I den nordisk mytologi betyder “Gimle” de lykkelige slægters bolig i den fornyede verden, der kom efter Ragnarok. Målet er altså gimle.
Antal deltagere: 2-10 personer
Redskaber: Kugler af glas, sten eller ler.
Plads: Faststampet jævn jord eller grus.
Lav fem huller i jorden i en kreds med et sjette hul i midten. De fem huller er forhindringer og den sjette hul er målet. Alle spillere lægger et par kugler i målet. Det er en puljen til vinderen.
Tegn en linie ca. 2-3 meter fra hullerne og herfra triller i på skift en kugle i midterhullet.
Jo længere væk, desto sværere bliver det selvfølgelig.
Skyder man sin kugle i mål får man alle de kugler der allerede ligger dér.
Triller man en kugle ned i ét af de fem forhindringer, er kuglen tabt og lægges over i puljen i midterhullet. De kugler, som ikke rammer ned i nogen af hullerne, må man bruge igen i en ny runde af spillet. Spillet fortsætter til én spiller har vundet hele puljen af kugler.
Kilde: Legefolderen fra Historiens Dag 2006 / Gerlev legepark.