”Boller op og boller ned, hvis vi ingen boller får, så laver vi ballade”
Af Xenia J.L. Jørgensen, frivillig ved Køge Byhistoriske Arkiv
Fastelavn ligger på den tid af året, hvor vinteren går på hæld, og foråret snart står for døren. For datidens samfund, hvor årstiderne spillede en vigtig rolle – og hvor jorddyrkningen stod stille på denne tid alligevel – var der derfor både tid og anledning til fest. Det nye år skulle bydes velkommen, og det indebar fastelavnsoptog, styrkelege og nedkæmpning af det onde, så det nye år kunne blive et godt landbrugsår. I den anledning har vi på byarkivet kigget lidt nærmere på fastelavn i 1800 til 1900-tallets Køge og omegn.
De voksnes fest og fastelavnsoptog
Dengang var fastelavn hovedsageligt de voksnes fest. Den varede gerne en uges tid, for gilderne kunne godt være opdelt i flere aftners festligheder; to aftner for de gifte og to for de ugifte. Senere afholdtes tre typer gilder; for de gifte, de ugifte og børnene. Det var dog først i 1900-tallet, at børne begyndte at overtage festlighederne.
Foruden gilder så var en del af festlighederne fastelavnsoptog. På landet, f.eks. i Strøby og Jersie, foregik de gerne til hest, og blev opført af byens mænd, som var udklædte. Særligt to figurer var tilbagevendende dele af forestillingerne; ”Stodderen” og ”Kællingen”, som symboliserede vinter og sommer. De to figurer lavede spas og løjer, når de med stort besvær steg ud af deres vogn og sloges indbyrdes – og når de gjorde det, så skulle Kællingen gerne vinde over Stodderen.
Nogle erhverv havde også deres egne optog, herunder sømændene, som var særligt markante i Køge. De afholdte bådoptog. Det foregik ved, at en båd blev dekoreret med stof med påmalet bølger, pyntet med bånd og senere sat på vogn, så den kunne køres gennem byen.
Fastelavnsoptogende forsvandt i takt med, at hestene forsvandt, og hen imod slutningen af deres storhedstid, blev der raslet ind til velgørende formål i stedet for til egne fester.
Lege og kampen mod det onde
Fastelavn betød også lege og fysiske prøvelser; såsom sækkeløb eller ”bide til Bolle”, hvor en smurt bolle blev hægt op i en loftbjælke højt nok til, at den, som skulle bide den, lige kunne nå. Herefter fik vedkommende bundet hænderne på ryggen og skulle så nå at spise bollen, inden 2-3 andre havde løbet rundt på gårdene og fuldført forskellige opgaver. De kunne f.eks. være at lukke en dør op og i igen eller tegne en kridtstreg på bordet, som en anden skulle viske ud igen. Hvis bollespiseren kom i mål før løberne, så vandt han, og hvis ikke, så vandt løberne. Præmien kunne være en flaske brændevin, gratis adgang til gildet eller en daler til hver af vinderne.
Vi kommer heller ikke udenom den velkendte leg; at slå katten af tønden. I gammel tid blev katten anset som repræsentant for det onde. Typisk hang man tønden mellem to pæle i en højde, så man kunne ride under den og slå til den med en knippel. Her var det vigtigt, at man red i galop – ellers var ens tur spildt. Efterhånden udskiftede man den levende kat med en død ting, i nogle tilfælde kunne det være en flået mår eller aske.
Tilbage til fremtiden
I år falder fastelavn d. 23. februar. Heldigvis lider ingen dyr overlast den dag i dag, og tøndetæsk giver oftest også mere pote end aske og ådsler.
Er du blevet grebet af fastelavnsfeber, som vi er på arkivet? Så kig forbi i haven mellem museet og byarkivet den 22. februar kl. 10-11.30, hvor der slås katten af tønden, som vi kender det fra sidste år – ganske gratis. Se mere på Køge Museums hjemmeside www.koegemuseum.dk under fanen ”Det sker”.
Litteraturliste
Inge Christiansen, ”Stodderen, Kællingen og alle de andre” i: Køge Museum 2011, Køge Museum 2011.