Foredrag – Køge Turistforening fylder 100 år

Turistchef Lars Nielsen holder foredrag i Køge-Fondens Venner. Anledningen er Køge Turistforenings 100 års fødselsdag, som fejres i 2009.

Køge Turistforeningen fylder 100 år i år og det har Køge-Fondens Venner ønsket at markere og fejre ved at invitere Turistchef Lars Nielsen til at tale om turisme i dag.

I foredraget kommer Turistchef Lars Nielsen ind på hvordan der arbejdes med turisme og markedsføring af Køge i dag. Det er derfor en unik chance for at kaste et blik bag facaderne på den gamle organisation.

Lars Nielsen vil komme ind på en lang række punkter. Blandt andet vil han tale om hvad en turist egentlig er for en størrelse. Men der bliver også noget om, hvordan man i dag forsøger at skabe opmærksomhed om vores by. Der kommer lidt om den lokale organisation, som netop nu er under omsiggribende forandring og om dansk turismes organisation i det hele taget. Oplevelsesøkonomi er blevet et nøglebegreb i de seneste år inden for turismebranchen, og det får også nogle ord med på vejen.
Foredraget slutter af med eksempler på sange der i tidligere tider har fungeret som markedsføring. Her bliver der akkompagneret af Otto Laust Hansen fra Køge Musikskole og der er mulighed for at synge med.

Det finder sted torsdag den 8.10.2009 kl. 19.30 i Restauranten på Teaterbygningen i Køge.
Medlemmer af Køge-Fondens Venner har gratis adgang, mens alle andre er velkomne for 25 kr.

Køge Byarkiv holder kun åbent om torsdagen i ugerne 27-32.

Højelse og Skovbo arkiver holder sommerlukket i uge 27-32. Forespørgsler kan rettes til Byarkivet.

Herfølge har kun åbent om fredagen i ugerne 27-32.