Glimt fra Køges Historie – Køge under Besættelsen 1940-45

I 2020 er det 80 år siden Danmark blev besat og 75 år siden vi igen blev et frit land.

Mange gode kræfter i Køge havde planlagt en lang række aktiviteter i den forbindelse.
På grund af karantæner og forsamlingsforbud er de fleste tiltag desværre udskudt til senere på året, må så har vi da det at glæde os til, når vi igen kan vende tilbage til hverdagen.

På Køge Arkiverne har vi fået muligheden for at genudgive bogen “Køge under besættelsen 1940-1945” af Henning Bjørn Larsen digitalt.

I 1995 udgav Køge Kommune og Køge Byhistoriske Arkiv Henning Bjørn Larsens fortræffelige bog “Køge under Besættelsen 1940-45”. Udgivelsen blev støtte bredt af en række virksomheder, organisationer og pengeinstitutter i Køge. 

Selv om den har mere end 25 år på bagen, er det stadig hovedværket til historien om besættelsestiden i Køge og omegn. Det er en fantastisk bog, som man bliver meget klogere af at læse. Desværre har bogen i mange år været fuldstændig udsolgt og man skulle være heldig, hvis kunne finde den antikvarisk. Byarkivet har nu været så heldig at få tilladelse fra Køge Kommune og forfatter Henning Bjørn Larsen til at bringe bogen på vores hjemmeside.

Vi føler det har været særlig aktuelt at få bogen ud til mange interesserede mennesker i forbindelse med 80 året for besættelsen og 75 året for befrielsen. Særligt i disse tider er det aktuelt med tiltag, som man kan benytte hjemmefra. Vi håber derfor, at mange vil blive glade for bogen.

Læs bogen her.

Køge Byarkiv holder lukket tirsdag d. 19. marts.