Arkivernes Dag i Herfølge 2010

Lørdag den 13. november 2010 afholdes Arkivernes Dag over hele landet. Der er åbent hus i Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne denne lørdag kl. 10 – 13.

Alle er velkomne til at besøge os i arkivets lokaler på Billesborgvej 1 B i Herfølge, hvor vi holder til i samme bygning som biblioteket. Arkivets medarbejdere vil stå parat til at besvare dine spørgsmål til områdets historie. Vi modtager også gerne historisk materiale til samlingerne.

Noget af det, arkivet mangler i samlingerne, er materiale om de nyere kvarterer i Herfølge, Hastrup og Alkestrup. Der er de seneste 40 år blevet udbygget vældig meget og skabt nye parcelhuskvarterer på områder, der tidligere var marker. Ligger man inde med billeder eller andet materiale, der kan belyse denne udvikling, tager vi gerne imod det.

Vi håber at se rigtig mange mennesker til åbent hus arrangementet. Alle er velkomne til at kigge ind og høre om arkivets arbejde.

Birte Broch,
Arkivleder

 

Køge Arkiverne holder julelukket fra 17. december 2025.
Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne åbner igen tirsdag den 6. januar.
Skovbo Lokalhistoriske Arkiv åbner igen torsdag den 8. januar.
Køge Byarkiv åbner igen til Kyndelmisse fredag den 6. februar. Dog er der åbent efter aftale januar-februar.
Højelse Sognearkiv holder lukket indtil videre på grund af renovering.