Torsdag den 6. juni blev Hit med Historiens nye bog præsenteret ved en reception i Køge Kirke. Her følger arkivleder Birte Brochs tale ved præsentationen:
Arkivleder Birte Brochs tale ved præsentationen af ”Hit med Historien, bind 6. Køge 1288 – 1500. Middelalderen”.
“Kære gæster
Køge er en planlagt by. De ældste kendte privilegier stammer fra 1288, som regnes for Køges grundlæggelse. Det var kong Erik Menved, der gav borgerne en række fordele, hvis de bosatte sig i byen. Derfor markerer vi i år købstadens 725 års jubilæum. Bogen om Køge i Middelalderen er altså super aktuel.
Dengang var der et meget omfattende sildefiskeri i Øresund. Derfor var der hvert år et stort marked ved Skanør og Falsterbo, der tiltrak rigtig mange købmænd og andre handlende fra hele Europa, især fra de nordtyske og pommerske Hansestæder.
Kongen ønskede en handelsplads også på den sjællandske side af Øresund, og han valgte området ved udmundingen af Køge Å. Kongen havde eneret til forstranden og til at anlægge købstæder.
Fra byens første tid findes i dag kun få spor; et af dem er byplanen. Gadenettet blev i store træk fastlagt i etableringsfasen efter pommersk forbillede. Fra gammel tid havde Vestergade været vejforbindelsen mellem landsbyen (Gammel) Køge og Stranden. Desuden har Brogade, Torvet og senere Nørregade og Nyportstræde været en del af de første gader.
Her i Sankt Nikolaj Kirke er der også spor fra den første tid. Der findes rester af den første stenkirke i tårnets østmur ind mod kirkens skib. Tårnet er også gammelt. Fire af de fem stokværk af kirketårnet stod færdige ca. 1324.
Navnet Køge kendes fra 1170, hvor det omtales i Sorø Klosters gavebog. Dengang har der været tale om landsbyen Køge, som lå vest for købstaden ved vore dages Gammelkjøgegaard. Den nye by overtog navnet fra landsbyen, der allerede i begyndelsen af 1300-årene omtales som Gammel Køge.
Navnet Køge betyder oprindeligt klump. Man kan tænke sig, at det første Køge har fået navn efter den klump, Køge Ås, som landsbyen lå tæt på.
Køge var en by med spredt bebyggelse og med intensiv kvægdrift i de første mange år. Mod den sene middelalder var befolkningen vokset til det femdobbelte og bebyggelsen blevet mere tæt.
Købstæderne havde eneret på handel og håndværk. I Køge var der både et tysk og et dansk kompagni – et tegn på byens rige handelsliv. Det eneste kendte lav fra middelalderens Køge er skomagerlavet, der omtales i 1476.
I perioden 1350-1450 gik man i Køge i gang med omfattende bygge- og anlægsarbejder. Man begyndte at opføre den store treskibede kirke, som skulle erstatte den ældre og mindre kirke. Fra samme tid stammer det Sankt Gertruds Kapel, som lå i udkanten af Vestergade. Endelig blev den oprindelige havn ved Fændediget i løbet af 1400-årene afløst af en havn ved Stranden, idet der blev anlagt bolværk og brokar ved den nordlige side af åmundingen.
De kirkelige byggerier fortsatte frem mod 1500. Kirketårnet fik tilføjet et ekstra stokværk, og i Vestergade blev der opført et Gråbrødrekloster i 1484. Selve klosteret blev forladt i forbindelse med Reformationen 1536, men der er stadig kirkegård på grunden i dag, ligesom der mange år efter Reformationen endnu var en kirke.
Under Grevens fejde i forbindelse med Reformationen vaklede borgerne i Køge lidt mellem de stridende parter, men endte dog med at være Chr. III’s tro undersåtter.
Middelalderen kalder vi den periode, hvor det meste af Europa var underlagt den katolske enhedskirke. Da kirken blev splittet omkring Reformationen, siger vi, at det markerer enden på Middelalderen.
Tak til alle for et rigtig godt samarbejde omkring endnu en bog og hjemmeside i serien og tak til sponsorerne: Kulturudvalget og Børne-og Ungdomsudvalget i Køge Kommune, Carlsen-Langes Legatstiftelse samt Lisa og Gudmund Jørgensens Fond.
Ikke mindst har vi haft et fortrinligt samarbejde med grafiker Thora Fisker og med bogens forfatter Inger Byrjalsen. Med tak for det giver jeg ordet videre til Inger”.