Danmark Dengang

Køge Arkiverne deltager i DR´s store indsamlingsprojekt
”Danmark dengang”

Køge Arkiverne deltager i Danmarks Radios store indsamlingskampagne, som kan findes på www.dr.dk/ dengang (Website nedlagt, mvh. Byarkivet)

Siden skal være med til at vække interesse for vores allesammens Danmarkshistorie. Det er en platform, hvor den nære historie knytter ender, og hvor vi hjælper hinanden med at stille nysgerrigheden om hvordan her egentlig så ud – dengang.

Masser af mennesker har fotos eller film liggende i skuffen, der bare samler støv, selvom de kunne være af stor interesse for andre. For nysgerrigheden efter at kende sin helt nære og lokale historie er stor: Hvad var det for en butik, der lå i stueetagen i mit hus? Hvem boede her før, og hvordan så her egentlig ud tidligere? Hvad lå der dér, hvor de har bygget storcentret, og hvordan så her ud, dengang der var marker og hvor der er supermarked i dag?

www.dr.dk/dengang er en rejse tilbage til ”Danmark dengang”.  Et fælles historisk fotoalbum, hvor man kan gå på opdagelse i det digitale Danmarkskort, og finde billeder og film fra sin barndomsby. Et unikt indblik i andre menneskers fortid, som vi kan spejle os i – og blive klogere på.

Omdrejningspunktet for sitet er et kort, hvor brugerne kan se historiske fotos eller film – for eksempel fra byen, hvor de bor, eller fra deres barndoms gade. Alle brugere kan også frit uploade deres egne film og billeder. Svar på disse spørgsmål kan allerede findes på dit lokale arkiv.

Husk at aflevere til dit lokale arkiv 

Danmarks Radio har fokus på formidling af stoffet, mens vi på arkiverne også koncentrerer os om bevaringen af billederne og historierne for eftertiden. Så det er vigtigt at man tænker på at sende en kopi af scanningen til det lokale arkiv.

Her på www.koegearkiv.dk finder du adresser på alle arkiverne i Køge Kommune. Vi hjælper gerne med at scanne billeder til projektet i  et vist omfang samt giver hjælp til upload. Billeder bedes scannet i en god kvalitet, gerne min. 300 dpi, farver og gemt som .tif – Tommelfingerreglen for filerne er “hellere lidt for stor end for lille”.

Alle de indkomne billeder og historier vil blive samlet til en særudstilling på plakater,
som efterfølgende kommer på ”turne” rundt i kommunen på vores biblioteker.

Indsamlingen startede den 12.4.2010 men du er stadig velkommen til at bidrage til indsamlingen.

Køge Byarkiv holder kun åbent om torsdagen i ugerne 27-32.

Højelse og Skovbo arkiver holder sommerlukket i uge 27-32. Forespørgsler kan rettes til Byarkivet.

Herfølge har kun åbent om fredagen i ugerne 27-32.