New York, 28. december.
Der bor omkring 70.000 skandinavere i New York, hvoraf kun cirka 10.000 er danske.
Svenskerne har, hvad antallet angår, så ganske overtaget, at alle skandinavere i denne kant af Amerika går under navn af “svenskere”. Der findes i Brooklyn, New Yorks Frederiksberg, hele lange gader, f.eks. President Street og Atlantic Avenue, næsten udelukkende beboet af svenskere, og hvor skiltene pranger med godt kendte navne som Haf-, Lind- og Lundstrøm osv.
Dog er der også gader, hvor navne med -sen dominerer, og oppe ved “Castle Garden” finder man flere danske caféer og småhoteller. Foreningslivet blandt vores landsmænd er ret udpræget. Der eksisterer en bekendt Odd Fellow-forening, kaldet “Bertel Thorvaldsens Loge”, foreningerne “Ydun” og “Dania”, kvindeforeningen “Dagmar”, “De danske våbenbrødre” og et Danish Society, hvis domicil er hos “den gamle danske student” Poul Skov, der har oprettet et tivoli i Brooklyn. Ingen af disse foreninger højtideligholdt, så vidt vi kunne erfare, juleaften med juletræ eller ditto gås. Deres korrespondent befandt sig den aften i en bydel, Hunter’s Point på Long Island, hos en dansk nybyggerfamilie, i hvis behagelige kreds lysene skinnede fra et amerikansk fyrretræ.
New York er en by, som det er vel værd at skænke et par dages ophold. Den imponerer straks den nyankomne ved sin veludviklede forbindelse imellem de enkelte dele. Langs gennem byen løber i tre linjer jernbaner, byggede på jernpiller fra 20-80 fods højde over gaden. Den rullende støj fra togene, der går uafbrudt dag og nat, virker mindre behagelig, men til gengæld er man så fri for den voldsomme færdsel, der f.eks. er betegnende for de engelske byer. Foruden jernbanen over gaderne finder man et velforgrenet sporvognssystem, hvorimod omnibusserne er sjældne. Desuden har man elektriske jernbaner og ditto sporvogne og dertil de vældige færger der fører fuldt belæssede vogne, hele ligtog osv., over South River og Hudson River.
Byen besidder en ualmindelig mængde pragtbygninger, således Madison Square Garden med opera, vinterhave, koncertsal osv. Bladene “Worlds”, “Tribunes” og “Heralds” bygninger, Union Trust Company, Equitable (et forsikringsselskab), Harrigans Teater, 5. Avenues Hotel, Broadway-hotellet, posthuset, den store børs osv. Byens store park, Central Park, med sin kolossale udstrækning, beliggende midt i byen, er noget temmelig enestående.
New York står højt på mange områder, herunder telefon- og telegrafforbindelse og et ypperligt postvæsen. En mærkelighed ved byen er, at man i de almindelige gader ikke kan opdrive en port. Kul, brænde og den slags ting bringes ind i ejendommene igennem kanaler, anbragt i fortovet, mens hestene til sporvognsbrug ved elevator bringes op på tredje-fjerde etage.
Byens dameverden, der promenerer på 5. Avenue, er strålende elegant. Damerne forstår at gå, hvad der er en stor ting; de bevæger sig med en sjælden lethed og ser livlige og intelligente ud.
Newyorkerne fører et meget selskabeligt liv med teselskaber, middage og noget, der kaldes “Surprising Party”. Et sådant selskab arrangeres af en sluttet kreds, der kommer og overrasker en familie, bringer alting med selv og så improviserer en lille koncert med bal.
Hver dag kan man i bladene se lange fortegnelser over middage, baller, “receptions” osv. Jeg ser i World for i dag en fortegnelse over tredive baller i byens fashionable verden.
De eleganteste selskaber gives i foreningen “De 400”, som udelukkende består af millionærer. Der træffer man som medlemmer [Caroline og William] Astor (1000 millioner kroner i formue), Jay Gould (800 millioner kroner), familien Vanderbilts medlemmer (tilsammen 1000 millioner kroner), Pratt og Rockefeller af petroleumsfirmaet Standard (hver 800 millioner kroner), Havemeyer (sukkerraffinadør), Remsen, Starring (skibsreder), bryggerne Ehret, Rouppert og Hofmann, Steinway (pianofortefabrikant) og andre pengefyrster. De 400’s selskaber holder en del baller i vinterens løb, og disse kaldes her populært for “diamantudstillingerne”.
Man fortæller, at de store rigmænd her, der hver for sig kan dominere et verdensmarked, er de bedste ægtemænd og fædre og gør uhyre godt. Pratt har f.eks. oprettet en storartet anstalt, hvor der gives unge mænd og kvinder oplæring i skrivning, bogholderi osv., og hvor unge piger læres op til husmødre, sygeplejersker osv. I alt får 3-4.000 unge mænd og kvinder oplæring her, hvor de tillige kan høre foredrag, udvikle sig i gymnastik, tage bad mm.
De amerikanske guldkonger henfalder ingenlunde til ørkesløse betragtninger over deres egen magt og vælde. En bekendt har således fortalt mig, hvorledes han så Jay Gould i en sporvogn sætte sig ned ved siden af sin fyrbøder og føre en lang passiar med denne om hans familieforhold.
Mens amerikanerne som helhed er temmelig mådeholdne, nydes der her af de indvandrede (navnlig tyskerne) ret anseelige kvantiteter af øl og whiskey. Ved barerne (beværtningsdiskene) er der fyldt med folk, og prisen er sat så passende for drikkevarerne, at det kan betale sig for værterne at give publikum gratis varm eller kold frokost, bestående af suppe eller brød med pålæg.
