Køge Byhistoriske Arkiv deltager i Kyndelmisseaftenen bl.a. med fortællinger i den gamle apotekerkælder.
Kom til historiefortælle-aften med Fortællekompagniet
i den gamle Apotekerkælder
Historiefortælle-aften for børn
I anledning af Kyndelmisse i Køge fredag den 4. februar 2005 arrangerer Køge Byhistoriske Arkiv en historiefortælle-aften for børn med deres familier. Midt i de spændende historiske omgivelser i den gamle Apotekerkælder i Brogade 1 fortæller Fortællekompagniet fantastiske historier fra gamle dage. Den populære fortælleduo underholder i ca. 45 minutter. Så tag din familie med og oplev det magiske rum mellem dig og de to fortællere.
Billetter
Arrangementet foregår to gange i løbet af aftenen: kl. 19.00 – 19.45 og kl. 20.15 – 21.00. Der kan være 50 deltagere ad gangen. Billetter udleveres ved personligt fremmøde onsdag den 26. januar 2005 kl. 18-20 i Køge Byhistoriske Arkiv, Torvet 6, 1. sal. Resterende billetter vil man herefter kunne få ved personlig eller telefonisk henvendelse til Køge Byhistoriske Arkiv i åbningstiden: mandag, tirsdag, torsdag: kl. 10-11.30 og onsdag kl. 14-20.
Åbent hus
Udover historiefortælle-aftenen holder Køge Byhistoriske Arkiv åbent hus på Kyndelmisseaftenen kl. 19-23 i arkivets lokaler i Torvet 6, 1. sal. Der vil være mulighed for at se historiske film fra det gamle Køge og at få besvaret mindre historiske spørgsmål om Køges spændende historie.