Glimt fra Køges Historie – Flygtningebarakker bliver til parcelhuse – også i Ll. Skensved

Af Hanne Hansen, Højelse Sognearkiv

Hen imod slutningen af 2. verdenskrig kommer mange afkræftede, tyske flygtninge til Danmark – i alt ca. 240.000. De blev indlogeret på skoler og institutioner, og mange af dem døde eller blev syge på grund af de dårlige indkvarteringsforhold og manglende lægehjælp. De døde blev begravet på Vestre Kirkegård, hvor der i alt er begravet 5.344 tyske flygtninge og 4.643 tyske soldater.

Senere samlede myndighederne flygtningene i store bevogtede lejre, som blev indrettet med fællesfaciliteter såsom centralkøkken, værksteder, sygehus og toiletfaciliteter, før de første boligbarakker blev opført. Efterfølgende blev der opført skole-, gymnastik-, sauna- og filmbarakker. Der blev etableret flygtningelejre mange steder i Danmark – alene i Københavns-området var der 151 lejre, bl.a. Kløvermarken på Amager.

Af den viste arkitekttegning ses indretning og ydre udseende af statslånshus af barak fra Kløvermarkslejren – tegnet af arkitekt Laurids Jensen, Køge.

De første flygtninge kom til lejren på Kløvermarken i december 1945, og den var i funktion til august 1947. Da var de fleste af flygtningene sendt tilbage til Tyskland.

Efter de tyske flygtninge var sendt tilbage til Tyskland, blev det muligt for private at søge om lov til at købe barakkerne og anvende materialerne til parcelhuse. Tilladelsen til at købe en barak var under forudsætning af, at barakken anvendtes til opførelse af statslånshus.

Statslånshuse er enfamiliehuse bygget med særligt favorable statslån mellem 1938 og 1958. Børnerige familier havde fortrinsret. I byer med mindst 10.000 indbyggere og i forstadskommuner måtte lånet i 40’rne ikke overstige 15.000 kroner. I landkommuner var beløbet yderligere reduceret til 9.200 kroner. Statslånshuse fra 40’rne er opført i de materialer, der var tilgængelige i Danmark under Anden Verdenskrig og i de første efterkrigsår.

Borgere i Lille Skensved i Højelse Kommune (det var før kommunesammenlægningen i 1971) sendte ansøgning i tre eksemplarer og fik tilladelse til køb af barakker til priser fra 2.400 kr. til 7.200 kr.

Beskæftigelsescentralen, Arbejds- og Socialministeriet, skriver i 1947 således (citat):

”Under Dags Dato har man tilskrevet Højelse Sogneraad saaledes: Ved at meddele, at Tilskærer Svend Olsen, Ll. Skensved, har andraget Udvalget vedrørende Realisation af barakker m.v. om Tilladelse til at købe en barak, stor 80 m2 Gulvareal, skal man anmode Kommunen om til Brug ved Sagens fortsatte Behandling efter stedfunden Undersøgelse at ville oplyse følgende:

  1. Er det af den paagældende paatænkte Byggeri planlagt som Opførelse af et Enfamiliehus med Statslaan, jfr. Skrivelse af 14. marts 1947 fra nævnte Udvalg til samtlige Kommuner med bymæssig Bebyggelse?
  1. I benægtende Fald: Agter den paagældende at anvende Barakken umiddelbart til helaarlig Nødbeboelse?
  1. Vil Kommunen kunne anbefale, at den paagældende benytter Barakken til Helaarsbeboelse samt udstede de fornødne Byggetilladelser?
  1. Vil Kommunen – udover at paase, at den paagældende Bolig opføres og vedligeholdes forsvarligt i sanitær og social Henseende, og at det Kvantum Barakmateriel, som eventuelt sælges til paagældende, alene anvendes til Opførelse af en Helaarsbeboelse for paagældende – paatage sig Tilsyn med, at Barakken fremdeles vil blive anvendt til Helarsbeboelse, saalænge Handelsministeriets Bekendtgørelse af 29. juli 1943 om midlertidigt Forbud mod Opførelse af visse Bygninger m.v. opretholdes?”

I 2022 er det 75 år siden, at i alt fire borgere i Lille Skensved søgte om og fik tilladelse til køb af en barak fra Kløvermarken. De omtalte parcelhuse blev opført på Hasselvej. Højelse Kommunes Bygningskommission bevidnede, at husene blev lovligt opført og godkendt til helårsbeboelse i indtil 40 år i henhold til deklaration, såfremt bygningen bliver forsvarligt vedligeholdt. Deklarationen blev senere aflyst.