Køge omkring 1807
Den lille købstad, Køge, lå inden for byportene ved Køge Å, for enden af Nørregade før Norske Løve og ved enden af Vestergade.
Så var der havnen, der netop var uddybet og forbedret, og
hvorfra den udenbys handel foregik.
Byen havde knap 1.600 indbyggere og var måske lidt gammeldags med sine mange renæssancekøbmandsgårde og den store middelalderlige Skt. Nikolai kirke. København havde ca. 100.000 indbyggere.
Det grumme, middelalderlige rettersted, ”Køge Kag”, stod på torvet indtil få år før Rådhuset blev moderniseret 1803 til tidens nye stil: Empiren.
Købstaden Køge
Købstaden havde eneret på handel og håndværk. Der skulle således betales accisse (told) og stadeplads, når bønderne tog ind og solgte varer på Køge Torv om onsdagen eller lørdagen. Der var også stort marked 3 gange om året. Håndværkslavene havde eneret på de fleste håndværk. I landsbyerne måtte kun smed, murer og tømrer udøve deres fag. Køge havde derfor mange håndværkere bosat i byens stræder, som solgte deres varer på torvet.
Empiren
Empirestilen var inspireret af den klassiske romerske og græske stil både indenfor arkitektur og kvindernes nu, enkle klædedragt i tynde stoffer, suppleret med stor kysehat.
Den klassiske inspiration ses tydeligt på trekanten over hoveddøren på Køge Rådhus.
Herremoden var meget enklere end før og stærkt inspireret af Napoleonstidens uniformer.
Nationalisme
Fæstebønderne, håndværkerne og de øvrige stænder havde hidtil kun følt et ringe nationalt fællesskab inden for det multinationale Danske Rige, som bestod af tyskere i Holsten og Slesvig, danskere og nordmænd.
De omrejsende håndværkere, bønder, købmænd og andre stænder følte førhen et større fællesskab inden for standen end inden for nationen. Dette ændrede sig langsomt efter den franske revolution og under Napoleonskrigen, samtidig med at romantikken prægede både kunst, videnskab og den nationale holdning, således at tanken om ”nationalstater” opstod. For bønderne omfattede ”fædrelandet” dog længe måske kun den egn, de kendte.