Mange steder i Køge by står næsten uforandret fra 1807. Her kan du læse om nogle af stederne.
Gammelkjøgegaard
Englænderne blev opdaget fra et loftsvindue på gammelkjøgegaard kl. 06.30
Med en kikkert så major Von Moltke fjenden på vejen fra Roskilde i nærheden af Skillingskroen.
Køge rådhus
Under kampene i byen besatte og forsvarede en del landeværnssoldater rådhuset.
Efter slaget indrettede englænderne en vin- og billardstue i stueetagen, øverst var der lazaret og operationsstue. Både danske og engelske sårede blev behandlede her af danske og engelske læger i fællesskab.
Mange landeværnsmænd havde skudsår i ryggen eller sædet, hvilket vidner om flugten.
Rådhuset stammer helt tilbage fra 1552. I 1803 fik huset en ret gennemgribende ombygning, der resulterede i det udseende der kendes i dag. Så rådhusets ydre er stort set udforandret siden 1807.
Skt. Nikolai kirke
Skt. Nikolai kirke blev anvendt som ammunitions- og krudtdepot af den danske styrke. I kirken lå det nemlig forsvarligt aflåst. I kampens tumult blev nøglen glemt, og de få danske kanoner der var til rådighed, løb derfor hurtigt ud for ammunition.
Kirken blev inden byens erobring anvendt til ”laboratorium” til fremstilling af ladninger til artilleri og færdige patroner.
Efter slaget blev krudtet den 30. august ført ombord på skibene på reden i Køge havn. Over tyve vogne førte dem til havnepladsen.
Norske Løve
General Wellesley havde efter slaget (29.– 30. august) sit hovedkvarter her. “I et ”vinhus”
beliggende et stykke forbi skydebaneselskabets gildeshus på højre hånd når man ad Nørregade gik nordpå”. Det var sandsynligvis Norske Løve denne samtidige kilde taler om.
Byen blev gennemsøgt for landkort og alle bragt til generalen.
Thannings Gård
(Nørregade 24, Køge)
General Castenschiold opslog sit hovedkvarter i Thannings gård i dagene op til Træskoslaget, fra den 26. til 29. august 1807.
Ødelæggelser i byen under og efter slaget
Efter slaget indkvarterede englænderne sig i Køge.
Da englænderne igen forlod Køge, mødte de skadeslidte frem ved bytinget den 2. oktober 1807, med deres krav om økonomisk kompensation fra bystyret. Adskillige borgere mødte op for at redegøre for, hvad de engelske tropper havde afkrævet eller frataget dem uden betaling. Alle krav blev skrevet ned, og derfor kender vi i dag ret nøje til omfanget af ødelæggelser og plyndringer i Køge i 1807.
Der herskede en vis militær justits, som forhindrede de værste ulykker. Dog trådte de ud af kraft ved flere lejligheder. Særligt de medrejsende engelske kvinder var frygtede:
“De engelske kvinder stod ikke under Krigsloven og altsaa, imedens Mændene bleve opklynget for den mindste Tyverie-Bagatel, lode de dem ustraffet plyndre og stiæle saa meget, de kunde overkomme, hvad altsaa foraarsagede: at Indvaanerne nu vare langt mere forfærdede over disse Qvinder, end for soldaterne selv”.
Oversigt over ødelæggelser i byen
Om ødelæggelserne i Vestergade skrev Frederik Agre i 1807:
“I den heele Gade, vi passerede fra Bommen af og til Torvet lige for, var ikke et eeneste Huses Vinduer, som med Blye og alt var hugget ind, skaanede, eller nogen hel Rude at see, ikke een af de forfærdede Indvaanere at see paa Gaden; men ængstelig bag deres Døre og sønderhuggede ruder kiggede efter os, som de formodentlig ansaae for opfanget Husar-bytte eller Mistænkelige”.
Overblik over ødelæggelserne fordelt på nuværende adresser:
Da englænderne forlod Køge blev der lavet en oversigt over skaderne der var sket i forbindelse med besættelsen af Køge. Derfor har vi et ret tydeligt indblik i nogle af de ødelæggelser det medførte i Køge.
Torvet 6-8
Købmand Peter Schiøtt,
Indkvartering og befordring 10 rdl.
Torvet 17
Brændevinsbrænder Folmer Dyrlund
Leverede på byens vegne 6 tønder havre og 300 pund oksekød.
Torvet 19
Jomfru Elisabeth Højelse
Engelske tropper borttog varer uden regning 69 rdl
Torvet 20
Købmand Jacob Fich
Varer for 150 rdl.
Nørregade 3
Brændevinsbrænder Johan Fischer
Regning for indkvartering og drikkevarer, i alt 28 rdl.
Nørregade
5-7 Købmand Lars Olsen
En ny jagt blev borttaget af de to engelske brigger på Køge red. Fik desuden afbrændt to pramme. Spolerede døre, vinduer og karme på to af hans huse.
Nørregade
8 Lodsen Crilles Asmussen
Fik afbrændt en båd på to læster 60 rdl. + mindre båd, 40 rdl. Desuden en fladbundet pram som tilhørte byen, som brugtes til stene (8 læster) kostede 420 rdl.
Nørregade
22 Købmand Hans Chr. Hansen
Havde en specificeret regning og måtte indkvartere 50 soldater og 2 officerer.
Nørregade
24 Brændevinshandler Thanning.
Mistede en sort hoppe værdi 40 rdl.,1 tønde brændevin, 75 rdl. og 2 tønder øl
Nørregade
31 Købmand Knud Thronsen
Han kunne fremlægge en regning på 26 rdl. for det afkrævede. Desuden var 20 infantarister indkvarteret, hvilket løb op i 17 rdl. En englænders hustru forlangte kaffe og sukker. Tobak og tørklæder blev afleveret til andre soldater, alt uden afregning.
Nørregade 21-23
Købmand Hans Olufsen:
matroserne brændte 2 pramme til en værdi af 190 rdl.
Nørregade (den tidl. præstegård)
Her blev i 1808 indrettet Borgerskole. I dag ligger Skitsesamlingen her. Brændevinshandler Mads Mortensen stod for befordring af soldater samt indkvartering af 30 mand samt 2 officerer.
Vestergade 10
Brændevinsbrænder Jens Sørensen
måtte befordre for de engelske den 31/8 samt have 12 mand indkvarteret 29-30/8
Vestergade
16 Købmand Frederik Lund
1 tønde brændevin, 1 gås og 4 tønder smør.
Vestergade 22-24
Prokurator Bendix Kamphøvener
Engelske tropper kom ind i hans hus og ødelagde og stjal for 208 rdl.
Vestergade
34 Lotterikollektør Johan Thiede
En overdyne og et hørgarnslagen som tilhørte ham, var udlånt til en engelsk officer, der døde hos værtshusholder Hans Sonne (Vestergade 30)
Vestergade
Vinhandler Olsen,
Drikkevarer, 12 gæs, flasker, syltetøj mm. I alt 166 rdl. fra den 29-30 august.
Niels Juelsgade 1, Norske Løve,
Herberger Carl Hansen
Carl Hansen led skade for 167 rdl. i forbindelse med Wellesleys indkvartering på stedet.
Havnepladsen 35
Prammændene Jens Hansen og Isak Madsen mistede to både værdi 100 rdl. + gæs og ænder for 8 rdl.