Af Palle Sigaard og John Andersen, Højelse Sognearkiv
Margrethe Lykkebæk fra Ølby
I det nyeste nummer af Køge Arkivernes årsskrift, ”Køge Studier”, kan man læse en spændende artikel med personlige minder fra Første Verdenskrig. De er skrevet af den danske sygeplejerske Ane Margrethe Bodil Elisabeth Nielsen. I den følgende artikel fortælles hendes historie ganske kort. Ønsker man at få hele historien med, kan den læses i det nyeste nummer af ”Køge Studier”.
Margrethe Lykkebæk blev født 18. februar 1887 i Ølby på Lykkebækgård. Familien tog navn efter gården i 1900-tallets start, hvilket var ret almindeligt på den tid. I 1910 blev Margrethe ansat som elev på Rigshospitalet i København. Hun færdiggjorde den treårige uddannelse på Rigshospitalet i 1913. Margrethe fik derefter ansættelse på forskellige hospitaler i Amerika fra 1914 og var der, formodentlig frem til 1936/1938 hvor hun vendte tilbage til Danmark.
Da USA erklærede krig i 1917, meldte hun og en veninde sig straks til det Amerikanske Røde Kors og blev snart indkaldt.
”Saa kom Indkaldelsesdagen. Det var en stor Dag. Jeg blev sammen med en anden Dansk Sygeplejerske sendt til den idylliske Plet Fort Thomas i Kentucky. Fortet laa et par Timers Rejse fra Ohio ude i Bjergene. Det var kommet som en Løbeild til Fortet, at to Danish nurses were coming. Mange af Soldaterne havde nærmest tænkt sig, vi var noget lignende som Eskimoer. Da vi stod ud af toget og marcherede ind i Fortet var Døre og Vinduer fulde af Soldater, og vi hørte Raabet the danish nurses”.
Hun fortæller om soldatertiden, at ”der var meget at se, meget at lære, meget at bestille; men det gik med Soldater humør. Fortet var til at begynde med en Rekrutteringsstation, Soldaterne kom ind, blev uniformeret, trænet i cirka 3 Uger, fik Undersøgelser og Indsprøjtninger for alskens Sygdomme man kan møde i Krige. Dersom man blot kunde havde givet dem Indsprøjtninger for Immunitet for Fjendens Kugler havde det været en anden Sag”.
Også den spanske syge blev de ramt af. På en enkelt dag fik de 800 syge og døende patienter ind på hospitalet. ”Vi var kun 12 Sygeplejersker til disse 800 Patienter, vi arbejde Dag og Nat med kun nogle timers Søvn. Flere Syge kom, flere døde, det var som gik man paa Dødens Slagmark. De Syge Soldater ønskede, at der skulde skrives Breve til deres Mor, deres Kone, eller andre paarørende og mange havde aldrig lært at skrive”.
I 1939, efter den tyske invasion af Polen, skrev hun videre: ”I dag skriver vi den 14. November 1939. Er Verden bleven bedre? De lyse Drømmes Tid om evig Fred og Folkeforsoning er forbi. Kun Taaber kan drømme den igen. Opgør kommer efter Opgør. Lande, Folkegrupper, ja hele Verdensdele lurer paa hinanden”.
Margrethe Lykkebæk anede vist ikke, hvor ret hun skulle få i sine ord.
Margrethe Margrethe Lykkebæk vendte tilbage til Danmark og valgte også at blive begravet på Højelse kirkegård i fødesognet, selv om hun mange år levede i Sorø og døde der. Yderlig testamenterede Margrethe Lykkebæk 10.000 kr. til Højelse Kirke.