Slaget ender på Herfølge Kirkegård

Herfølge Kirkes placering i det åbne landskab.

Scheels Hospital.

Generalmajor Oxholm, der forsøgte at organisere et sidste desperat forsvar.

Udsigten fra Scheels Hospital. Bemærk Møllebakken i baggrunden, hvorfra englænderne beskød kirkegården med kanoner.

Slaget på Herfølge kirkegård – Et sidste forsvar
Efter nederlaget udenfor og i Køge, forsøgte general Oxholm at organisere en sidste forsvarspost, bestående af flygtende soldater, ved Herfølge kirke. I alt ca. 120 mand lykkedes det at samle på kirkegården. Herfølge Kirke er en højtliggende kirke med tykke høje kirkegårdsmure og er derfor et godt forsvarspunkt.
Også i Herfølge blev kirkebygningen derfor brugt til – dette for os noget uvante – formål. Både præst og degn var dog forsvundet og med dem også nøglen til kirken. Døren måtte derfor brækkes op.
Det lykkedes i første omgang for Landeværnet at holde fortroppen stangen, men efterhånden nåede flere tropper og også kanoner fra det ridende artilleri frem, og blev opstillet på møllebakken øst for byen. Oxholm indså efter en kort kamp, at modstand var nytteløs, og besluttede at overgive sig.

Englænderne i Herfølge
De engelske tropper slog sig herefter ned i den tomme landsby, for alle var flygtet fra Herfølge. En soldat fra den engelske hær skrev i sine erindringer, at kvinder og børn gemte sig i smuthuller, da de ikke ventede andet end døden ved synet af de engelske tropper.
Kirkens oblatæske blev røvet ved denne lejlighed. Den nuværende erstatning bærer indskriften ”Bekostet af Vallø Stift i stedet for den af de Engelske Tropper bortrøvede den 29. august 1807”.

Tab af menneskeliv
Slaget kostede 2 mennesker livet, 13 blev sårede på kirkegården og flere udenfor. Der blev også taget fanger: 5 officerer, 1 tambur og omkring 120 menige faldt i hænderne på de engelske soldater.
Fangerne blev ført bort og sat på pramme i Øresund. På den måde var de forhindrede i at genoptage kampen og samtidig skulle der ikke afsættes soldater til bevogtning. De sårede blev transporteret til Herfølge præstegård, hvor provstinde Helen Margrethe Tønnesen, født Mørch (1773-1809), tog sig af de sårede.

Provst M. P. Kruse, Højelse, kom forbi senere på dagen og skrev om hende:
Hun vidste med klogskab og ånds bestemthed, understøttet ved hendes sprogkundskaber, at behandle de sejrende fjender, medens hun – til stede overalt – også med sit hjertes inderlige ømhed vederkvægede og plejede de sårede”.

Hvad kirkebogen fortæller
I kirkebogen skrev provst Tønnes Tønnesen, at 6 landeværnsmænd, der blev dræbt på flugten fra Køge og 2 engelske soldater, blev begravet på Herfølge Kirkegård.
Her blev også 3 civile begravede, nemlig strandridder Søren Lerche fra Søllerup, der nægtede at vise fjenden vej gennem skoven, en dreng fra Aashøj og en gammel mand fra Ejby Sogn.
Adskillige landeværnsmænd blev desuden, efter øvrighedens befaling, nedgravede på det sted, hvor de var faldne.