Proppen i Østersøen
Danmark ligger geografisk som en prop i Østersøen og kunne derfor kontrollere sejladsen – særlig dengang det danske rige også bestod af Norge, Skåne, Halland og Blekinge.
Dette benyttede Danmark sig i høj grad af ved at opkræve Øresundstold fra 1429 – 1857. Øresundstolden var Danmarks største enkeltindtægt i disse ca. 430 år! Krigene mod Sverige i 1500 – 1700 – tallet drejede sig i høj grad om hvem, som beherskede sejladsen på Østersøen. Da varerne fra Østersøen var meget vigtige for både England og Holland, førte de en ligevægtspolitik ved at støtte den næststærkeste af Danmark og Sverige. Holland sendte flere gange hjælpeflåder til støtte for Danmark for at sikre den frie handel på Østersøen.
Varerne derfra var så vigtige for Holland, at de kaldte Østersøhandlen for ”Moderhandlen”.
Englandskrigene 1801, 1807 – 1814
England havde gennem 1700 – tallet kæmpet med Frankrig om kolonier både i Indien og andre steder i Asien, men i allerhøjeste grad i Nordamerika og Vestindien.
Der havde Danmark sine 3 små Vestindiske øer, hvorfra vi som neutralt land drev en omfattende handel – også under den amerikanske frihedskrig – til de forskellige krigsførende lande.
Danmark hævdede som neutralt land princippet ”frit skib – fri ladning” og ville besejle alle krigsførende havne.
Selvom Sverige gerne ville erobre Norge, og Preussen ville erobre Holsten, Slesvig og måske hele Jylland, indgik Danmark et væbnet neutralitetsforbund sammen med dem og Rusland, for fælles at kunne forsvare den fri skibstrafik på Østersøen, som England gerne ville have for sig selv og i hvert fald ville udelukke fjenden Frankrig fra de krigsvigtige varer fra Østersøen.
Slaget på Rheden 1801
Da Danmark endnu engang afviste al engelsk kontrol af handelsskibe overalt i verden, angreb England København d. 2. april 1801 med en stor engelsk flåde.
Tidspunktet var velvalgt, for den svenske og russiske flåde var stadig indefrosne og ikke parate længere oppe i Østersøen.
Englænderne ville ødelægge den store og stærke danske orlogsflåde, således at Danmark ikke længere kunne kontrollere besejlingen af Østersøen. Dette lykkedes for admiral Nelson og hans chef Hyde Parker i det store søslag på Københavns Rhed.
Udenrigspolitik
Siden 1801 var Danmark blevet fanget i et udenrigspolitisk dilemma. Deltog Danmark sammen med Frankrigs Napoleon, ville England ødelægge den blomstrende søfart og handel, afskære Danmark fra Norge, Færøerne, Island, Grønland og beslaglægge de Vestindiske- og Afrikanske kolonier.
Desuden ville Sverige erobre Norge, og Preussen var ude efter Holsten, Slesvig og måske hele Jylland.
Holdt Danmark med England, var der stor risiko for, at Napoleons tropper ville besætte Slesvig, Holsten og Jylland. De franske styrker huserede i Nordtyskland over mod Rusland og havde netop halveret Preussen!
1807 – 1814
England gav 13. august 1807 Danmark et ultimatum om at udlevere sin flåde til briterne som pant på sin neutralitet. Dette var uantageligt for at kunne holde sammen på riget.
Den 16. august gik englænderne i land ved Vedbæk. Englænderne disponerede i alt over 30.000 krigsvante og veltrænede soldater. De nedkæmpede det Sjællandske Landeværn ved Køge d. 29. august.
Englænderne belejrede København, krævede orlogsflåden udleveret og foretog d. 2. – 5. september et af verdens første raket- og bombeangreb mod de tæt beboede kvarterer i København, som ikke var militære mål.
Den danske orlogsflåde blev taget, orlogsværftet ødelagt, så nye skibe ikke kunne bygges samt alle brugbare materialer bortfjernet. 1807 – 14 byggede Danmark dog mange små rokanonbåde, som i stille vejr kunne erobre mindre engelske skibe. Desuden blev mange private kaperfartøjer (statsautoriseret sørøveri!) udrustet, som kunne opsnappe fjendens handelsfartøjer.
Men kontrollen med besejlingen af Østersøen var hos englænderne, og Norge var afskåret fra Danmark samt kornleverancerne derfra, hvilket medførte udbredt hungersnød i Norge.
Illustrationer:
Et dansk skib visiteres af englænderne.
Slaget på Rheden i København.
Københavns bombardement 1807.
Danske kaperfartøjer angriber i vindstille vejr.