Kyndelmisse i Køge 4.2.2011

Kom til Kyndelmisse i Køge med Køge Byhistoriske Arkiv. Vi lader nu op med programmet og glæder os allerede til en god aften.

”Engelshjerte” – Foredrag med Maria Helleberg
Hør Maria Hellebergs foredrag om Anne Sophie Reventlows eventyrlige liv. Hun var gift med Frederik den Fjerde til venstre og siden højre hånd. Anne Sophie Reventlow fik Vallø Slot i 1713 og ejede det frem til 1730. Hør om et af de mere romantiske og stormfulde ægteskaber i Danmarkshistorien og et eventyrligt liv med op- og nedture.
Sted: Kantinen på Køge Rådhus. Adgang fra Rådhusarkaden, 1. sal.
Kl. 19 til ca. 20.30

Kom til åbent hus på Byarkivet
Se eksempler på hvad der gemmer sig i arkivets samlinger. Der er masser af fotografier fra Køge, læs den 100 år gamle avis fra 1910, se tegningen af Ludvig Berendt, der blev skudt i knæet i 1848-51 og arkivets ældste arkivalie fra 1500-tallet.
Kl. 19-22.30

Lytteposten
Kom og lyt til fortidens stemmer fra Køge. Byarkivet har indsamlet interviews med lokale borgere, hvoraf de fleste ikke lever længere. Der er tale om unikke kilder til hverdagslivets historie i vores område. Hør forandringen i det talte, levende ord inden for det østsjællandske talesprog.
Kl. 19-22.30

Besøg Kjøge Miniby på Byarkivet
Kjøge Miniby rykker ind på Byarkivet for en aften. Kom og mød folkene bag Kjøge Miniby, se film og hør om det spændende arbejde der ligger bag de færdige modeller af Køge anno 1865. Se modeller, mursten, tegl og meget andet. Alt sammen i miniatureudgave.
Kl. 19-21

Byarkivets Ønskebio
Byarkivet laver ønskebio og kan byde på alt fra Boldklubbens Østentur 1954, over Codan Gummi til Køgefilmen fra 1936. Det er dig der bestemmer hvad der skal vises.
Kl. 21-22.30


Tag på skattejagt i Køge fra Torvet til Byarkivet. Gå på opdagelse i fotografier i butikkernes vinduer og opdag Køge før og nu. Du finder vores folder på Byarkivet, Turistkontoret, og Køge Bibliotek. Aflever folderen på Byarkivet og deltag i lodtrækning om biografbilletter.
Kl. 19-22.30

Køge Byarkiv holder kun åbent om torsdagen i ugerne 27-32.

Højelse og Skovbo arkiver holder sommerlukket i uge 27-32. Forespørgsler kan rettes til Byarkivet.

Herfølge har kun åbent om fredagen i ugerne 27-32.