Den netop forgangne weekend markerede 150-året for den stormflodskatastrofe som ramte Køge såvel som store dele af de danske kyster ud mod Østersøen i 1872. I den anledning ryddede Køge Studier forsiden for Holger Drachmanns dramatiske maleri af nødstedte skibe ved Køge Havn. Vi var tilmed heldige nok til at få den mangeårige ekspert på begivenheden, Kjeld Ejdorf, til at skrive for os i bogen. Det blev til en spændende artikel med både øjenvidneberetninger og indblik i forfatterens egne undersøgelser i ulykkens historie.
Den følgende tekst er klippet ud af Kjelds artikel og er kun en lille smagsprøve på, hvad du kan læse i Køge Studier 2021/2022. Bogen kan købes på arkivernes læsesale eller hos boghandlerne i Køge.
Hvis du har spørgsmål eller oplysninger til artiklens forfatter, så tager han gerne imod på adressen ejdorf@mail.dk.
“I stormflodens tid havde byen en befolkning på 3100 indbyggere, og beboerne fik naboskabet til Køge Bugt at mærke. Den 13. november 1872 rullede bølgerne fra Køge Bugt med hele bredsiden ind mod den inderste del af bugten. Her lå Køge i vejen, og dette møde fik voldsomme konsekvenser.
Gennem et par uger havde stormende vejr presset vand ind i Østersøen. Samtidig stod vandet oppe i den Botniske Bugt flere fod højere end i den sydlige del af Østersøen. Denne uligevægt måtte vandoverfladen udligne ved bedst givne lejlighed.
Vindretningen skiftede den 10. november og gik over i nordøst. Vinden udviklede sig undervejs til en orkan, der skubbede til Østersøens skrånende vandoverflade, så den nu fik en uimodståelig kraft ned mod de danske og tyske østersøkyster. Vandet i Østersøen kunne imidlertid ikke strømme hurtigt nok ud gennem de danske bælter og oversvømmede nu mange lavereliggende kyster. Bølgebevægelsen fra nord mod syd kaldes Østersøens “badekars-effekt”. Ved oversvømmelsen af Køge stak kun Torvet og Glasbanken oven vande.
Aldrig har jeg oplevet noget saa Rædselsfuldt som i dag, og jeg haaber for vor Stakkels Bys Skyld, at der vil hengaa mange, mange Aar, indtil noget Lignende gjentager sig. Der er, som om alle Stormens og Havets onde Magter have været løsladte imod os, og skjøndt Faren vel langtfra ikke endnu er overstaaet, haaber jeg dog, at det Værste er forbi. Til hvilken Tid dette Brev naar Dem, veed jeg ikke, thi Kjøge ligger som en lille Ø mellem de vrede Bølger, Jernveien er afbrudt, og De har vel kun gjennem Telegrafen faaet Bud om, at vi leve, men jeg skriver alligevel, fordi jeg ligesom trænger til at faa Luft for mit beklemte Hjerte, og med Guds Hjælp kunne vi vel atter i morgen komme i det Mindste i nogen Forbindelse med Omverdenen. Iaftes stormede det svært, og Søen steg, men der var dog endnu ingen øiensynlig Fare. Jeg var ved Stranden og saa paa den forfærdelige Sø, men endnu var det kun det Ophøiede og Interessante ved Synet, der slog mig. I morges var Alt forandret! Det Ophøiede var blevet Rædsel og det Interessante Forfærdelse. Søen var stegen en sex, otte, ti Fod, den vældige Stenmole, som gaaer langt ud i Bugten, var kun at se som en Skive for Søernes forfærdelige Brydning, og Vandet stod langt ind over alle Markerne ved Stranden, medens Bølgerne brød sig sorte og rasende over enhver Gjenstand, som stillede sig i Veien for dem.
Drachmann hoppede ind i denne historie, da han nogle dage efter ulykken tog toget i Roskilde og stod af i Køge. Den 21. november opholdt han sig i Præstø, og fik udgivet sin første beretning i Dagbladet:
Paa begge Sider af Banedæmningen saae jeg nu Sporene af Stormfloden. Et besynderligt Landskab! Og jo længere vi kjørte, jo mere Sand, Dynd, Tang, Jordklumper og blygraat, stillestaaende Vand saae jeg ud over Markerne. Saa kom de første Huse, der vare revne om; Møllerne, hvor det dyndede Vand havde hængt sit Skilt ud; Papirfabrikken med de ødelagte Haver og den grønlige Fugtighed opad Murene, og så peb og kangede vi os ind til Kjøge Stationsbygning. Hvorledes Kjøge seer ud i godt Vejr, kan jeg ikke give nogen Besked om; jeg har ikke været der før og kommer der maaske heller ikke siden. Det regnede stærkt. Kjøge var indhyllet i Taage foroven og Smuds forneden; noget af Dyndet fra Oversvømmelsen var blevet liggende og formerede sig nu med det, som Regnen paany dannede.
Hvis du ikke kan læsesalen eller boghandleren holder lukket i dette øjeblik, og du ikke kan vente med at læse mere om stormfloden, så kan du trykke her for at finde en oversigt over hjemmesidens andre artikler om ulykken. Læs bl.a. om hvordan stormfloden ramte Ølsemagle i Glimt fra historien, eller se billeder og udklip fra både 1872 samt andre oversvømmelser i Køge.