Vinder fundet i Byarkivets jubilæumskonkurrence
I anledning af Køges 725 års købstadsjubilæum, udarbejdede Køge Byhistoriske Arkiv en digital fotoudstilling. Udstillingen fokuserede på de 25 år der er gået, siden Køge holdt sit store 700 års jubilæum. Meget er stadig det samme i Køge, men der er også meget som er forandret på de bare 25 år.
I forbindelse med udstillingen, var der indbygget en skattejagt. Man skulle finde mindst 15 ud af 20 udstillede skærme og notere kodeordet fra hver skærm. Disse kodeord skulle samles sammen og sendes til byarkivet. Jessica Holmstrand var den heldige vinder af lodtrækningen og et gavekort på 500 kr. til Køge Handelsstandsforenings butikker.