Der er gang i fastelavnsfesten på det gamle Hotel Hafnia, hvor Køge Mandskor med damer og gæster fejrer sangforeningens årsdag den 28. februar. Billedet er fra omkring 1940. Bagerst ses de to karakteristiske vinduer i den tilbyggede sal til Hotel Hafnia. Salen blev bygget til hotellet i 1933. Den er tegnet af den lokale arkitekt Tage Nielsen, og blev i øvrigt i 1970’erne anvendt til byrådsmøder. I 1979 blev bygningen – på hjørnet af Jernbanegade og Ivar Huitfeldtsvej – revet ned for at give plads til den nye terminalbygning.
Køge Mandskor blev stiftet den 28. februar 1905, samme år som Hotel Hafnia blev opført. To år senere blev koret sluttet sammen med et nystartet orkester, og fik navnet ”Sang og Musikforeningen Frem”. I 1911 blev koret en afdeling under Køge Borger- og Håndværkerforening. Men i 1924 blev de atter en selvstændig forening og fik sit nuværende navn Køge Mandskor.
Karnevalstraditionen med maskeballer og udklædning kan føres tilbage til før kristendommens indførelse. Med kristendommens indførelse kom fastelavn til at betegne aftenen før fasten. I Danmark åd og drak man i tre dage før for at have noget at stå imod med under selve fasten. Den mest almindelige skik i bondesamfundet var at ”ride fastelavn”: De unge mænd red rundt til sognets gårde, hvor de fik brændevin og samlede ind til fastelavnsgildet. Man slog også katten af tønden – katten i tønden var oprindelig en levende kat. Der blev også spist masser af fastelavnsboller. Traditionen med udklædning, katten af tønden, biden til bolle og raslen for dørene er stadig meget levende, men i dag er det – modsat tidligere – næsten kun børn som deltager. (Foto: Køge Byhistoriske Arkiv.)