Lav din egen hvæser

Dette stykke legetøj kan du lave selv. Det lyder som som en gal gås, deraf det sjove navn.
Og så er det faktisk rigtig sjovt at lege med, når man får det lært.

En hvæser hører til blandt de mest enkle stykker legetøj man kan tænke sig.
Den består af en knap og et stykke snor…så enkelt kan det faktisk være!

Alle har da en gammel knap. Og et stykke snor er heller ikke svært at finde.

Faktisk kan det være en sjov oplevelse i sig selv at gå på opdagelse i sin mors knappeæske – hvis hun har een. Ellers kan man forsøge sig hos sin bedstemor, som sikkert har mange flotte knapper…

Sådan gør du:
En snor trækkes gennem to huller i en knap og enderne bindes sammen.
Hold snoren med pegefingrene sådan at knappen hænger i midten.
Sving knappen rundt sådan at snoren bliver snoet ind.

Når den er godt snoet ind, trækker man i snoren. Det sætter gang i knappens rotation, når snoren igen snorrer sig ud.

Ved at samle pegefingrene ganske lidt, kan man få knappen til at snurre sig ind og ud ved et høj hastighed. Bevægelsen giver en sjov, hvæsende lyd.

Prøv med forskellige størrelser af knapper. De må gerne være store og med forskellige mønstre på. Da det er vindmodstanden der skaber lyden når knappen roterer, kan man forsøge sig med forskellige udgaver, og se hvilke der giver den bedste lyd.

Man kan også lave en papskive og male den i flotte farver – prøv f.eks. en spiral.
Hvis du i stedet klipper savtakker i papskiven, kan den save i papir.

Forsøg også at variere snorens længde, prøv med flere knapper samtidig eller prøv sammen med en ven og en laaang snor…Der er masser af muligheder!