I dag er Fastelavn kendt som en børnenes fest, med tøndeslagning, fastelavnsraslen – og ikke mindst fastelavnsboller. Således også i Køge.

Men vidste du, at festlighederne engang også markerede noget så voksent som begyndelsen på et nyt byrådsår?
I den første halvdel af 1600-tallet skiftede byens mægtige herrer nemlig plads i købstadsrådet på denne tid af året. Historien om de såkaldte “fastelavnsborgmestre” er et godt eksempel på hvordan vores købstad fungerede for 400 år siden.

Christian IV rydder op i købstæderne
Den danske konge, Christian IV, kunne sjældent sidde stille, hvad end det handlede om krige, arkitektur eller selv de mest minutiøse administrationsopgaver. Heldigvis manglede der heller ikke opgaver at tage sig af i det danske rige. I 1619 var det så de danske købstæders tur til en kærlig overhaling.

I Køge, som i de andre købstæder, herskede på denne tid et lille råd af byens rigeste og mest velforbundne mænd. De kom fra en lukket kreds af købmandsfamilier, som giftede sig på kryds og tværs med hinanden og vogtede deres magt i byen nidkært. Under dem i hierarkiet var købstadens menige borgerskab, som blev mere og mere utilfredse med deres manglende indflydelse. De havde både penge og meninger, så hvorfor skulle de ikke også have noget at skulle have sagt? Imellem de to parter stod kongens repræsentant, lensmanden, men han havde ikke tradition for at stikke fingrene i dét hvepsebo.

I 1618 fik Christian IVs regering dog endelig nok af konflikterne, og satte sig for at undersøge, om der var hold i klagerne om købstadsrådenes dårlige forvaltning. Flere købstæder, deriblandt Køge, fik besked på at forelægge kongen deres regnskab.  Endelig udstedte kongen da Købstadsforordningen af 1619, som havde til formål at sætte bedre system på købstædernes forretninger. Forordningen var et forsøg på at give kongen mere indflydelse i købstæderne – på bekostning af købmændenes rigmandsstyre.

Fastelavnsordningen i Køge varede kun 26 år
I Christian IVs købstadsforordning blev det bestemt, at alle borgere, undtagen skippere, søfolk og visse håndværkere, kunne optages i købstadsrådet – og kongens lensmand skulle nu være med til udnævnelsen af rådmænd. Derudover skulle rådet rotere pladser en gang hvert år til Fastelavn, således at øverste rådmand fra sidste år blev 2. Borgmester, 2. borgmester blev til 1. Borgmester, og 1. borgmester blev igen til nederste rådmand.

Køges stærke råd havde dog ikke tænkt sig at lægge sig fladt ned, og kongens forordning klarede ikke helt mødet med virkeligheden. Rådmændene i Køge påberåbte sig i stedet gamle privilegier og fortsatte med at udråbe nye rådmænd selv som hidtil. Der var altså ingen rigtig udskiftning af de mægtige rådmænd. Man indførte dog troligt fastelavnsordningen med start til Fastelavn i 1620. I de følgende 26 år afleverede den afgående borgmester, under lensmandens opsyn, derfor stadens akter til sin efterfølger hvert år. For at forstå hvor stort et skifte den nye ordning var, så er det værd at nævne, at den gamle borgmester, Claus Olufsen Bagger, havde siddet på sin post i 30 år (1590-1620)!

Desværre blev fastelavnsborgmestrene ingen succes. Allerede i 1646 måtte regeringen sande, at alt for meget besvær var forbundet med at borgmestrene måtte aflevere deres sager til en efterfølger efter kun to år (som 1. og 2. borgmester) i sædet. Det var regeringen selv, som nedlagde ordningen, og man gik igen tilbage til at have faste borgmestre i Køge.