Krigen der kom

Sådan skulle en officer fra Borgervæbningen se ud. Der var dog langt fra tegningerne til virkelighedens verden.

Krigen der kom
Danmark havde levet i fred siden Store Nordiske Krig 1708-21. Man havde som neutralt land opbygget en blomstrende udenrigshandel bl.a. baseret på oversøiske besiddelse i Indien, Afrika og Vestindien. Borgerskabets købmænd og embedsmændene var velorienterede om krigens begivenheder uden for Danmark.

De farende håndværkssvende kunne også være orienteret om særligt den tyske situation. Men bønderne, som havde været stavnsbundne, og i øvrigt ikke rejste fra deres jord, kendte mindre til verden uden for hjemegnen.

Køge Borgervæbning
Ligesom i andre købstæder var borgerne i Køge glade for de fine titler og uniformer i borgervæbningen. Trods den truende krig udeblev dog mange borgere fra våbenøvelse søndag d. 26. juni og d. 2. juli 1807 med følgende dårlige undskyldninger:

  • Slagterne Busch og Daldorff mærkede lam,
  • Smed Hansen lavede kakkelovn for præsten i Valløby,
  • Købmand Permin var åreladt i foden, så han ikke kunne have støvler på,
  • købmand Thronsen havde fået et søm i foden,
  • Brændevinsbrænder Ottosen var netop den søndag til skrifte hos præsten,
  • Peder Pedersen havde forvredet sit ben aftenen før, da han sprang af vognen ved Hårlev Kro,
  • Købmand Schiøtt havde slået knæet,
  • Møller Danielsen var til marked i Slagelse,
  • Handskemager Meyers kone fødte og
  • Købmand Boserup måtte selv varte en rejsende op, da han ingen karl havde.

Desuden var borgervæbningens våben i meget ringe tilstand.

Landeværnet mødte de engelske styrker ved Ølsemagle Lyng. Her ses de i kamp med det 92. skotske regiment "The Gordon Highlanders".

Landeværnet mødte de engelske styrker ved Ølsemagle Lyng. Her ses de i kamp med det 92. skotske regiment “The Gordon Highlanders”.

Englænderne på Sjælland
Bønderne i Nordsjælland og tæt ved København, hvor de engelske belejringsstyrker mest opholdt sig, var stærkt plagede, fordi de skulle levere forsyninger til englænderne, som de dog stort set betalte for.
Tilmed kom de også midt i høsttiden, hvor der var brug for alle – også karlene indkaldt til Landeværnet. Plyndring blev principielt straffet hårdt i den engelske militære disciplin. Derfor lod soldaterne deres medfølgende kvindfolk plyndring.

Også i Køge var kvinderne effektive. En del bønder flygtede de første dage bare ved rygtet om fjendens ankomst, mens godsejere og embedsmænd som præst, foged, amtmand m.fl. formanede til ro og ”forsøgte at forebygge de uheldige følger og ødelæggelser…..”

Propaganda

Har du taget øget, kan du tage halen med. Sådan lyder teksten til dette billede. Den engelske officer har i følge denne satire tvunget bonden til at klippe halen, for at hesten skulle få det rette standsmæssige udseende.

Siden 1801, hvor England havde lammet den danske flåde og samfærdslen i riget, var man inddraget i den engelsk – franske konflikt, selvom man ikke mærkede så meget til det i Danmark, i modsætning til Norge, hvor der var hungersnød.
Flyveblade og skillingsviser drev særligt efter 1807 hård propaganda mod englænderne. Kgl. skuespiller H.C. Knudsen rejste land og rige inklusiv Norge rundt og optrådte med patriotiske tableauer for at indsamle penge til de danske søfolk på engelske fangeskibe.

Englænderne tog en helt ny type raketter i brug ved Københavns bombardemt. Her ses opfinderen oberst William Congreve i djævelens skikkelse. Englænderne beskød civile mål i København med det formål at tvinge københavnerne til hurtig overgivelse.

 

Satire over englændernes truimf. Bemærk at soldaterne medbringer træsko som krigsbytte.

Hævntørsten fik frit løb efter nederlagene i 1801 og 1807.