Vinder af quiz ved Herfølgedagen 2014

Bente Rasmussen - Vinder af quiz ved Herfølgedagen
Bente Rasmussen får overrakt en bog fra serien Hit med Historien i præmie.

Lørdag den 27.9. deltog Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne i den årlige Herfølgedag.

Herfølgedagen er en tilbagevendende begivenhed, som arrangeres af Herfølge Borgerforening. I forbindelse med Herfølge Skoles jubilæum, havde arkivet udarbejdet en lille udstilling om skolens historie. På Herfølgedagen kunne man gå på opdagelse i udstillingen og svare på en quiz.

Efterfølgende har arkivets medarbejdere udtrukket en vinder blandt de indkomne svar. Vinderen af quiz´en blev Bente Rasmussen, som havde svaret rigtigt på quizspørgsmålene om Herfølge Skole. Præmien var en bog fra den populære bogserie Hit med Historien.

 

Køge Byarkiv holder lukket i januar for at ordne samlinger. Vi åbner igen til Kyndelmisse fredag den 6. februar. Dog er der åbent efter aftale januar-februar.
Højelse Sognearkiv holder lukket indtil videre på grund af renovering.