Fotoalbummet – Gravlunden i Skovhus Vænge

I skovhus Vænge eller Lellingeskoven, som den også kaldes af mange, finder man et sjældent syn, nemlig en privat gravlund. Gravlundens historie handler om at de tidligere ejere af Vittenbjerggård, var meget begejstrede for dette skønne hjørne af Danmark, og gerne ville stedes til hvile der. Den ligger afsides i den vestligste spids af Skovhus Vænge, hvor kun mountainbikere og de mest ihærdige vandrere kommer.

Gravlunden finder man på den nordlige side af åen ved at følge Køge Å gennem skoven til skovens vestligste ende.

Kort efter man passerer under motorvejsbroen, finder man stedet.

Niels og Petra på Vittenbjerggård

Gravlunden er knyttet til Vittenbjerggård, som ligger på Ejbyvejens østre side, umiddelbart nord for gravlunden.

Den blev anlagt af Niels Pedersen, født 1856, og Petra, født i 1859.

Niels Pedersen beskrev i ”En sjællandsk bondes erindringer”, at det var en oplevelse ved hans første hustrus gravsted, der fik ham ind på tanken om et privat gravsted. Han mente ikke at de offentlige kirkegårde værnede om gravfreden,

da gravsteder efter 20 år ikke længere var beskyttede.

Valget faldt naturligt nok på det nærliggende vænge, som parret holdt meget af:

Vi havde saa mange gange glædet os sammen over det smukke sted med den dejlige natur, hvor aaen rislede og det gamle forgrenede egetræ ligesom skærmede den yndige plet, og hvor to grene var vokset sammen, hvad vi tog som et billede paa vores samliv”.

Parret, der var meget religiøse og optaget af højskolebevægelsen og Grundtvig, besluttede derfor at ansøge om tilladelse til at anlægge en gravplads på stedet, så de kunne blive begravet på deres ejendom. De søgte kirkeministeriet om tilladelse og fik den.

Da Vittenbjerggård blev overdraget til plejedatteren og hendes mand, Rigmor og Richard Heggelund i 1922, blev gravpladsen tinglæst som hæftelse på ejendommen.

Dette skete kort inden Petras død 30.3.1922. Hun blev som den første begravet 7.4.1922. Begravelsen skete fra hjemmet, hvor mange mennesker samledes.

Den lille gravplads i skoven

Tilladelsen til anlæggelsen af gravpladsen krævede et hegn om den fredede plet. Det blev opført af sten, som var sankede på markerne i de mange år de havde boet der. Ved indgangen til kirkegården rejstes to ledstolper i form af to tilhugne sten. De stammede fra Petras barndomshjem på Fyn, og det var Petras slægt der havde sendt dem. På den ene sten står hendes fars navn, Niels Sørensen, på den anden årstallet 1859, det år Petra fødtes.

Der var oprindelig en egetræslåge til kirkegården med et kors udskåret med regnbueglorie. For neden på lågen stod et vers af Grundtvig. Senere blev egetræslågen udskiftet med en låge af smedejern.

Ved foden af Petras grav er en marmortavle med en stensætning omkring, hvorpå der står et vers fra én af Grundtvigs skabelsessalmer. Den sidste morgen de levede sammen, havde de verset fremme og enedes om at det skulle stå på deres gravsted.

Gud ske tak for al hans gave
godhed først og naade sidst
paradisets duft her nede
salighedens fylde hist”. 

Gravlunden blev taget i brug i 1922, da Petra døde, 63 år gammel. Niels Pedersen blev selv 94 år og døde i 1950.

Der er offentlig adgang til gravstedet, men da det stadig er i brug, bør man naturligvis udvise den fornødne respekt for stedet.

Alle oplysninger stammer fra Niels Pedersens bog, ”En sjællandsk bondes erindringer”. Den kan ses på Byarkivet.

Af Lars Kjær, Køge Byhistoriske Arkiv
Fotografier: Birte Broch, forår 2007