Slaget indledes ved Ølsemagle Lyng

Den danske hær er i Holsten – Sjælland er ubeskyttet
Den danske hær befandt sig i Holsten for at forhindre en invasion fra Napoleon. Her var også Bosniak-eskadronen, som ellers havde hjemsted i Køge.

Borgervæbningen i Køge
Køges forsvar var dermed overladt til borgervæbningen. Fra 1803 findes der en lægdsrulle, der fortæller, at der var omkring 250 borgere indskrevet. De var dog dårligt udstyrede og mandskabet ofte ældre.
Kort før Træskoslaget lykkedes det for en engelsk patrulje på blot 24 mand at afvæbne borgervæbningen.

Borgerlig Artilleriofficer

Landeværnet – I teorien og virkeligheden
Landeværnet blev oprettet efter Slaget på Rheden i 1801. Landeværnet skulle have geværer, bajonetter, sabler, pistoler og 2 stk. 3-punds kanoner pr. 150 mand. Uniformerne skulle være røde med blå krave og opslag, små knapper, rund hat, grøn fjerbusk, lærredsbukser og sort lædertøj.

 

 

 

 

Sådan skulle Landeværnssoldaten se ud. Virkeligheden lå dog langt fra dette idealiserede billede.

Et var dog forordningen, noget andet var de faktiske forhold. Soldaterne var en sammensat gruppe og officererne havde ikke nødvendigvis militær baggrund. Der skulle kun øves 6 søndage om året. De våben der fandtes, var sammensat af dele fra ældre geværtyper.
Der manglede penge til udrustning, så langt fra alle kunne udrustes efter forskrifterne. De måtte derfor nøjes med de klassiske folkevåben: Spyd, forke og leer.
Så der var milevidt fra forordning til virkelighed.

 

 

 

 

Tidslinie for tiden op til Træskoslaget:

  • 3.8.  Den engelske flåde står ind i Øresund.
  • 11.8.   Kronprinsen udsender ordre om dannelse af et forsvar for hovedstaden.
  • 15.8.  Generalmajor Oxholm forlader København med ordre om at mobilisere Søndre Sjællandske Landeværnsregiment (Bataljoner fra Lolland, Falster og Møn).
  • 16.8  Engelsk landgang ved Vedbæk om natten. Generalløjtnant Castenschiold forlader København for at mobilisere Landeværnet for Sjælland.
  • 17.8.  Engelske landsætninger ved Skovshoved og Køge Bugt indeslutter hovedstaden i en ring
  • 20.8. Kronprinsen afsender ordre om Sjællands forsvar.
  • Castenschiold og Oxholms styrker skal forenes ved Køge.
  • 24.8.  Borgervæbningen i Køge (250 mand) afvæbnes af engelsk rytteri (24 mand).
  • 26.8. Castenschiolds styrker bevæger sig fra Roskildeegnen mod Køge og slår lejr.
  • 27.8.  Wellesley får ordre om at finde og nedkæmpe Landeværnet.
  • 28.8.  Wellesley afsender hovedstyrken mod Køge.
  • 28.8.  Oxholm indleder ilmarch fra Fakse mod Køge.
  • 9. og 10 bataljon ankommer samtidig med, at slaget indledes.
  • 29.8.  Slaget udkæmpes (Se herunder).

 

Denne følgende tidslinie dækker selve slaget den 29. august 1807 i nogle få hovedpunkter:

Tidslinie over slaget den 29. august 1807

Kl 5. De engelske tropper nærmer sig Køge.
Wellesleys hovedstyrke marcherer direkte mod Køge. En mindre styrke under von Linsingen er taget afsted fra København midt om natten for at foretage en knibtangsmanøvre og angribe syd om Køge, for at angribe bagfra og forhindre landeværnet i at undslippe.

Kl. 9. Slaget indledes på markerne nord for Køge.
Den engelske hovedstyrke står klar lidt syd for Skillingskroen. Landeværnet er gået i stilling ca. 1200 meter sydligere. Kampen indledes med kanonbeskydning. Det danske artilleri løber dog hurtigt tør for ammunition,
da der ikke er medbragt tilstrækkelige forsyninger. (Resten er stadig låst inde i krudtdepotet i skt. Nikolai kirke).

Kl. 10.00 Wellesley angriber.
Wellesley beslutter at angribe, og den danske linie bryder hurtigt sammen. Danskerne flygter, men danner en ny forsvarslinie langs den nuværende Zoffmannsvej.

Kl. 11.00 Spredte forsøg på modstand
Den nye forsvarslinie angribes også, anført af det skotske 92. regiment, The Gordons Highlanders. De danske soldater holder stand en kort tid, hvorefter landeværnet flygter tilbage mod Køge by. Herefter foregår en uorganiseret og spredt kamp fra hus til hus i byen frem til ca. kl. 13. Nogle soldater forskanser sig i Rådhuset, og forsøger at tage kampen op mod overmagten.
Wellesley skrev rosende om dem i sin rapport:
at skønt de danske flygtede med bestyrtelse og overilelse og til dels bortkastede våben og klæder, så udviste dog den ny milits en modig ånd. Nogle af disse rå rekrutter fyrede ud af vinduerne i Køge på vort kavaleri og lode sig nedskyde af vort infanteri. Andre skjulte sig bag de i rækker stående kornneg på markerne og skøde herfra på deres forfølgere, ikke uden tab for os”.

Under denne fase af kampen lykkes det en del af de overlevende danske landeværnssoldater at flygte mod syd. Mange smider træskoene for at kunne løbe hurtigere – heraf navnet ”Træskoslaget”!

Kl. 16 Slaget slutter på Herfølge Kirkegård
Nogle af de flygtende bliver reorganiseret af general Oxholm omkring Herfølge kirke, hvorefter de forskanser sig bag kirkegårdsmuren, og en kort kamp følger. Da overmagten er for stor, har de dog intet andet valg end at overgive sig. Slaget er forbi.