Nye folketællinger indkøbt

Køge Byhistoriske Arkiv kan nu tilbyde sine mange gæster mikrokort med flere nyindkøbte folketællinger.

FOLKETÆLLINGER hører til en af de allermest benyttede kildegrupper. Køge Byhistoriske Arkiv kan nu tilbyde endnu flere folketællinger, som kan benyttes i arkivet.

Det drejer sig om følgende folketællinger:

  • 1855 for Køge Købstad.
  • 1880, 1890 og 1916 for hele den nuværende Køge Kommune: Det vil sige Køge Købstad, Køge Landdistrikt, Herfølge, Sædder, Lellinge, Højelse og Ølsemagle Sogne.

De nye mikrokort er finansieret af en gave fra arkivets venneforening, Køge-Fondens Venner. Folketællingen 1921 for hele den nuværende Køge Kommune har i nogen tid været tilgængelig i Køge Byhistoriske Arkiv.

Vi henviser til arkivets hjemmeside under “samlingerne”, hvor man kan se, hvilke folketællinger, arkivet i øvrigt kan tilbyde. Her kan man også se, hvilke tællinger, der kan søges i på internettet.

Solen skinner og havearbejdet kalder! 🏝️☀️

Køge Byarkiv holder lukket i uge 29-30.

Højelse Lokalarkiv og Skovbo Lokalhistoriske Arkiv holder lukket i uge 27-32.

Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne holder kun åbent fredage kl. 09-12 i uge 27-32.