå til Jens Weibel, hvem han skyldte penge, og som ejede ejendommen.

Da Jens Weibel døde giftede hans enke sig med kaptajn Voldemar, og i hans tid toppede produktionen af tobak. I 1746 blev der høstet 28 tons. Tobaksdyrkningen ophørte i Køge 1790, da den danske tobak ikke kunne konkurrere med den importerede.

Men nu til selve Tobaksfabrikken.

I 1850 startede EC.Clemmensen en tobaksfabrik, der lå i Brogade 3, hvor Den danske Bank, nu har til huse. Køges lokale avis berettede i 1852, at fabrikken var i god fremgang, og at den nu beskæftigede l mester, 1 svend samt 12 børn. Lønnen, som børnene fik for 5 timers dagligt arbejde – også om lørdagen, var 1 krone pr. uge, plus 30 Øre, der blev hensat til barnet skulle konfirmeres.

I 1878 solgte Clemmensen tobaksfabrikken til Christian Emil Møller, der havde været ansat som tobaksspinder på fabrikken.

I hans tid ekspanderede den meget, allerede nogle få år efter Møllers overtagelse, var den vokset så der nu var 16 mand, 12 kvinder og 28 børn beskæftiget – og det var den største arbejdsplads i Køge. Møller lod forhuset nedrive, og det nuværende forhus opføre. Førstesalen var forsynet med en karnap, som desværre blev fjernet ved en ombygning. Karnappen prydede fabrikant Møllers privatkontor, hvor væggene var dækket af udskårne træpaneler med tobaksblade. Panelerne pryder stadig kontoret på førstesalen.

Møller byggede ligeledes de såkaldte “Tobakshuse”, Nørregade 61-63 og 65, til tobaksarbejderne.

Møller døde i 1914, og fabrikken blev drevet videre af hans to sønner indtil 1929, hvor fabrikant Hans Thomsen overtog den. Han solgte bygningerne til Kjøge Bank i 1929, og fabrikken blevet aktieselskab, der havde grosserer Alf.A.Nie1sen, som direktør. Tobaksfabrikken lukkede i 1959, og fabrikationen af den landskendte Kjøge Skrå, overgik til Brødrene Braun, i København.

Skråen havde et slogan der lød: “Mod alverdens strid og møje, hjælper kun en skrå fra Kjøge”.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Tobaksfabrikken

Historien bag Navnet 2: Søvang

“Fra direktørbolig til undervisningssted”.

Jeg har tidligere fortalt om papirfabrikken “Valdemarshaab”, der lå hvor gummifabrikken “Codan” nu ligger, og fabrikkens sidste ejer, grosserer cand. polyt. J.B.Melchior, der byggede direktørvillaen “Søvang”.

I 1875 lod han den imponerende bygning opføre, der er bygget i italiensk stil. Den var på det tidspunkt langt forud for sin tid. Stueetagen havde 4 stuer samt en mindre sal, desuden et stort herskabskøkken og en hall med en trappe der i to tempi førte op til et galleri. Førstesalen rummede 10 værelser, og både stueetagen og førstesalen var forsynet med badeværelser med toiletter.

Tagetagen havde et stort fotografisk atelier med ovenlys og en glasvæg mod øst. Villaen havde indlagt vand til køkkenet og badeværelserne, og hele villaen var centralvarmeopvarmet. “Søvang” blev bygget 17 år før Køge fik sit vandværk, så bygningen og dens installationer var jo noget af en sensation på det tidspunkt.

Desuden byggede han en stald til 4 heste og 4 køer, samt 2 drivhuse på ialt 165 kvm. – de havde også indlagt centralvarme. Ved indkørslen til villaen byggede han en portnerbolig.

Melchior boede i villaen fra 1875 til 1884 sammen med sin 20 år yngre kone og deres 4 børn. Familien førte et meget udadvendt liv, med mange gæster, og i salen havde de tit soireer, og lod mindre teaterstykker opføre.

Melchior døde i 1893, og villaen, der nænnest havde stået ubenyttet hen fra 1884, var efterhånden blevet meget forsømt, så den blev i 1895 solgt til grosserer S.Styhr fra København.

Styhr var meget engageret i afholdsbevægelsen, og han foranledige at villaen fra 1896 blev blev anvendt til drankerhjem for “bedrestillede” drankere indtil 1904, hvorefter Styhr brugte villaen til sommerbeboelse.

I 1918 købte Chr. Poulsen, der var direktør for trælastfirmaet EA.Hansens eftf., villaen, og da han døde solgte hans enke den til grosserer RE. Jessen i 1926.

I 1928 købte stengrosserer L.P.Christiansen, der boede Tøxensvej 8 i Køge, villaen, hvor hans datter, der hed Elisabeth, men blev kaldt Lisa, boede fra 1932, da hun blev gift med Niels Waldemar Hansen, sØn af elektricitetsværksejer Jens Hansen.

Wal Hansen, som han kaldte sig, og Lisa blev skilt i 1950, men på et meget tidligt tidspunkt var Lisas søster Ingrid, som blev kaldt Ingse, flyttet ind i Søvang. De førte en stor selskabelighed, hvor der kom mange kendte mennesker. De to smukke damer vakte stor opmærksomhed, når de kom på indkøbsturne i Køge, i den åbne hvide Citroen, som endnu huskes af mange.

1983 døde Ingse, og det skabte et stort tomrum for Lisa, som nu var helt alene. Hun levede sine sidste år udelukkende for sine kæledyr, kattene, der helt fyldte hendes tilværelse. Lisa Wal Hansen døde i 1990, og villaen var efterhånden blevet ualmindeligt meget forsømt. Rigmandsvillaen Søvang blev nu solgt til K.V.Saft a/s, der totalrenoverede ejendommen, og udlejede den til A.O.F.

Arven efter Lisa Wal Hansen beløb sig til 1,68 million, som efter hendes testamente tilfaldt Kattens Værn, samt 2 andre dyreværnsforeninger, men ved hjælp af K.V.Saft A/S genopstod villa Søvang, som fugl Føniks af asken.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Søvang

Historien bag Navnet 2: Søbadeanstalten

“En fritidsoase, der forsvandt”.

En kreds af Køges borgere, med købmand Charles Flindt i spidsen, besluttede i 1858, at Køge skulle have en søbadeanstalt for herrer.
(Senere note: Købmand Charles Flindt er først født i 1853, så det kan ikke være helt korrekt).

Der blev dannet et aktieselskab, som opførte en badeanstalt, der lå ved stranden, omtrent hvor Nordre Havn nu ligger.

Men det fandt damerne sig ikke i, så allerede året efter fik damerne deres egen søbadeanstalt, dog beliggende i ærbar afstand fra mændenes.

Badeanstalterne eksisterede på de gamle pladser indtil nytårsaftensdag 1904, hvor der indtraf en stormflod, hvor vandet steg til 2,20 m. over daglig vande. Stormen og vandet skyllede badeanstalterne væk.

I 1905 blev der opført en ny badeanstalt, men denne gang på den søndre mole. Den rummede 10 omklædningskabiner til damer, og 11 til mænd. Samme år blev der bygget en smal træbro over åudløbet, så man kunne komme til badeanstalten, og til Søndre Lyng, som dengang var et yndet udflugtssted.

Denne badeanstalt eksisterede indtil 1921, hvor en voldsom østenstorm blæste den omkuld. Men nu fik den en ny æra, for resterne blev solgt til Mads Hargbøl. Han byggede en stor badeanstalt, der stod færdig i 1922.

Den kom til at eksistere i mange år, til stor glæde for dens brugere, og især for Køges børn og ungdom, som tilbragte næsten al deres fritid her. Badeanstalten blev også anledningen til, at Køge Svømmeklub blev startet i 1929. Den havde overofficiant J.A.Gertsen fra Roskilde som lærer og træner for de voksne, og danse- og svømmelærerinde Gudrun Ohlsson, kaldet “Las”, der tog sig af de yngre årgange.

I forbindelse med Køge Svømmeklub, blev der i trediverne opført et “Svømmestadion” i bunden af Svajebassinet. Det havde en 33 m. bane, samt en 3 m. vippe. Når der skulle afholdes stævner på “Svømmestadion’et”, var der altid nogle af klubbens medlemmer der, før stævnet, rensede svømmebassinet for diverse uhumskheder.

Mads Hargbøl, og hans kone var elsket af badeanstaltens gæster. De havde et par små rum hvor de boede hele sæsonen. Fra et lille vindue i “lejligheden” solgte fru Hargbøl billetter, negerkys og flødekarameller. Mads var en mand med hænderne skruet rigtig på, han var beskæftiget fra solopgang til solnedgang med at vedligeholde kabinerne, broerne, rutchebanen m.m.

Deres barnebarn, Osvald Jensen, overtog badeanstalten i 1941, som han drev indtil 1958, hvor han solgte den til Køge Kommune, der overlod driften til Køge Svømmeklub.

Men badeanstalten stod efterhånden til en gennemgribende renovering, som kommunen syntes ville blive for dyr, så de lod den vidunderlige oase nedrive i 1970.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Søbadeanstalten

Historien bag Navnet 2: Svensk besættelse

“Da Køge var en fæstning”.

Svenskerne har i århundreder været vores arvefjende, men det kulminerede i februar 1658, da svenskekongen Karl Gustav, tvang Danmark til at slutte, en for os, ydmygende fred.

De svenske tropper forlod derefter Sjælland, men i august kom fjenden tilbage, og besatte bl.a. Køge, som de gjorde til deres hovedkvarter på Sjælland.

De begyndte at omdanne byen til en veritabel fæstning, omgivet af volde og voldgrave, og forsynet med II armerede bastioner.

Alt, hvad der lå i vejen for befæstningsanlægget, blev nådesløst nedrevet. På det datidige kort over Køge, som svenskeren og militærstrategen Erik Dahlberg har tegnet, kan man se hvor hårdt det er gået ud over byen.

Hvor “Norske Løve” nu ligger, lå en stor gård der hed “Ravnsborg”. Den blev nedrevet og materialerne blev brugt til befæstningen. Nede i Vestergade lå Klosterkirken, der også måtte lade livet, og klosterkirkegården blev ryddet for at give plads til en af bastionerne. Senere fandt man ca. 900 skeletter fra begravelserne på kirkegården, smidt ned i en fællesgrav.

Sådan gik det overalt i byens udkant, og man mener også at Køges byporte blev nedrevet af besættelsestropperne.

Vinteren 1659 var ualmindelig streng, så svenskerne okkuperede Kirken, som de brugte til hestestald, og det gik selvfølgelig hårdt ud over inventaret.

Den svenske kong Karl Gustav døde i februar 1660, men først den 14. juli forsvandt de sidste svenske besættelsestropper fra Køge. 16 hovedgårde var nedrevne, og 26 lå øde hen.

Køge, der tidligere havde været en af Sjællands rigeste byer, havde fået et knæk, som det varede ca. 200 år at forvinde.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Svensk besættelse

Historien bag Navnet 2: Strandpavillonen

“Strandpavillonen forsvandt i 1945”.

Jeg vil her fortælle om den sommerrestaurant, som hed Strandpavillonen, og som forsvandt ud af bybilledet for 50 år siden.

Restauratør Brunn ejede danserestauranten “Palmehaven”, der først hed “Den Hvide Svane”, derefter “Hotel Stevns”, inden den fik navnet “Palmehaven”. Senere skiftede navnet til “Landsbyen” og nu hedder stedet på Køge Torv “Ritz”.

Brunn fik imidlertid i 1921 tilladelse af kommunen til at opføre en sommerrestaurant i Strandskoven, hvor nu “Hotel Hvide Hus” ligger.

Det var en rødmalet træbygning, og de øst- og sydvendte facader bestod for størstedelens vedkommende af store vinduer, med udsigt over Køge Bugt.

Bygningen var ikke isoleret, og den havde ingen varmeinstallation. Men den var jo også bygget som sommerrestaurant, der kun havde åbent fra april til oktober.

Det oprindelige navn var “Dejligheden”, og den åbnede pinsemorgen den 15. maj 1921, kJ. 5 om morgenen. Pinsemorgen var forøvrigt en af de store dage – eller morgener – hvor man absolut skulle derud, og helst så tidligt som muligt for at få plads, og så kunne man se solen danse, eller selv danse fra kl. 5 til kJ. 8.

Stedet blev fra starten et yndet mødested for ungdommen og de danseglade, da der altid var god dansemusik, og så var der også underholdning af forskellige kunstnere, artister, tryllekunstnere o.s. v., forresten har bl.a. Osvald Helmuth underholdt på Strandpavillonen.

Af andre store arrangementer var Strandpavillonen også midtpunktet fra 1940, da den nye Dyrskueplads mellem Sveasvej og Strandskoven blev taget i brug. Det var Tureby-Køge og Omegns Landboforening, der arrangerede dyrskuerne, og dyrskuerniddagene for T.K.O.L’s medlemmer blev naturligvis afholdt på Strandpavillonen.

En anden af Strandpavillonens store dage var, når det gamle hæderkronede “Kjøge og Omegns Fugleskydningsselskab” afholdt deres årlige fugleskydning på og ved Strandpavillonen, hvor skydebrødrene skød og hyggede sig fra tidlig morgen, og hvor deres fruer om aftenen ankom i deres bedste skrud for at deltage i festmiddagen. Fugleskydningsselskabet blev oprettet i 1794, og hed dengang “Kjøge borgerlige, venskabelige Skydeselskab”.

Fra 1921 blev fugleskydningerne afholdt på Strandpavillonen, og væggene på pavillonen var prydet med de smukt dekorerede skydeskjolde fra 1907 til 1944. Disse skydeskjoIde hænger nu i Hugo’s Vinkælder, og på Køge Museum hænger 15 skjolde fra 1700 og 1800-tallet.

Under 2. verdenskrig førte Strandpavillonen en stille, rolig og hensovende tilværelse på grund af mørklægning, udgangsforbud, rationering med mere

Og så i april 1945 skete det: Tyskerne havde rekvireret Strandpavillonen, og det kom frihedsbevægelsen for Øre, så den 24. april 1945 nedbrændte Strandpavillonen totalt, inden tyskerne nåede at rykke ind.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Strandpavillonen

Historien bag Navnet 2: Stormfloden

“En kæmpeoversvømmelse”.

Køge har gennem tiderne være plaget med oversvømmelser, eller stormfloder, men indenfor den nyere tid har vi ikke haft så indgående viden som om den stormflod, der startede den 11. november 1872. Den sidste voldsomme indtraf nytårsaftensdag 1904, men den var dog ikke så ødelæggende som den jeg her vil fortælle lidt om.

Den ll. november 1872 begyndte det at blæse op fra nordøst, og hurtigt voksede det til en orkanagtig storm. Vandet fra østersøen og den botniske bugt blev presset mod vest, og var årsag til, at store dele af Østdanmark blev oversvømmet.

Ved sengetid var vandet steget så meget, at det nåede op til husene på havnen, på Fennediget og i Sønderkøge.

Køge havde dengang en skibsbygger og havnefoged, der hed Flindt, og bl.a. ham og hans mandskab udførte de næste 24 timer et fantastisk redningsarbejde. De startede med at undsætte kalkbrænderen, hans børn og hans gravide kone. De boede ved kalkovnen der lå hvor Junckers savværk nu ligger, Flindt roede derud og fik hele familien landsat.

I Sønderkøge boede en fisker omtrent overfor hvor nu Hotel Hvide Hus ligger. Han signalerede efter hjælp, og Flindt roede derud for at redde familien. Fiskeren ville ikke med, for han havde en ko, og den ville han blive ved, men Flindt roede familien langs ad Strandvejen, over jernbaneskinnerne indtil familien kunne komme i land.

Vandstanden vedblev at stige, og torsdag kl. 14 var vandet steget til 3,44 m. over daglig vande. Det meste af Køge var oversvømmet, vandet gik halvt op i Bygaardstræde, i Jernbanegade og i Vestergade. Lovparken og Norske Løve var oversvØmmet, og alt udenfor var et frådende hav.

Der var et utal af uhyggelige episoder. F.eks., for enden af Zoffmannsvej ved Ølbyvej, sad en bonde og en kone samt hendes to børn oppe i et pile- træ. De havde forsøgt at flygte ud af byen, da stenkisten over en bæk var skyllet væk. De sad der drivvåde i tre timer, i sne, frost og kulde før de blev reddet.

I Sønderkøge boede en krøbling og hans kone. Til at begynde med sad manden oppe på bordet, og konen sad på kakkelovnen, men efterhånden blev det lerstampede gulv opblødt, så bord og kakkelovn sank dybere og dybere. Tilsidst måtte de retirere op på loftet, så da redningsfolkene nåede derud, måtte parret reddes ud af et hul i stråtaget, hvorefter de blev roet til Hastrup.

Skaderne var umådelige i Køge og omegn. 5 km. af jernbaneskinnerne var ødelagte, og der hvor hotel Niels Juelligger, var der strandet en brig på selve skinnelegemet, og ligeledes ved Teaterbygningen. Indenfor Køges byområde strandede ialt 7 større og mindre skibe. I selve Køge blev 10 huse ruinerede, i Gammel- og Sønderkøge gik det ud over 20 huse. I Ølby blev ca. 20 huse skadede, hvoraf 9 blev jævnet med jorden. Mod Ølsemagle gik vandet næsten op til Rishøjhallen, og omringede 25 gårde og huse.

På den gamle Toldbod ved Havnen, sidder der en målestok hvor man kan se hvor højt vandet gik.

Den 13. november begyndte vandstanden at falde, men der gik flere dage før gasværket, der var blevet oversvØmmet, kom igang igen, og jernbanen begyndte først at køre normalt den 20. november.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Stormfloden

Historien bag Navnet 2: Solgården

“Fra rigmandspalæ til ødelagt asylcenter”.

Da Vallø Strandhotel blev bygget i 1899 i Strøby Egede, var en af hotellets faste gæster, forfatteren Karen Bramsen.

Hun var født i 1875, som datter af en meget velhavende far, der hed Adeler. Hun blev som l7-årig gift med en læge, der hed Louis Bramson.

Karen Bramson blev så begejstret for beliggenheden og omegnen, at hun købte et meget stort areal af Gjorslev gods, beliggende midt i Strøby Egede, skråt overfor Strandhotellet.

Her byggede hun i 1904 en palæagtig bygning med en kæmpemæssig solterrasse øverst oppe, som i hvert hjørne havde en meterhøj Øm, der skulle symbolisere hendes døbenavn, Adeler =ørn. Derfor blev villaen sommetider fejlagtig kaldt Ørnegården.

Karen Bramson og hendes mand levede nærmest hver for sig, så når han af og til kom til Strøby Egede, lejede han sig som regel ind hos en fiskerfamilie. Men Karen Bramson førte et stort hus med fester, soireer og skuespil, der blev opført på hendes private teatersal på Solgården.

En af hendes meget kærkomne gæster var Kong Frederik VIII, der havde sit private værelse, der aldrig hed andet end kongeværelset.

Karen Bramsons forfatterskab bragte hende mere og mere til Frankrig, hvor flere af hendes skuespil blev opført i Paris, bl.a. et med Poul Reumert i hovedrollen.

I 1915 solgte hun Solgården til skibsreder Marius Nielsen, ejer af rederiet “Progres”, hvorefter hun flyttede til Paris, hvor hun døde i 1935 og ligger begravet.

I Marius Nielsens tid blev der foretaget store forandringer i og på ejendommen. Der blev gravet søer og kanaler i parken, og bygget et søjletempel, der blev kaldt Prins Paris Tempel, og der blev opført et atelier til hans svigersØn maleren Vilhelm Lundstrøm.

Desuden blev der bygget garager, folkestue, kuskebolig, gartnerbolig og beriderbolig. I en høj alder solgte Marius Nielsen Solgården i 1946, til Københavns kommune, der anvendte det store palæ til forskellige formål, bl.a. rekonvalcenthjem for tuberkuløse. Senere rekreationshjem for psykiatriske personer, og til slut som hjem for asylansøgere fra Irak og Iran.

Denne periode var vel nok den, hvor Solgården blev mest nedslidt, så Københavns kommune solgte bygninger og areal i 1985 til Vallø kommune, der lod det nedslidte tidligere rigmandspalæ nedrive, og udlagde det store areal til boligbebyggelse.

Det eneste der er tilbage af fordums herlighed, er søjletemplet “Prins Paris”, der ligger ned mod åen.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Solgården

Historien bag Navnet 2: Skydeselskabet

“En festlig tradition”.

Det korrekte navn for det gamle skydeselskab var: Kjøge borgerlige, venskabelige Skydeselskab.

Der har været mange festlige foreninger, eller sammenslutninger gennem tiderne. Heldigvis har vi stadig sådanne, f.eks. Suomibadet, Raflekonventet, Snapselauget m.fl.

Det selskab, jeg gerne vil fortælle lidt om, er Kjøge borgerlige, venskabelige Skydeselskab. Det blev startet i 1794, meget seriøst med skydning som absolut første prioritet, der blev betragtet som en sport. Men efterhånden halede det “venskabelige” ind på skydningen. Under det “venskabelige” hørte frokosten, som ikke var det mindst væsentlige. Dagen sluttede med en festmiddag, hvor damerne var velkomne, og mødte op, smukt pyntede, men det gjorde mændene også.

Hovedpersonen selve skydningen, var en stor træfugl, der var anbragt på en hØj pæl. Der er en ganske bestemt rækkefølge man skal skyde efter på fuglen. Flere foreninger holder stadig den gamle tradition i live, bl.a. Forsvarsbrødrene og Håndværkerklubben, der skyder efter en træfugl, hvorimod Marineforeningen skyder efter en fregat.

Det gamle skydeselskab havde ved siden af selve fugleskydningen, også skiveskydning, og keglebane. De første fugleskydninger fandt sted i Hotel Norske Løves Have.

Fugleskydningsselskabet holdt en pause fra 1828, men blev genoplivet i 1853, og eksisterede, afbrudt af enkelte pauser indtil 1961. Den sidste skydning var nr. 166, og fandt sted i restaurant “Landsbyen” s have.

I al den tid hvor Strandpavillonen eksisterede, fra 1921 til 1945, fandt skydningerne sted der. Under anden verdenskrig, hvor alle geværer blev inddraget, blev der skudt med luftbøsser, bortset fra et enkelt år, hvor man skød med bue og pil, men det var ikke nogen succes, Da Strandpavillonen blev afbrændt i april 1945, holdt selskabet til på Vallø Strandhotel.

Det var ikke helt billigt at blive fuglekonge, for det kostede en omgang til alle deltagerne på selve dagen, samt et morgentraktement til skydebrødrene, som, med et hornorkester i spidsen for optoget, afhentede kongen på hans bopæl. Desuden skulle han bekoste et skydeskjold med motiv efter eget valg, og endelig bekoste en søvplade, der skulle pryde det kongelige skærf.

På Køge Museum har man en hel del skjolde, hvoraf det ældste er fra 1794. I Hugos Vinkælder prydes væggene af mange skydeskjolde, fra dette århundrede. På museet kan man også se en af fugleskydningsbøsserne, der er fremstillet i 1853 af en kendt bøssemager, Daniel Bisserup, der boede i Vestergade 14, Køge.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Skydeselskabet

Historien bag Navnet 2: Sevels Restaurant

“Et af byens listige steder”.

Et af de “listige steder”, der har ligget i Køge, er Sevels restaurant, som oprindeligt hed “Børsen”.

Den lå i Jernbanegade nr. 6, og fortjener en omtale, selv om det kun kan blive en kort fortælling om værtshusets rige historie.

Den første restauratør hed Lars Petersen, der startede som købmand og værtshusholder i Vestergade i 1867. Han flyttede få år efter til Jernbanegade, og kaldte sin forretning for “Børsen”.

Lars Petersen fik en datter, der hed Caroline, og hun blev gift med Georg Sevel, der overtog restauranten i 1898, da Lars Petersen døde.

Georg og Caroline fik en sØn, der kom til at hedde Arendt Sevel, og det blev ham der kom kom til at præge det farverige værtshus, som han overtog i 1907, og drev til sin død i 1938.

Han fik bl.a. bygget en “Sal” i forbindelse med værtshuset, og han fik indrettet en gårdhave med keglebane, og om søndagen var der et orkester, der underholdt gæsterne.

Restauranten, eller værtshuset, blev efterhånden et dagligt samlingssted for mange af byens mænd, der kom for at slappe af ved et slag kort, billard- eller keglespil. l krostuen var der flere stamborde, bl.a. havde nogle af byens mange bagermestre deres eget stambord.

Sevel var selv glad for et slag kort, og han gik gerne med til et raskt væddemål, og et af det festligste jeg kender, vil jeg gerne fortælle om:

Nogle af spasmagerne blandt stamgæsterne, væddede engang med Sevel om en solid frokost. På væggen hang der et ur med pendul, og væddemålet gik ud på, at Sevel skulle sidde oppe på billardet i fem minutter og følge pendulets gang, og sige: “Nu er du der, og nu er du der” o.s.v. Da der var gået lidt over halvdelen af tiden gik en af spasmagerne ud i køkkenet til Sevels kone, Johanne, og sagde om ikke hun ville ringe efter lægen, for Sevel sad oppe på billardet o.s.v. Johan- ne løb ind i restauranten og trak sin “sindsforvirrede” mand ned for at hjælpe ham, og resultatet var at Sevel måtte give frokosten. Denne episode er jo kun een ud af mange.

Sevel døde i 1938, og døtrene Betty og Karen drev forretningen videre i Sevels ånd, men da Karen døde i 1962, lukkede forretningen, og Køge blevet festligt sted fattigere.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Sevels Restaurant

Historien bag Navnet 2: Rådhuskælderen

“Vinkælder, Arrest samt Hørkræmmerkælder”.

Vort smukke Rådhus, der blev bygget i 1552, har en spændende kælder, som ikke mange har haft lejlighed for at se.

Men i “gamle dage” havde alle den mulighed, enten i Vinkælderen, Hørkræmmerkælderen eller i Arresten.

Da Rådhuset blev bygget, fremstod det nærmest som medborgerhus. Selv kælderen var offentlig tilgængelig, idet størsteparten var indrettet som Vin- og Ølkælder. Det var altid den lokale tolder, der havde bevillingen, han havde samtidig sin bolig på Rådhuset.

Lejen for Vinkælderen og boligen blev erlagt i naturalier – den bestod af 1/2 ahme = 77 liter god rhinskvin til borgmesteren, og l anker =38 liter af samme vin til samtlige rådmænd.

I den nordre ende af kælderen lå arresten. Her sad arrestanterne under sagen, indtil dommen faldt, og resultatet af dommen blev eksekveret umiddelbart efter.

Det var her i “Troldkonekælderen” de 15 “hekse” tilbragte deres sidste dage, før de 14 blev brændt på galgebakken, der lå lidt nord for stedet hvor “Norske Løve” nu ligger. Det lykkedes for den ene “heks” at flygte. Der var dog ihvertfald en undtagelse, hvor en arrestant havde siddet i kælderen i længere tid. Det var Karin Andersdatter, der tilbragte 455 dage i kælderen, for hun var blevet taget for hor 3 gange, og hun havde endda været gift med sognepræsten, Oluf Bentsen.

Arresten blev erklæret for uegnet og usund i 1798, men den blev alligevel anvendt indtil 1856, da Arresten ved siden af Rådhuset blev bygget. Vinkælderen, der lå i den søndre ende, blev i 1820 flyttet op i stueetagen, hvorefter kælderen blev udlejet til Hørkræmmerkælder med tilhørende beboelse.

Lige ved siden af hovedindgangen til Rådhuset kan man se resterne af nedgangen til hørkræmmeren. Den sidste hørkræmmer hed Vilhelm Olsen, og da han døde drev hans enke, Maren Olsen, Hørkræmmerkælderen videre i mange år. Hun boede i kælderen med sine 2 døtre og et plejebarn. Hun blev opsagt i 1894, af Magistraten, og Hørkræmmerboden blev nedlagt, men da var “Madam Olsen”, som hun altid blev kaldt, 83 år.

Da de “5 forbandede år” startede, blev kælderen indrettet til Kommandostation, hvor de forskellige chefer for brand, politi, sanitet o.s.v. samledes, når der var luftalarmer, som Køge havde 60 af, i de 5 år.

Døgnet rundt var Kommandostationen bemandet med C.B. (Civil Beskyttelse) politibetjente, i folkemunde kaldt “Føl”. Heldigvis var Køge forskånet for de helt store ulykker, men C.B.’erne havde mange forskellige opgaver at varetage, især i den politiløse tid.

Endelig i maj 1945 kunne C.B.’erne lukkes op af kælderen, i den friske luft, og det er nu 50 år siden.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Rådhuskælderen

Historien bag Navnet 2: Ringstedbanen

“Det sidste tog er kørt på Ringstedbanen”.

Gennem 46 år havde Køge direkte forbindelse med Ringsted, med Køge – Ringsted Banen.

Igangsætteren af denne jernbaneforbindelse var etatsråd, sagfører Alfred SØrensen, der også tog det første spadestik til banen i 1913.

På grund af første verdenskrig stod banen først færdig i 1917, for der skulle opføres 7 stationsbygninger på strækningen; nemlig Lellinge – Bjæverskov – Gummersmark- 0stervang-0rslev-Farringløse og Sneslev.

Desuden var der trinbrædder i Yderholm, Nyvang og Havbyrd.

Banen udgik fra Køge, hvor “stationsbygningen” bestod af et lille rødmalet træskur, der lå hvor busholdepladserne nu ligger.

Den første driftsbestyrer var ingeniør A.W.West.

Banelegemet fulgte D.S.B.s sporareal lige indtil 0stre Sandmarksvej, hvor den drejede mod vest for at passere Københavnsvej, Pedersvej og Ringvejen. Overkørslen ved Ringvejen blev forøvrigt først forsynet med automatiske bomme i 1956, og de andre overkørsler havde kun advarselsskilte.

Banelegemet passerede 0lbyvej, og “snittede” derefter Åsen.

På skinner kørte også økonomien – banen var fra starten en overskudsforretning, men efterhånden fik den en stedse stigende konkurrence fra biltrafikken. Så vendte overskudet til et underskud, der måtte dækkes af Køge og Ringsted samt de kommuner som banen passerede; noget som kommunerne nødigt gjorde.

Men tilbage til 1934, hvor det lille træskur i Køge blev erstattet med en rigtig murstens stationsbygning, der indeholdt ventesal, kontor og godsindlevering.

For at hjælpe på banens økonomi blev administrationen sammenlagt med 0stbanens i 1957, og samtidig blev persontogene, der hidtil havde haft damplokomotiver som trækkraft, udskiftet med skinnebusser.

Men det var ikke nok til at rette op på økonomien, så jernbanekommisionen besluttede at nedlægge Køge-Ringsted Jernbanen, hvor det sidste tog kørte d. 31. marts 1963.

Slut var det således også med en af de store dage for Ringstedbanen og Køges skolebørn, når de skulle på den årlige skovtur til Lellingeskoven og Yderholm kro, hvortil de kom med det hvæsende, ildsprudende tog til Yderholm trinbrædt.

Stationsbygningen i Køge blev indrettet som rutebilstation i 1968, og blev nedrevet i 1982.

I dag tror jeg, at banen ville kunne bære sig selv.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Ringstedbanen

Historien bag Navnet 2: Richters Gård

“Den gamle gård med den hvide dame”.

Hent historien som mp3-lydfil her

Gårdens navn stammer fra Cort Richter, der indtil 1640 ejede 3 små huse, hvor nu Richters Gård ligger. Han var Anne Bartskærs anden mand. Anne og Cort boede på hjørnet af Torvet og Nørregade, der hvor hekseprocessen, “Køge Hus Kors” startede.

Under den store brand i 1633 blev de tre små boliger ildens bytte. Cort Richter solgte grunden og ruinerne til en velhavende handelsmand i 1640, der hed Svend Poulsen. På arealet byggede han den nuværende smukke bygning. Porthammeren har følgende indskrift: “Herren bevare din indgang og udgang fra nu og til evig tid, amen, 1644.”

Under den store ulykke, der overgik Køge 1658-60, nemlig den svenske besættelse, lykkedes det Vestergade 16, at komme frelst gennem krigens ragnarok, idet huset blev udset til kvarter for en svensk løjtnant. Svend Poulsen havde en datter, der hed Dorte, og hende faldt den svenske løjtnant pladask for, og de blev senere gift.

Af senere ejere af ejendommen, var bl.a. Jens Mariager, der købte den i 1741. Han var toldforpagter, ølbrygger, brændevinsbrænder og kornhandler, og selvfølgelig havde han også en skænkestue i sidebygningen. Men det var den næste ejer, Anne Marie, salig Thorning, der i 1765 købte gården og indrettede forhusets stueetage til skænkestue og krambod.

1787 købte Otto Andersen ejendommen og værtshuset, der nu fik navnet “Fedetarmen”. Omkring 1840 blev der indrettet dansesal i sidebygningen, som havde de helt store dage når der var markeder. Karlene og pigerne kom til Køge, og så skulle de ned på “Fedetarmen” og danse. Værtshuset blev nedlagt i 1875, og ejendommen havde mange ejere og interessante beboere.

I 1981 købte Gerner Scheffmann ejendommen, og indrettede den til en smuk spiserestaurant, men i 1987 overtog Jane og Thomas Krensler, Richters Gæstgivergård, og nu fremstår den smukt renoveret med nænsom hånd.

Thomas Krensler, som er svensk født, er meget dybdeborende med husets historie, og har bl.a. konstateret, at ihvertfald den vestre del af forhuset, er bygget ovenpå en middelalderkælder. Under en samtale med Thomas Krensler, fortalte han mig, at den gamle gård jævnligt får besøg af “den hvide dame”. Thomas krenslers version går ud på, at det er Dorte, der blev gift med sin svenske løjtnant, som er på jagt efter sin kærlighed, og nu, hvor en svensker igen huserer i den gamle gård, opsøger hun stedet i håb om at have fundet ham.

Thomas Krensler fortalte, at “den hvide dame”s tilstedeværelse materialiseres ved, at dørene i huset springer op af sig selv, selv aflåste døre, hvor låsene var blevet udskiftede, når man havde konstanteret de mærkværdige hændelser. Desuden hører man trin og mange andre besynderlige lyde.

Ja, man skal aldrig forsværge noget, men jeg er jo kun en lokalhistoriker, og kan godt lide fakta.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Richters Gård

Historien bag Navnet 2: Papirfabrikken

“En start på Køges industrialisering”.

På et tidspunkt i det forrige århundrede havde Køge to papirfabrikker, men her fortæller jeg kun om den ene, papirfabrikken “Valdemarshaab”, der lå lige nord for Køge, omtrent hvor gummifabrikken “Codan” nu ligger.

I 1848 kom en papirmager, EL.Culmsee, til Køge fra Roskilde, hvor han havde drevet en ganske lille papirfabrik, hvor hans kone var den eneste trækkraft, han havde. Hun skulle trække den tunge møllesten rundt i karret med råvarerne til papirmassen; ituhakkede klude, hvedehalm, gammelt papir og tovværk.

Efter at Culmsee kom til Køge, købte han kort efter Nørregade 22, hvor familien boede indtil 1854. I 1844 havde han købt et areal af Køge markjorder, og grunden til købet af netop dette areal var, at det var gennemskåret af en lille å, Nordre Ellebæk. Foruden vand kunne man ikke fabrikere papir.

Her byggede han en fabrik med hollandsk mølle som trækkraft. en hollandsk mølle er en mølle, hvor hele hatten og vingerne kan drejes efter vindretningen.

Papirmageren kunne dog ikke stole 100 pet. på kraft fra vindmøllen, for der var mange dage, hvor vinden ikke blæste. Så måtte fabrikken ligge stille, så allerede i 1851 blev Culmsee nødt til at få installeret en dampmaskine med tilhørende dampskorsten, samt en ny papirmaskine.

På den anden side af vejen blev der tilkøbt et areal, hvor der blev opført arbejderboliger, som blev kaldt “Ældstehusene”.

Culmsee var initiativrig og flittig, men alle disse uforudsete udgifter, bevirkede at han stedste var i pengenød, så i 1854 blev han erklæret konkurs og papirfabrikken blev overtaget af hans største kunde, papirgrosserer Steen og Søn, København, som havde lånt Culmsee rigtig mange penge.

Steen og SØn ofrede mange penge på at få fabrikken til at være rentabel, men også de måtte opgive. Så i 1865 solgte de fabrikken til to købmænd fra Køge, Julius Spiid og J. Chr. Jeppesen, men tabte ca. 200.000 kr ved salget, og det var naturligvis rigtig mange penge dengang.

Trods det, at de nye ejere fik fabrikken for 36.000 kr fik de heller ikke megen glæde af den, for de manglede kapital. Og for at gøre målet fuldt, blev fabrikken totalt oversvømmet og delvis ødelagt ved stormfloden d. 13. november 1872. Ved hjælp af deres sidste kræfter fik de den halvvejs ruinerede virksomhed op at stå igen, men så sprang der et stort og kostbart hjul i papirmaskinen. I fortvivlelse begik Spiid selvmord, og Jeppesen gik fallit.

Konkursboet blev solgt til grosserer, cand.polyt J.B. Melchior fra København, for 60.000 kr, og han totalrenoverede papirfabrikken, så den rejste sig som Fugl Fønix af asken. Han byggede villa “Søvang” som direktørbolig, og var færdig med renoveringen af fabrikken i sommeren 1875.

Men allerede i oktober samme år brændte hele fabrikken ned, og blev ikke siden genopført.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Papirfabrikken

Historien bag Navnet 2: Oliemøllen

“En fabrik Køge var stolt af”.

Omkring århundredeskiftet tog industrien et stort opsving i Køge, især ved Havnen. Først startede Imprægneringsanstalten i 1889, senere i 1904 startede Køge Trævarefabrik; men året før i 1903 blev der opført et – efter datidens forhold – imponerende fabriksanlæg, nemlig Kjøge Oliemølle.

Fabrikken lå på nordre side af havnen, hvor Køge Stevedore, nu har kuloplagsplads.

Fabriksanlægget tilhørte fabrikant Oscar Holm, København, men blev bygget af lokale håndværksmestre, murermester Kindberg, og tømrermester Blume.

Anlægget fremstillede hørfrø- og rapskager til kreaturfoder, men foderkagerne skulle først gennem en større proces. De blev opvarmet omtrent til kogepunktet, hvorefter de under et pres på ca. 600 tons, afgav olien der så blev raffineret til henholdsvis linolie, fernis og gulvlak.

Råvarerne bestod af hør- og rapsfrø der blev importeret fra Indien, og sejlet til Køge havn, hvor et tipvognsspor, der førte fra havnekajen til fabrikken, transporterede råvarerne det sidste stykke vej til fabrikken. Her forarbejdede en arbejdsstyrke på 10-12 mand frøene.

Arbejderne skulle arbejde 12 timer i træk, kun afbrudt af de pauser der var mellem kogningen af foderkagerne. Fabrikkens årlige import af frø var på ca. 2000 tons.

I 1910 solgtes virksomheden til A/S Danske Oliemøller og Sæbefabrikker. Under første verdenskrig var fabrikken lukket, da det var umuligt at importere råvarerne.

A/S Alfred Olsen og Co. købte fabrikken i 1920, og ejede den også den 13. august 1926, da der skete en eksplosionsagtig brand. En beholder, der indeholdt kogende lak, skulle tilsættes terpentin og benzin. Det udviklede sig til, at fabrikken blevet kæmpemæssigt bål, hvis kulsorte røgskyer kunne ses over store dele af østsjælland.

Heldigvis førte vinden flammerne og røgen ud over vandet, ellers havde det ikke kunne undgås at Trævarefabrikken, der lå lige op til Oliemøllen, ville blive antændt, og derefter muligvis Imprægneringsanstalten.

Oliemøllen blev kun delvis opført, og producerede kun konsistensfedt, og efter endnu en brand i 1929 lukkede fabrikken.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Oliemøllen

Historien bag Navnet 2: Nørregade 24

Fejlagtigt kaldet “Ulfeldts Gård”.

Arealet bag Nørregade går officielt under navnet U1feldts Gård.

Navnet har den fået efter schoutbynacht (kontreadmiral) Lauritz Christoffer Ulfeldt, som på et tidspunkt ejede naboejendommen nr. 22 – som iøvrigt er den eneste gamle bygning, der endnu har en svalegang.

Denne ejendom rummede bl.a. en hestemølle, og blev i mange år kaldt “Hestemøllegården”.

Lauritz Ulfeldt var langt ude i familie med Korfitz Ulfeldt.•

De to ejendomme nr. 22 og nr 24, blev sammenlagte af prins Carl, der købte begge ejendomme. Prins Carl (16801729), var søn af Christian V, og ejede også Vemmetofte. Han ville have et sted hvor han kunne raste når han kørte fra København, eller Jægerspris og skulle til Vemmetofte.

Gårdene gennemgik nu en gennemgribende renovering og ombygning, hvor 48 håndværkere arbejde under højtryk for at blive færdige med ombygningen til prins Carl med følge skulle overnatte i Køge, den 30. september 1723, i prins Carls Gård.

Prins Carl døde i 1729, og hans ugifte søster, prinsesse Sophie Hedvig, arvede Vemmetofte og gården i Køge.

Nogle af de senere ejere udlejede gården til forskellige formål, her lå bl.a. et af Køges større brændevinsbrænderier i en lang årrække.

Fra 1882 ejedes gården af købmand LJ.Villumsen, og fra hans tid har den smukke rokokofacade været præget af skilte af de skiftende forretninger.

Antallet af forretninger kulminerede i 1950’erne. Da lå der en legetøjsforretning, en blomsterforretning, en skræddermester, en herreekviperingsforretning, et fiskehus, en slagterbutik, et parfumeri, og en skomager, der forøvrigt havde Køges mindste butik. Bredden på lokalet var bredden på indgangsdøren, og folkeviddet sagde at han ikke kunne reparere sko over størrelse 42.

Forhuset brændte delvis i 1973, og lå hen i tre år som en skæmmende sodsværtet ruin, før forhuset blev genopført.

I 1988 købte entrepenørfirmaet Rasmussen og Schiøtz hele ejendommen samt en stor del af Jernbanegades nordre side, og begyndte en total, men nænsom ombygning, som man nu kan glæde sig over.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Nørregade 24

Historien bag Navnet 2: Nørregade 2

“Fra arrest til stedet for trængende”.

Køges første fangehuller var to små mørke rum, der ligger i kælderen af Rådhusets nordre del. De blev kaldt “Troldkonekælderen” siden Køge Hus Kors fandt sted.

Men de nye tider krævede bedre forhold for de indsatte, og efter koleraepidemien i 1853, hvor koleraen ramte de indsatte, besluttede man at opføre en tidssvarende arrest.

Magistraten ejede en gård der lå mellem Rådhuset og Fattiggården (Museet). Den blev kaldt Buchens gård, efter en Hans Buch, der var kræmmer, og fra 1623 rådmand, for senere at blive borgmester. Hans anden kone var datter af Bartskjærs, der ejede hjørneejendommen på den anden side af gaden, og det var den familie, der blev plaget af Køge Hus Kors.

Buchens gård blev nedrevet, og endelig i 1855 stod den nye arrestbygning færdig. Det var trods alt et stort fremskridt fra kælderen til det nye arresthus, der var normeret til at huse 19 arrestanter, men til tider var der mange flere.

Under et visitats af den tilsynsførende, var der 27 indsatte, og han ankede bl.a. over toiletforholdene. Der var kun et lokum, og det lå selvfølgeligt i gården. Han påtalte også, at de nyindsatte arrestanter skulle gennem arrestforvarens dagligstue, for at komme ind i en celle.

Gennem tiderne blev der foretaget forsøg på at bøde på arrestens mangler, men det var kun i “småtingsafdelingen”. Det må ikke altid have været nogen spøg at være arrestforvarer, man kunne spekulere over, hvem der var mest indsat, arrestanten eller arrestforvaren, for hans arbejde strakte sig over 24 timer i døgnet. Derfor ansøgte den daværende arrestforvarer i 1939 om en ugentlig friaften, men det blev afslået med den begrundelse, at han havde jo 14 dages ferie om året.

Kravet om en ny arrestbygning blev stærkere og stærkere, så da Rådhuset skulle udvides, blev der opført en ny arrestbygning, ved siden af Politistationen på Kongsberg Alle. Den består af 46 enkelt- mands- og 2 tremandsceller, ialt er der 139 rum i Arresthuset.

Der var store kræfter igang for at få den gamle arrest nedrevet, det var jo lige i den store nedrivningsperiode, men heldigvis sejrede fornuften. Køge Museum kunne nu få de to øverste etager til en hårdt tiltrængt udvidelse af arbejdslokaler. Den nederste etage blev heldigvis indrettet til offentlige toiletter og bad. Toiletforholdene er vel nok de mest hygiejniske og reneste i Danmark, bortset fra lørdag kl. 16 til 22. og søndag fra 8.00 til 22.00, hvor de er uden opsyn. Men man kan da blive lettet.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Nørregade 2

Historien bag Navnet 2: Niels Nielsen

“En genial opfinder, mekanikus og redaktør”.

En meget særpræget mand, der hed Niels Nielsen, blev født i Svansbjerg i 1849. Om ham og hans liv kunne der skrives en tyk bog, der startede i fattige kår, og endte under fattigvæsenet.

Den tragikomiske historie om denne naive mand, som absolut ikke led af mindreværdskomplekser, kan man læse om i Kjøge Avis fra 1892, hvor han han på opfordring har skrevet sin selvbiografi, der begynder: “Jeg er født l. Maj 1849 af Husmand Niels Hansens Kvinde…”

Efter en omflakkende tilværelse mellem mange forskellige arbejdspladser, kom han tilbage til Svansbjerg i 1878, hvor han, efter sin biografi, nedsatte sig som mekanikus. Niels Nielsen havde utallige ideer og fantasiprojekter, han tumlede med.

I 1880 startede han et blad, som han kaldte “Jagtforeningens Vejviser” med undertitlen “Nattens Nyheder”. Det var et blad for krybskytter, for Niels Nielsen var selv en uforbederlig krybskytte. Jagtforeningen havde et slogan der lød: “Vildtet er for alle, lad bare bøssen knalde”.

De første numre af bladet blev trykt i København, men det blev for dyrt, så han konstruerede og byggede selv en “Hurtigpresse”, og typerne tiggede han sig til på Kjøge Avis, og hos forskellige bogtrykkere, så hans blade var en sammenblanding at mange forskellige skrifttyper. Han averterede efter “En jomfru, som er typograf, og som kjender til dansk Vask og Madlavning”.

Det kneb imidlertid med abonnenter til krybskyttebladet, så bladet ophørte med at udkomme, men blev erstattet med et nyt blad, der hed “Illustreret Hønseavlertidende”, hvis oplag kom helt op på 71 eksemplarer.

Niels Nielsen havde en kringlet fantasi, som “opfandt” utallige opfindelser. Bl.a. en “Sikkerhedsjernbanevogn”, en flyvemaskine, en loppeknusemaskine, en pandekagebagemaskine, ildure, paraplyer til høstakke, og en sikkerhedsbrudeseng. Fidusen ved denne seng var, at midt i den alkovelignende seng var der en træplade med et hul i ansigtshøjde, hvor man kunne kommunikere med modparten. Hvis man kom til et resultat, skulle begge trække i et reb på hver sin side, for så ville skillerummet blive hævet, men som sagt lavede han utallige andre “opfindelser”.

Han bombarderede aviserne med hundredevis af indlæg, hvor han fortalte om, og anbefalede sine opfindelser, og aviserne bragte gerne disse komiske indlæg, som igen bevirkede, at Niels Nielsen efterhånden blev en meget brugt foredragsholder over hele landet.

Hans foredrag sluttede altid med, at han klappede af sig selv.

Men som tidligere fortalt, kunne der skrives en bog om Niels Nielsen, der døde juleaften 1905, nærmest hjerneskadet.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Niels Nielsen

Historien bag Navnet 2: Laugshusgade

“Skomagernes gade”.

Laugshusgade går fra Kirkestræde til Nyportstræde, og har fået navn efter gadens nr. 8, som i godt og vel 300 år var skomagernes laugshus.

Skomagerlauget er det ældste laug, man havde i Køge, og fik i 1478 tilkendt ejendommen efter en trætte med en mand fra Strøby og hans niece. De gamle laug virkede som fagforeninger, og deres magt og indflydelse var så stor, at Christian dA. i 1613 forsøgte at ophæve dem ved et dekret, så man kunne få fri prisdannelse og konkurrence, til kundernes fordel. Men kongen måtte allerede i 1621 ophæve forbudet.

Af andre laug man kender til her i Køge var skinderne, snedkerne, smedene, væverne, bødkerne, skrædderne, møllerne, bagerne og vognmændene. Alle disse laug havde hvert sit laugshus, som lå forskellige steder i byen.

Men skomagerne var de dominerende, og så sent som omkring 1800-tallet, havde Køge 25 skomagermestre, som med svende, lærlinge og familie udgjorde 193 personer. Så hele 12% af Køges 1526 indbyggere, var afhængige af skomageriet.

Selvfølgelig kunne byen ikke aftage den store produktion af sko og støvler selv, men Køges skomagere havde også det privilegium at de måtte sælge deres produktion i 10 andre byer på Sjælland.

Skomagerne dominerede byen så meget , så den vestre ende af Torvet var forbeholdt dem, og den del hed “Sudertorvet”. (Suder var det gamle ord for skomager).

Skomagernes gamle laugshus, der var en bindingsværksbygning, blev nedrevet i 1810, og et nyt opført. Lauget var imidlertid blevet så fattigt på grund af statsbankerotten, at de måtte sælge laugshuset. En senere ejer udvidede huset, der var på 7 fag, til de nuværende 12 fag.

I 1891 blev huset købt af skomager Lorentzen, og mange kan huske hans sØn, skindhandler Lorentzen, der drev en produkthandel, hvor vi, der var børn dengang, kunne tjene nogle lommepenge, når vi solgte jem, klude og ben, i Laugshusgade.

Fabrikationen af fodtøj blev i sidste del af 1800-tallet overtaget af fabrikker, og det bevirkede at skomagerfaget næsten forsvandt, men vi har da heldigvis steder her i Køge, hvor vort fodtøj kan blive forkælet, og vi har endda en kvindelig skomager.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Laugshusgade

Historien bag Navnet 2: L.A.B.

“En igangsætterforening”.

I trediverne, hvor Danmark også havde en stor arbejdsløshed, blev der startet en landsforening til bekæmpelse af arbejdsløsheden, den blev i daglig tale kun kaldt L.A.B.

Under krigen bredte der sig en sværm af lokalforeninger landet over, dels for at bekæmpe den stigende arbejdsløshed, men ikke mindst for at beholde arbejdskraften her i Danmark, fremfor at de blev henvist til arbejde i Tyskland, hvad man gerne gjorde.

I juli 1940 startede L.A.B.’s lokalforening i Køge, med fabrikant Niels Kjeldsen som formand, bankdirektør Søndergaard Nielsen som kasserer, og forretningsfører Carl Petersen som sekretær, der var 4 andre i bestyrelsen, bl.a. redaktør Einar Svarre.

Den nystartede forening begyndte aktiviteterne med at indsamle dicideret køkkenaffald, som husmødrene blev opfordret til at holde adskilt i affaldspanden. Dette affald blev afhentet af tidligere langtidsarbejdsløse, og nede på den gamle Oliemølle på Havnen blev der indrettet en stor ovn med et kogekar, hvor køkkenaffaldet blev blandet, kogt, og brugt til svinefoder. Resultatet var at man opfodrede 75 svin om året.

Foruden køkkenaffaldet indsamlede L.A.B. også gammelt ubrugeligt skotøj, cigarkasser, tørre kødben, strømper og klude, konservesdåser, cremetuber, øl- og mælkekapsler, staniol og sølvpapir, brugte søm, propper, sejlgarn, hår, urtepotter, grammofonplader og meget andet. Alene i 1942 beløb indsamlingen sig til 40 tons.

Men L.A.B. havde mange andre aktiviteter, der blev sat i gang. Der blev oprettet en systue, hvor mindrebemidlede kunne få omsyet brugt tøj til f.eks. børenetøj, for en pris af 10 øre pr. arbejdstime. Sycentralen havde til huse på Banegårdspladsen, hvor Genbrugsbutikken nu ligger, og havde på et tidspunkt 13 syersker og en direktrice ansat.

En vigtig gren af L.A.B.s arbejde var stødoptagning i skovene, hvor de optagne og flækkede stubbe gav et værdifuldt tilskud til opvarmningen i hjemmene. Der var i flere år beskæftiget mellem 10 og 20 mand med dette arbejde.

Der var mange andre gøremål som L.A.B. igangsatte: hørruskning, rønnebær og kastanieindsamling, cykelparkeringsvagttjeneste, piledyrkning med mere.

Efter krigen ebbede aktiviteterne langsomt ud efterhånden som der kom gang i Danmark igen, og først i halvtredserne indstilledes L.A.B.s arbejde.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: L.A.B.

Historien bag Navnet 2: Køge-Malmø Ruten

“Da Køge også havde en spritrute”.

Det var en festlig periode, da Køge også havde en færgeforbindelse med Sverige, en såkaldt “Spritrute”.

Engang i 1958 kom der en herre ind på Centralhotellet i Vestergade, og fortalte restauratøren, Aksel Johnsen, at vedkommende havde chartret en af 66-bådene med den hensigt, at oprette en færgeforbindelse fra Køge til Malmø. Han tilbød Aksel Johnsen at forpagte restaurantvirksomheden, og Aksel Johnsen slog til. I forvejen var Tobaks- og Spiritussalget bortforpagtet til restauratør Dahlstrøm, der tidligere havde drevet Klintekroen ved Mosede, indtil den brændte.

Johnsen og Dahlstrøm gik nu en travl tid i møde med alle forberedelserne, bl.a. blev der opstillet en pavillon, der skulle huse politi og toldvæsen, og med tilhørende afspærringer. Pavillonen kom til at ligge lige ud for “Pandekagehuset”.

Færgen, der skulle besejle ruten, hed “østersøen, og den kunne medtage 27 biler og 500 passagerer. Den skulle have daglig afgang kl. 9.00, samt desuden en aftensejllads torsdag, lørdag og søndag.

Endelig i oktober 1952 var alle skær klaret, nu manglede man bare 8 dage før jomfrusejlladsen, politimester Vagn Bros godkendelse og underskrift. Men ak og ve; ingen vidste hvor Vagn Bro var. Først en time før den fastsatte afsejlingstid, fandt man ham i Jylland. Vagn Bro blev fløjet hjem, så starten blev kun to timer forsinket. På det tidspunkt var hele havnearealet totalt spækket af nysgerrige, som var det kongeskibet “Dannebrogs” besøg, og færgen var totalt udsolgt.

Den var desværre for dyr, og den havde følgende besætning: l Kaptajn, 3 Styrmænd, l Maskinmester, samt 6 matroser plus en altmuligmand, ialt l3 personer. Desuden viste det sig, at “østersØen” var meget urolig i vandet, og tålte ikke sidevind. Meget af det passagerene tog indenbords i “østersøen” blev afleveret i Køge Bugt.

Men problemerne var langt fra overstået. Da der var gået et par dage, og færgen lå i Malmø Havn, blev den præsenteret for en stor regning for manglende betaling af havneafgifterne. Det viste sig at “Skibsrederen” ingen penge havde, så Johnsen og Dahlstrøm måtte betale havneafgiften, for at færgen kunne komme hjem til Køge igen. Her blev “Skibsrederen” sat i land, og Aksel Johnsen overtog derefter ledelsen.

Sejlladsen med “østersøen” sluttede i januar 1959, og resutatet var et kæmpeunderskud.

Det lykkedes for Johnsen, at finde et mere passende og stabilt skib i Tyskland. Det hed “Schleswig-Holstein”, med en mere passende besætning, ialt 5 personer, og prisen på chartringen var betydelig mere passende.

Den nye færge startede i september 1959, med restauratør Erland Christoffersen, fra restaurant “Bristol” på Torvet, som restauratør. Denne gang gik det betydelig bedre, indtil december, hvor der indtraf en voldsom snestorm den 7. december. Først flere dage senere lysnede trafiksituationen, men Aksel Johnsen besluttede at indstille færgeruten. Denne gang havde den givet et pænt overskud, men ikke nok til at dække det forrige underskud. Eventyret sluttede så med færgens sidste afgang, den 6. december 1959.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Køge-Malmø Ruten

Historien bag Navnet 2: Køge Sygekasse

“Der var kontrol på, om man var syg”.

I 1875 gik to mænd på Lovparken og rensede vandhullet, der var en rest af svenskernes voldgrave, fra besættelsen i 1658-60.

Den ene var graver og kirkebetjent Niels Hansen, som lige havde haft en lang sygdomsperiode, der næsten havde slået ham ud økonomisk, og den anden var havemand Jens Nielsen.

De talte om at oprette en sygekasse, som kunne hjælpe i en nødsituation, og det resulterede i, at den 2. april 1876 blev Køge Sygekasse startet.

Dens første formand blev Niels Hansen, som sad på formandsposten indtil 1902, hvorefter havemand Jens Niels overtog hvervet.

Sygekassen startede med 39 medlemmer, og kontingentet var i den første tid 64 Øre om måneden. I sygdomtilfælde fik man 66 øre om dagen, og byens tre læger fik 50 Øre pr. sygebesøg. Men medlemsantallet steg hurtigt, for det var betryggende at have en sygeforsikring.

Allerede i 1887 oprettedes en byggefond med det formål at skaffe boliger til ældre, værdigt trængende medlemmer af sygekassen.

I 1893 blev byggefondens første ejendom opført. Det var “Niels Hansens Minde”, der havde 14 to-værelses lejligheder, og ligger på Accisevej ; den er lige blevet renoveret for 6,6 millioner.

I 1902 byggedes “2 april stiftelse” i Nyportstræde, den havde 7 et-værelsers lejligheder. I 1909 byggedes Nyportstræde 43, med 6 to-værelsers lejligheder, og endelig i 1927 “Aldershvile” på Dyrlundsvej, der skal totalrenoveres i 1996.

Kontingenterne, der kom fra “nydende” og “ydende” medlemmer, blev ikke brugt på overdreven administration. Indtil 1922 var formandens privatbolig også sygekassekontor, men så flyttede man til Nyportstræde 47.Medlemskaren blev større og større, og opgaverne ligeledes. Fra 1921 blev der ansat en hjemmesygeplejerske.

Til sidst blev kontorforholdende for trange, så i 1939 byggedes administrationsbygningen, nederst på Nyportstrædes vestre side.

Men den l. april 1973, blev al sygesikring langt ind under den kommunale socialforvaltning.

Jeg fortalte, at kontingenterne ikke blev brugt til noget unødvendigt, men sygekassen sørgede også for, at medlemmerne ikke snød. Man havde en kontrollør, der ved sygdomstilfælde foretog stikprøver i hjemmene, for at se om den syge var hjemme, og mange gange mødte kontrollanten op ved biografernes udgange, når filmen var forbi.

Dengang kendte næsten alle hinanden, og det var ikke morsomt at miste sygekassens dagpenge.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Køge Sygekasse

Historien bag Navnet 2: Køge Huskors

“En uhyggelig periode i Køges historie”.

Hent historien som mp3-lydfil her

Køge Huskors er blevet beskrevet mange gange, men alligevel bliver jeg stadig spurgt om denne mørke og uhyggelige periode i Køges lange historie.

På hjørnet af Torvet og Nørregade boede i 1600-tallet en kræmmer der hed Hans Bartskjær. Familien havde en plejesøn, der var 11 år da det hele startede. Han led åbenbart af apopleksi, og dengang kunne hans anfald kun betyde, at drengen var besat af djævelen.

Hans Bartskjærs kone, der hed Anne, har åbenbart været en trættekær kone, og en dag kom hun i skænderi med en anden kone, der hed Johanne Thomses, der boede i Bygaardstræde (hvor Rådhusarkaden nu ligger). Skænderiet fandt sted sidst i november 1611, og samtidig var en kone fra Egøje, Boels Peders og hendes datter, anklaget for trolddom. De havde under forhørene nævnt Johanne Thomses, som deres medskyldige, og da der i lang tid havde foregået uforklarlige ting i Hans Bartskjærs gård, blev Johanne Tomses også anklaget heri. De uforklarlige hændelser hos Hans Bartskjær, var først og fremmest plejesønnens apopleksiske anfald, og desuden havde Hans Bartskjær tit om natten, så ondt i ryggen, som om der lå en kornsæk på hans ryg. l det hele taget alt, hvad der skete af ulykker, skyldtes Johanne Thomses.

Dommen over Johanne Thomses faldt den 24 august 1612, men først havde hun under “pinligt” forhør angivet 4 andre kvinder, Valborg Bødkers, Maren i Ringsbjerg, Mette Banghors og Kirsten Lauritzdatter, der også blev dømt for at have tisset i døbefonden i Kirken, for at blive kureret for en medfødt hofteskade. Den 11. september blev Johanne og Kirsten brændt på galgebakken, der lå lidt nord for Norske Løve, der dengang hed Ravnsborg.

Sagen mod Mette Banghors begyndte 16. oktober 1612, og en af de alvorlige anklager mod hende var, at under et af de “pinlige ” forhør indrømmede hun, at have haft samleje med djævelen, ved Ellebækken, der løber gennem den lille skov, hvor Skovparken nu ligger. Bækken blev i mange år kun kaldt for Mette Banghors bæk. Også Mette Banghors indrømmede endvidere navnene på hendes “medskyldige”, og hekseprocessen rullede således videre efter dommen over Mette Banghors, der lød på brænding på bålet, og det fandt sted i december 1612.

Hekseforfølgelserne syntes ingen ende at have, og først i 1615 standsede de endelig, men da havde 14 uskyldige kvinder lidt døden på bålet.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Køge Huskors

Historien bag Navnet 2: Køge Bysegl

“Sigllum. Civitatis. Kokae”.

Det er den latinske indskrift på Køges første bysegl, og det betyder Køge stads segl. Det er bevaret som fragment under et brev fra 1329, altså kun 41 år efter Køge fik de første købstadsprivilegier. Graveringen på seglet viser en plankebro over et vandløb, med en kongekrone over broen, og øverst et kors, samt Vorherres beskyttende hånd.

Det næste segl forekommer for første gang i 1574, men nu er der tilføjet et porttårn for enden af plankebroen. Porttårnet skal uden tvivl markere Sønderport. Nu omtales byseglet for første gang som byvåben.

Det nuværende byvåben har fået form som et ridderskjold, og fra 1909 har byvåbnet fået farver. Tårnet, broen og korset skal være rødt, åbredderne grønne, kronen gul, og åbølgerne skal være henholdsvis gule og blå. Hånden skal være hvid og ærmet blåt, og baggrunden gul.

Det er endeligt nu blevet konstateret hvorfra tårnet stammer, for i foråret 1994, da renoveringen af Brogade begyndte, og der skulle lægges nye kloakrør, stødte gravemaskinerne på fundamentet af Sønderport. Museumsinspektør Ulla Fraes Rasmussen, som faktisk havde overværet fjernelsen af hver grabfuld jord, kunne begynde en registrering og opmåling af fundamentet til Sønderport, under voldsomt tidspres. Ved færdiggørelsen af Brogade blev Sønderports beliggenhed markeret i Brostensbelægningen.

Sønderport lå noget nordligere end man havde forventet. Det viste sig, at den havde været et muret tårn på 4 gange 4 meter, med en halvanden meter bred gennemkørsel. Det er næsten sikkert, at Sønderport har set ud som det ser ud på på det nuværende byvåben. Tårnet må være opført omkring år 1400, og det må være blevet revet ned af svenskerne under deres besættelse af Køge, som de byggede om til en veritabel fæstning i 1658-1660, med volde, voldgrave og II bastioner.

Allerede i foråret 1993 blev det bekræftet, at Køge havde haft murede Byporte, idet man under opgravningen til naturgas, stødte på fundamentsrester fra en byport, der havde ligget lige ud for indgangen til Tøxens skole i Nørregade. En grundig og omfattende udgravning afslØrede, at Nørreport havde ligget der. Nørreport havde bestået af et 6 gange 6 meter stort tårn, som havde været bygget af munkesten og kridtsten, omtrent som kirken er blevet bygget. Nørreport var betydelig større end SØnderport, og porten havde en gennemkørselsport på 3 meter. Nørreports størrelse er ligeledes markeret i gadebelægningen.

Nu hvor Vestergade står lige foran en renovering og kloakering, er man spændt på det nøjagtige sted hvor Vesterport har ligget, samt størrelsen på denne byport.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Køge Bysegl

Historien bag Navnet 2: Kureer

“Kureer – blev navnet på en bil-pioner”.

Jeg er blevet spurgt hvorfra navnet “Kureer” stammer, og jeg må indrømme at jeg har måtte søge oplysninger, hos den tredie generation Kureer’ere, for ikke at for• tælle noget fejlagtigt.

Ifølge Hagerups leksikon betyder Kurer: “et ilbud med diplomatiske budskaber”, men det er ikke derfra navnet stammer.

Den 12 maj 1880 fik en gård- og teglværksejer i det nordlige Jylland en søn, der blev døbt Niels Christensen.

Han ville hverken være gård- eller teglværksejer, men ville være med til den transporttekniske udvikling, der var startet i den sidste halvdel af det forrige århundrede.

Efter skoletiden kom han i lære på cykelfabrikken “Jyden”, der ligger i Ålestrup. Han blev udlært som vulkanisør, et fag der nok kunne være brug for, med datidens hullede veje, og de skrøbelige dæk man dengang havde.

Men Niels Christensen ville være selvstændig, så da cykelfabrikken “Freiberg”, der lå i Silkeborg, søgte bestyrere til deres filialer, eller de filialer de agtede at oprette, blev Niels Christensen ansat som bestyrer af en forretning, som skulle ligge i Køge.

Niels Christensen kom til Køge som 23 årig, i 1903, og lejede et lokale der lå i Brogade nr. 22. Men lokalet skulle laves om så det egnede sig til cykelforretning. Den 9 marts 1904 åbnede forretningen med cykelfabrikken “Fribergs” cykel, og den hed “Kureer”.

Da den dygtige forretningsmand averterede med en cykel, der havde navnet “Kureer”, varede det ikke længe før han selv var kendt under dette navn. Ligeledes hans børn fik navnet i skolen af klassekammeraterne.

Cykelfabrikken “Friberg” gik fallit, så Niels Christensen købte forretningen, og der gik ikke ret lang tid før han tog salget af biler op. Ved sit 50 års jubilæum, som forretningsdrivende i Køge, siger han i et interview “Jeg kurerer biler og jeg ville hedde Kureer”.

Men takket være skrankepaver og papirnusseri i justitsministeriet, skulle der gå l3 år og 7 ansøgninger før tilladelsen til navneændringen endelig forelå i 1937.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Kureer

Historien bag Navnet 2: Kongsberg Alle

“Vejen, der ender i byens arrest”.

En rigtig Køge Fan, fra Kongsberg i Norge, der er nært tilknyttet til Kongsberg Guttemusikkorps, har igen besøgt Køge. Han har skrevet til mig, og er lidt skuffet over, at jeg endnu ikke har skrevet om Kongsberg Alle. Jeg iler med at gøre det godt igen.

Kongsberg Alle løber næsten parallelt med Skovparken, fra Søndre Alle. Den er en af de nyere veje i Køge, og blev først anlagt i 1976, da den skulle føre ned til Køge Politistation og Arresten, der flyttede til Kongsberg Alle i februar 1977. Vejen ender blindt, og har ikke andre bebyggelser.

Byen Kongsberg ligger i det sydlige Norge, i selve Telemarken og længere sydpå end Oslo.

Efter anden verdenskrig blev Køge og Kongsberg venskabsbyer, men først i 1950 kom der rigtig gang i venskabsforbindelserne.

Det var, da Kongsberg Guttemusikkorps gæstede Køge. Det velspillende drengemusikkorps fik sat gang i Køge Skoleorkester, der, under ledelse af Mogens Koefoed, startede igen i 1946, efter at have ligget stille siden før krigen. Det havde da kun 7 drenge, men nu satte de sig for at skulle spille lige så godt som de Kongsberg drenge.

Selve Kongsberg ligger ualmindeligt smukt mellem høje fjelde, og bliver gennemskåret af en meget vandrig foss, der hedder Lågen. Selve byen er et yndet sornmer- og vintersportssted, der bliver besøgt, ikke mindst af Køges sportsforeninger, for at dyste venskabskampe, samt selvfølgelig også af Køge Skoleorkester.

I bjergene, eller rettere fjeldene, fandt man i 1623 rige miner med sølvforekomster, og Chr.IV grundlagde byen i 1624, så det er efter ham at byen fik navnet Kongsberg. Sølvminerne kan stadig besøges af turisterne.

Jeg synes, at da man i Køge anlagde Kongsberg Alle, kunne man godt have fundet på et andet navn, end den Alle der ender i Politistationen og Arresten. Kongsberg fortjener bedre.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Kongsberg Alle

Historien bag Navnet 2: Kommunesammenlægningen

“Fra 6.952 til 32.000 indbyggere på 30 år”.

Kommunalreformskommissionen fastlagde i 1967 en ny kommuneinddeling for hele Danmark, hvorved 1360 kommuner blev reduceret til 277 på landsplan.

Men allerede sidst i trediverne begyndte forhandlinger mellem Køge kommune og Køge Landsogn, kaldet Sønderkøge. Landsognet havde Skole- og Kirkefællesskab, samt leverancer fra El- og Vandværk med Køge. Et væsentligt gode der manglede var Sygehusfællesskab, så alle der boede syd for Strandvejen, blev ved sygehusindlæggelse henvist til Fakse sygehus.

Forhandlingerne mundede ud i, at den første april 1940 blev Køge Landdistrikt indlemmet i Køge kommune, og befolkningsantallet blev forøget med 1447 personer, til ialt 8399. Tillige overtoges landdistriktets kassebeholdning på 56.393,06 kr.

Sverige havde i 1950-erne indført kommunesammenlægninger af små kommuner til storkommuner, for som sådanne kunne man bedre løfte større opgaver til fælles fordel. Det smittede af på Danmark, så man begyndte at diskutere for og imod, samt hvilke kommuner man helst ville sluttes sammen med.

Lellinge kommune besluttede sig på et tidligt tidspunkt, at de ønskede sig sammen med Køge, og efter flere forhandlinger, indlemmedes Lellinge i Køge kommune, den første april 1966, uden det store festivitas, men medbringende Lellinges kassebeholdning.

Men som tidligere fortalt, vedtog man i 1967, at reformen skulle træde i kraft den første april 1970.

Den første oktober 1967 blev det første møde afholdt på Hotel Hvide Hus, mellem Kommunalreformkommissionen og repræsentanter for Højeise, Ølsemagle, Herfølge, Sædder og Køge. Efter mange og lange møder blev man enige om den endelige sammenlægning, der fandt sted den første april 1970. Køge kommunes indbyggerantal steg pludseligt til 32.000, og kommunens areal, der tidligere var på 825 ha. steg til 12.293 20 ha., og byrådet blev udvidet til 21 medlemmer.

Nu havde man en storkommune, og med den kom også de store fællesopgaver, først og fremmest Rådhuset, som var påkrævet for at man kunne samle alle kommunens afdelinger på et sted. Det påkrævede Rensningsanlæg, udbyning af Vandværket, Skoler, Vuggestuer, Børnehaver, Fritidshjem, Bibliotek, Svømmehal og meget meget mere. Det var ikke alle, der var tilfredse med kommunesammenlægningen. I nattens mulm og mørke, blev der engang i oktober 1968, placeret en flere tons stor “Mindesten” ved kæmpehøjen på Nørremarken. Den har følgende indskrift: “Her hviler Omegnskommunerne, fred for fremtiden. De efterladte.”

Ingen kan “huske” hvem der placerede Mindestenen.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Kommunesammenlægningen

Historien bag Navnet 2: Kjøge Andels Svineslagteri

“Tidligt med på Andels-tanken”.

I sidste halvdel af 1800 tallet tog andelstanken alvorlig fart, ikke mindst blandt landbostanden, og Danmarks første andelssvineslagteri startede i Horsens i 1887.

Her i Østsjælland var der en landmand der hed Jens Christensen fra Vindsebækgård, der bevirkede, at en kreds af fremsynede landmænd og borgere fra 0stsjælland og Stevns startede Kjøge Andels Svineslagteri i Køge, kun 2 år efter det første andelsslagteri startede.

Slagteriet kom til at ligge i det nordre Køge, meget tæt ved stranden, faktisk lige ud for Niels Juels gade. Det blev indviet i 1889 og var på det tidspunkt et hypermoderne slagteri, der var normeret til 20.000 slagtninger om året. Som noget helt specielt var slagteriet forsynet med eget elektricitetsværk, der blev bygget af urmager Jens Hansen, ca. halvandet år før han oprettede Kjøge Lysstation. Den store administrationsbygning i to etager, hvoraf den øverste var bolig for slagteridirektøren, blev bygget i 1924.

De første svin blev slagtet den 24. januar 1890, og det første år nåede man at slagte 9408 svin, i 1963 som er det sidste år jeg har kendskab til slagtede man 250.233 svin.

En markant skikkelse i slagteriets historie er direktør Christen Gade, der beklædte direktørposten helt fra 1935, og fulgte slagteriet i op- og nedgangstider, eksempelvis svinekortene, der blev indført i kriseårene fra 1933 til 1940, og skulle begrænse griseproduktionen, for ikke at forglemme den strenge kødrationering under anden verdenskrig.

Slagteriets produkter solgtes overalt i Danmark under navnet “Eureka”, men også i stort omfang til eksport, bl.a. til England, hvor leverancerne skulle bestå af 4 baconsider der blev indsyet i wrappers, d.v.s. i hessian. Leverancerne blev leveret først med kølevogn og derefter med køleskib.

Desuden forsynedes mange af de østsjællandske slagtere med kødvarer, og desuden havde slagteriet selv slagteriudsalg; det første der stadig ligger på Torvet, startede i 1895. Herudover var der udsalg i Nørregade 51, samt Solrød Strand, Greve Strand og i Fakse Ladeplads.

Desværre kom der nye tider med rationaliseringer og fusioner, og i 1976 blev den store virksomhed og gode arbejdsplads fusioneret med andre sjællandske slagterier og flyttet til Ringsted, ligesom østsjællands Folkeblad, der ligeledes blev suget til Ringsted.

Det sidste svin blev slagtet på Køge Andels Svineslagteri den 8. august 1976, og bygningerne blev nedrevet i 1977.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Kjøge Andels Svineslagteri

Historien bag Navnet 2: Jernbanehotellet

“Det gamle træ, O’ lad det stå”.

Det store gamle elmetræ på jernbanepladsen – hvorfor står det netop der? Det træ, der i skrivende stund står endnu, men som nu desværre må falde for motorsaven, på grund af elmesyge.

Træet stammer fra en have eller et lystanlæg, der lå foran Jernbanehotellet, der igen lå foran jernbanestationen.

I juli 1885 åbnede badehotellet “Calunda”, der var blevet indrettet i en stor villa der var bygget af træ. Den havde tidligere været brugt ved en udstilling i København 1872, og var så blevet genopført i Køge.

Hotellet blev hurtigt et skattet og velbesøgt sted både for køgenserne og for de tilrejsende. Det lå jo meget centralt, lige overfor jernbanestationen, og det udstrålede en provinshygge, med den smukke bygning, og den hyggelige have, hvor der om sommeren var udendørs musik, når vejret tillod det.

I 1898 blev der opført en stor tilbygning, der bl.a. rummede en stor sal, hvor der blev afholdt baller, møder, koncerter, juletræsfester, og hvor den fra København kendte danseskole, “Lous og Petersen” holdt til.

Et arrangement, der var knapt så idyllisk, fandt sted i 1934, hvor salen var lejet ud til nationalsocialisterne til et møde, der havde supernazisten ritmester Lembcke, som hovedtaler.

Det var absolut ikke alle tilhørerne der var nazister, for da mødet var slut, var der meget få hele vinduer, borde og stole i salen.

Men bortset fra dette møde, der blev omtalt i mange af landets aviser, var det et dejligt sted. “Calunda”, som senere kom til at hedde Jernbanehotellet, havde selvfølgelig haft flere ejere i dets 51 årige levetid, men en ejer der stadig mindes var C.M.Lykke, der købte hotellet i 1916, og som solgte det i 1936 til et konsortium, der lod hotellet nedrive efter brand, og så opførte Hvidtfeldtsgården.

Så nu forsvinder det sidste synlige minde om Calunda, alias Jernbanehotellet, nemlig Elmetræet, der nåede at blive godt og vel 100 år.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Jernbanehotellet

Historien bag Navnet 2: Imprægneringsanstalten

“Arbejderne blev også imprægnerede”.

I 1700-tallet startede et tømmerhandlerfirma, der efterhånden blevet af landets førende.

Firmaet gik i arv i generationer, og grundlæggerens barnebarn Andreas Collstrop var en fremragende forretningsmand. Hans firma fik efterhånden afdelinger i Danzig og i de baltiske stater, og i 1883 opnåede han at få en kontrakt med Statsbanerne om levering af imprægnerede jernbanesveller.

Han så, at Køge lå centralt for importen af træ, og for videreforsendelsen af de færdige sveller, så derfor besluttede han at anlægge en imprægneringsanstalt i Køge, og den kom til at hedde Jul. Rütgersk Imprægneringsanstalt, R. Collstrop, og den startede i august 1889.

Navnet fik den efter opfinderen af den trykimprægnerende metode, Julius Rütgersk.

Svellerne og telefonpælene, som firmaet også imprægnerede, foregik ved at man i kæmpestore autoklaver pressede Klorzink og Kreosotolie ind i telefonpælenes og svellernes endetræ.

Arbejdsstyrken lå normalt på 40 arbejdere, men har på et tidspunkt været oppe på 80. Arbejderne skulle være af en solid støbning, for når svelleskibene skulle losses, blev det gjort manuelt, og alle svellerne blev båret på skuldrene og hver mand sin svelle.

På selve imprægneringsanstalten arbejdede de 8 timer dagligt i en os af kreosotolie, så deres hænder og ansigter var imprægnerede og brune som negre.

I 1939 blev hele fabrikken og lagerpladsen ramt af en storbrand, der tog mange dage at få slukket. Der udviklede sig så store røgrnasser at byen lå hen som under en solformørkelse.

Som årene gik faldt produktionen drastisk, for Statsbanerne gik over til støbte betonsveller, og telefonkablerne blev lagt i jorden.

I 1980 solgte imprægneringsanstalten, 3,5 tdr. land af deres lagerplads til Junckers Savværk, og i 1989 lukkede Køgeafdelingen totalt, og produktionen overflyttedes til Ishøj.

I løbet af 1994 er bygningerne, der ejes af D.S.B., blevet nedrevet.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Imprægneringsanstalten

Historien bag Navnet 2: Hotel Prinsen

“Også kaldet det store værtshus”.

På hjørnet af Torvet og Nørregade lå indtil 1950 et hotel, Hotel Prinsen, hvis historie er spændende, men også dramatisk.

Den først kendte ejer var Hans Bartskær, og det var i hans ejendom sagen om “Køge Huskors” startede. Sagen der endte med at 14 kvinder blev brændt på bålet for hekseri, det skete fra 1608 til 1615.

Hans Bartskær blev også kaldt Hans Kræmmer, og drev en købmandsgård i ejendommen, men havde “selvfølgelig” også et værtshus der lå i kælderen.

Først i 1715 fik den daværende ejer, Didrik Knudsen Brun, kg!’ bevilling til at holde priviligeret værtshus. I 1785 blev gården postgård, og blev drevet som sådan i en årrække. Den blev efterhånden det førende værtshus i Køge, og senere skiftede den navn fra “Det store Værtshus” til “Hotel Prinsen”.

I 1852 købte Jørgen Hendrik Glæiser, der havde købmandsforretning ud mod Torvet, hele ejendommen, og han ombyggede længen ud mod Nørregade i 1853.

Det bevirkede at hotellets renomme højnedes, men da man også gerne ville have del i markedsdagenes invasion af karle og piger, byggede man en pavillon, der blev kaldt “Kalkballen”, nede i Bygaardsstræde, hvor de kunne more sig.

I skænkestuen på Hotel Prinsen holdt byens pænere borgerskab til, og ved stambordet samledes byens spøgefugle omkring Puncebollen, og “Svoger” underholdt selskabet.

Men efterhånden blev hotellet mere og mere nedslidt og utidssvarende, så den sidste hotelejer, Johansen, solgte hotellet i 1950 til Andelsbanken og købmand Georg Hedager. Så nu kom der bank ud mod Torvet, og manufakturhandel ud mod Nørregade, i den bygning, der havde været gæstgiveri i 235 år, og et miljø måtte vige for de nye tider.

Da Andelsbanken i 1978 skulle have nyt boksanlæg i kælderen ud mod Torvet, stødte man på en sølvskat på 9 kilo, ialt 322 mønter. De kan være blevet skjult under den svenske besættelse i 1658-60, muligvis af en af de svenske officerer der var indkvarteret i gården.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Hotel Prinsen

Historien bag Navnet 2: Gravlunden i Lellingeskoven

“Ville begraves i egen jord”.

Nogle “skovvandrere” har spurgt til Gravlunden i LelIingeskoven, eller Skovhusvænge, som skoven faktisk hedder.

På Ejbyvejens østre side ligger der en gård der hedder Vittenbjerggaard, hvis mark ender helt nede ved Køge å, i skovens vestlige ende.

En landmand, der hed Niels Pedersen, født i 1856, købte som 26-årig, Vittenbjerggaard. Han blev gift med Petra, født Nielsen i 1886, og begge blev betaget af det fredfyldte stykke jord ned mod Køge å, så de besluttede at ansøge kirkeministeriet om tilladelse til at anlægge en gravlund på stedet. Så kunne de engang blive begravet på deres egen ejendom.

De fik tilladelsen, så de indrettede gravlunden, der blev indhegnet med et stengærde, og forsynet med en egetræslåge. Denne blev senere udskiftet med en smedejernslåge.

Gravlunden blev taget i brug i 1922, da Petra døde, 63 år gammel.

Niels Pedersen overlevede sin kone i 28 år, og døde i 1950 – 94 år gammel.

På gravlunden er der, foruden Petra og Jens Pedersens gravsteder, 3 bisættelser, hvoraf den yngste graver fra 1960.

Jeg kan anbefale en spadseretur gennem Lellingeskoven, eller Skovhusvænge; men Lellingeskoven vil den nok altid komme til at hedde. Hvis man følger åens nordre side, og ser de mange smukke partier, kan man ikke undgå at ende ved den lille gravlund, der ligger tæt ved Ejbyvejen.

Ved broen, der fører over Køge å, lå indtil 1823 Svinevadskroen der blev nedlagt og genopført lidt længere sydpå, ved vejen til Ringsted. Den fik navnet Yderholm kro, men som desværre lukkede da Ringstedvejen blev ført udenom kroen.

Yderholm kro rummede så mange minder for ældre køgensere, den var endestationen for mange skoleudflugter, for lørdagsballerne, søndagsudflugterne og så videre. Ja, således forgår alverdens herlighed.

Husk også at se denne artikel om gravlunden under historier.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 | Tagget | Kommentarer lukket til Historien bag Navnet 2: Gravlunden i Lellingeskoven