Køge før og nu – Vestergade 7-9

Ejendommen der ligger på Vestergade 7 hører til blandt de bedste bevarede i Køge.

Huset anslås til at være fra årene lige før 1600, men er ikke dateret med sikkerhed. Perioden fra omkring 1600-1660 var ganske gunstig for Køge. Her blev der opført en mængde prægtige gårde i hele byen. Særligt mange er selvfølgelig kommet til omkring branden i 1633. Forhuset og det sammenbyggede sidehus og de to tværhuse hører til blandt de bedst bevarede bindingsværksgårde i Køge fra renæssancen.

Forhuset er 8 fag bredt og med en port mod Vestergade, der strækker sig over 2 fag. Bagved ligger et langstrakt sidehus. På den måde ligner huset mange andre af de mindre byhuse. Det er nemlig meget karakteristisk for Køge at grundene er lange og smalle. Grundene strækker sig fra facaden mod gaderne og langt bagud, som her, mod åen.

Matrikelstrukturen er i det hele taget meget velbevaret i Køge. Det samme gør sig i øvrigt gældende for gadenettet og en stor mængde af husene. Det er en helt unik kombination.

På den lange smalle grund ligger et sidehus. Det var indtil starten af 1900-tallet 19 fag langt, men en brand fik ødelagt dele af huset. I dag er der bevaret 8 fag. I sidehuset har der været køkken, bryggers, kammer, brænderum, barkhus og stald. Køkkenet lå tættest på hovedhuset, mens stalden var placeret i en bekvem afstand til beboelsesrummene, fjernest ned mod åen.

Der var i øvrigt ganske mange husdyr i Køge. I 1866 blev byens husdyrhold f.eks. optalt til 129 heste, 239 kreaturer, 33 får og 288 svin.

Kilder:
Køge Bys Historie, 1988.
Hans Henrik Engquist: Bevaringsværdige huse i Køge. 1978.
Ejerliste for Vestergade 7 i Køge Byhistoriske Arkiv.

Fotografier: Hugo Matthiessen, 1914 og Jens Møller Andersen, 2010.
Af arkivar Lars Kjær, Køge Byhistoriske Arkiv

Køge Byarkiv holder kun åbent om torsdagen i ugerne 27-32.

Højelse og Skovbo arkiver holder sommerlukket i uge 27-32. Forespørgsler kan rettes til Byarkivet.

Herfølge har kun åbent om fredagen i ugerne 27-32.