Fotoalbummet – Isvogn på Torvet

Is på Køge Torv under krigen

Ejnar Richard Hansen (1906-1980) med sin isvogn på Køge Torv. Klik for stor udgave.

Ugens billede viser Ejnar Richard Hansen (1906-1980) med sin isvogn på Køge Torv. Billedet er taget under krigen 1940-45, hvor ”Is-Ejnar” om sommeren solgte is til Køges borgere. På isvognen reklameres med, at isen har den ”Højeste udmærkelse” og på siden ”Bestil dessertis her”. I baggrunden ses Køge Rådhus.

Isen blev fremstillet af Hellerup Is, som senere i 1958 etablerede en fabrikation af is i det gamle andelsmejeri Fruedal i Sædder. Andelsmejeriet havde haft til huse på Fruedalsvej 7 i Sædder fra 1889-1958, hvorefter Hellerup Is overtog lokalerne – efter at bygningerne en kort periode havde været benyttet af Hans Jensen til produktion af færdigretter.

(Foto: Køge Byhistoriske Arkiv.)

Af arkivar Mette Henriksen, Lokalarkiverne i Køge Kommune.

Køge Byarkiv holder kun åbent om torsdagen i ugerne 27-32.

Højelse og Skovbo arkiver holder sommerlukket i uge 27-32. Forespørgsler kan rettes til Byarkivet.

Herfølge har kun åbent om fredagen i ugerne 27-32.