Ærede råd
Køge har for tiden 2 borgmestre. Det er kræmmer Rasmus Pedersen og mig selv, Rasmus Sørensen Brochmand.
Vi markerer nu byens 300 års jubilæum. Når vi ser på dette århundrede, er der særlig grund til at mindes de urolige år i 1530’erne, hvor vi i Danmark forlod Romerkirken. Det kunne ikke gå længere med den handel med afladsbreve, som efterhånden var blevet en plage. Som om man kan købe sig til kortere tid i skærsilden. Nej, den gode Gud forlanger kun, at vi tror af et godt hjerte.
I Køge var vi med i første række, da vi i 1530 fik en lutheransk forkynder til byen. Vi fik også lempet de grå tiggermunke ud af klosteret og afskaffet alle de mange helgenaltre. I vore dage kan vi heldigvis sidde ned i kirken og forstå det sprog, som præsten prædiker.
Men det var urolige tider med borgerkrig og besættelse af byen. Først kom Grev Christoffer og slog sit hovedkvarter op i byen, og senere var det Johan Rantzau, som vi måtte lukke ind. Heldigvis fik vor kære gamle konge Christian 3. reformeret kirken og genskabt freden.
Der er stadig fremgang for handelslivet, men det er også nødvendigt, for vi pålægges flere og flere skatter og andre byrder. Sidst var det brudeskatten, som kongen har udskrevet, fordi prinsesse Anna skal giftes med kongen af Skotland. Prinsessens og landets lykke ligger os meget på sinde, men det er mange penge, og Køge er blevet pålagt større brudeskat end for eksempel Ringsted.
Det gør det ikke bedre, at vi i byen til stadighed skal betale for indkvartering af soldater og stille med mænd og vogne, når Kongen eller hans hof rejser igennem Køge. Hovedvejen mod syd fører jo gennem Køge, og det lægger store byrder på os.
En ny plage har vist sig i byen. Onde folk er begyndt at øve trolddomskunster for at skade deres medborgere. Per Tordsens hustru var en af dem. Hun gik fri for straf, fordi borgmestrene ikke turde sværge på det. Det er som om, Kongen og Retten ikke rigtig tager trolddom alvorligt. Vi må håbe, det ændrer sig.
Vi kan i dag holde rådsmøder i vort prægtige rådhus, som vi begyndte at bygge for 36 år siden. Det pryder byens store torv, som det står med røde mure og svungne gavle og ornamenter i sandsten. Det er en driftig by værdig og lige så fint som i de velhavende nederlandske byer. Heldigvis fik vi i sin tid lov til at nedrive klosteret og kapellet i Vestergade og anvende mursten og andre materialer til at opføre et nyt rådhus. Det hjalp på økonomien.
Oplæring af de kommende slægter ligger os meget på sinde. Køge kan bryste sig af at have en moderne latinskole lige syd for Sankt Nikolaj Kirke i Nørregade. Her lærer byens opvakte drenge latin, græsk og hebræisk, så de kan blive gode teologer engang. Vi hører dem i kirken om søndagen, hvor de synger oppe fra det nye fine sangerpulpitur.
Jeg ser frem til, at mine egne sønner skal i den lærde skole. Især har jeg store forhåbninger til min søn Jesper Brochmand, som jeg tror, bliver til noget stort en dag.
Borgmestre
1574-1588, Peder Pedersen, kræmmer
1587-1599, Rasmus Sørensen Brochmand