Hjælp med at dokumentere Corona-krisen i Danmark – og i Køge Kommune

Arkiver over hele landet er gået sammen i en bestræbelse på at sikre en bred indsamling af dokumentation for betydningen af Corona-virusen. Indsamlingen skal dække hele landet fra Regering, Folketing, medier og internet og helt ned til den virksomheder, enkelte foreninger og privatpersoner. 

Du må meget gerne gemme dine fotografier fra Køge af den mennesketomme gader, skilte fra butiksdørene om lukning af butikker. Hvordan foregår din hverdag derhjemme i disse uger med hjemsendelser og karantæne, hjemmeundervisning af børn? Og hvad med virksomheder, der har måttet lukke, arrangementer der er aflyst, udskudte generalforsamlinger i foreninger og mange andre steder?

Det er en ganske ualmindelig situation, som vi kommer til at tale om og forske i i mange år frem i tiden. Det skal også afspejle sig i arkiverne i Danmark.

Arkiverne har jo af gode grunde også lukket indtil videre, men tænk gerne på, at det er historiske tider, som også skal gemmes for fremtiden. Og at vi har brug for materiale fra DIG for at kunne dokumentere denne ganske specielle situation. Så gem det gerne og kontakt arkiverne, når Verden og Danmark igen vender tilbage til sin normale tilstand. Tak for din hjælp!

Læs mere her:
Historisk Corona-lukning af Danmark skal dokumenteres og bevares (PDF, 469 KB).

Køge Byarkiv holder kun åbent om torsdagen i ugerne 27-32.

Højelse og Skovbo arkiver holder sommerlukket i uge 27-32. Forespørgsler kan rettes til Byarkivet.

Herfølge har kun åbent om fredagen i ugerne 27-32.